Koh Jum Beach Villas strækker sig i længde over 700 m direkte til Golden Pearl Beach' fine sandstrand og de 19 villaer ligger spredt i en smuk, frodig have med et farvehav af eksotiske planter og sommerfugle.
Her kan I bo hvis I er to der rejser sammen, eller en større familie der ønsker at bo sammen - her er villaer med 1 - 5 soveværelser, mange af dem med privat pool og alle med udsigt til vandet og solnedgangen. Kun de bedste materialer er brugt og der er kælet for alle detaljer i de lækre villaer.
Resortets restaurant tilbyder meget veltilberedte retter og lækre drinks der kan nydes mens solen går ned med Phi Phi øerne i baggrunden. Langs stranden ligger der også et par smårestauranter hvor det er billigere at spise.
Her er en pool med udsigt til stranden og I kan bruge tiden med vandsport, beach volley eller et besøg i den lækre spa-afdeling hvis I altså ikke vælger at blive på jeres egen terasse med en god bog og en fantastisk udsigt.
Et utroligt lækkert Island-escape venter jer når I besøger Koh Jum Beach Villas.
Vi bruger Cookies til at forbedre brugeroplevelsen på vores side. For at overholde nye e-Privacy direktiver, beder vi om dit samtykke til at benytte Cookies. Læs mere.