Karismatiske Kerala og mageløse Maldiverne

  • Afrejsested
    København
  • Destination
    Indien
  • Gyldig fra
    01-03-2020
  • Gyldig til
    31-03-2021
  • Varighed
    14 dage
  • Overnatning
    Flere forskellige
  • Transport
    Fly
  • Pris
    fra 20.998Kr.
Velkommen til Indiens mest charmerende, billedskønne og velorganiserede delstat, der bl.a. byder på kilometervis af brede hvide strande, et frodigt krydderi- og te-dækket højland, dyrerige nationalparker, spændende koloniale mindesmærker, et sirligt netværk af floder, de berømte Backwaters, hvorfra du kan betragte livet, der udspiller sig ombord en historisk Rice Barge (en charmerende ombygget husbåd).

Kochi 2 nætter - Periyar 2 nætter - Alleppey 1 nat
- Cherai 2 nætter - Maldiverne 4 nætter

 
Kerala er en sydindisk perle med en rå og rustik charme og kombineret med Maldiverne, har du det perfekte mix af farverige oplevelser og ultimativ barfods-luksus.
I Kerala i Sydindien, er der fuldt blus på farver, frodig natur, dyreliv og koloniale oplevelser, mens der er skruet helt ned for larm, kaos og de overvældende indtryk, som mange forbinder Indiens hektiske storbyer.  

På denne Kerala-rundrejse med efterfølgende drømmebadeferie på Maldiverne, flyver du på økonomiklasse med Qatar Airways eller Emirates. 
 

 
​Pris fra 20.998 kroner pr. person.
(afhængig af sæson og pladssituation på flyet).

 
Prisen inkluderer:
  • Fly København til Kochi med mellemlanding
  • Fly Kochi til Maldiverne
  • Fly Maldiverne til København med mellemlanding
  • Speedbåd fra Male til Olhuveli Beach Resort
  • Erfaren engelsktalende guide
  • Al transport, udflugter og entréer i henhold til program
  • Måltider i henhold til program
  • Nødvendige drikkepenge er inkluderet
  • Alle kendte skatter og afgifter
  • Bidrag til Rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke:
  • Udrejse fra andre lufthavne end København
  • Tillæg for eneværelse (fra kr. 6.200)
  • Visum til Indien (80USD = cirka kr. 520 / 1 x indrejse). Søges af den rejsende selv på internettet. Det anbefales at tilkøbe visum-assistance så Top Tours ordner visum. Pris i alt for visum ordnet af Top Tours: kr. 790
  • Rejse- og sygdomsafbestillingsforsikring
  • Ekspeditionsgebyr (kr. 195) pr. ordrebekræftelse (max. 4 personer)
  • Andet som ikke er specificeret
 
 
Dag-til-dag program:

DAG 1 | DANMARK - KOCHI |
Afgang med Emirates eller Qatar Airways til Kochi via Dubai eller Doha. 

DAG 2 | ANKOMST TIL KOCHI |
Ankomst til Kochi tidlig morgen. Du har dagen til egen disposition; til at slappe af ved poolen og til at komme dig over flyrejsen, eller på egen hånd, at gå ombord i Kochi’s mange spændende tilbud og seværdigheder. 
Overnatning på Le Maritime i standard room med morgenmad.

DAG 3 | KOCHI - BYRUNDTUR |
Efter morgenmaden gælder det kosmopolitanske Kochi, der er en sprudlende handelsby og Keralas finansielle centrum, smukt beliggende ved en flodudmunding og beriget med kolonial historie fra den portugisiske og hollandske kolonitid. Udover spændende sightseeing, findes her også god shopping og et varieret restaurationsliv. 
Formiddagen starter med en byrundtur til krydderimarkedet, fiskemarkedet, de historiske mindesmærker som Det Hollandske Palads og den Jødiske Synagoge (helt tilbage fra hhv. 1555 og 1568). Dagens tur slutter af ved de legendariske og fotogene kinesiske fisker-net, der er et finurligt og unikt system af bambus, teaktræs-stolper, hvor enkelte stolper bl.a. er udstyret med lys for at tiltrække fisk. Fiskerimetoden er over 500 år gammel og bliver fortsat benyttet i denne del af Indien. 
Dagen bliver sluttet af på et lokalt teater med et fascinerende Kathakali Dance Show.
Overnatning på Le Maritime i standard værelse med morgenmad:

DAG 4 | KOCHI - PERIYAR NATIONALPARK |
Du har morgenen og formiddagen fri til egne aktiviteter eller til afslapning efter morgenmad på hotellet. 
Tidlig eftermiddag går turen mod Periyar, Sydindiens mest populære nationalpark / dyrereservat, der består af et område på 777 kilometer placeret omkring Periyar søen. Selvom reservatet var anlagt som en del af Project Tiger i 1973, er det i dag allermest kendt for sin store bestand af elefanter. 
Overnatning sker i Periyar, f.eks. på hyggelige Pepperwine Hotel.

DAG 5 | SEJLTUR PERIYAR LAKE  - KRYDDERI PLANTAGE |
Efter morgenmaden er det tid til at sejle ud på Periyar Lake, hvor du kan opleve et rigt og varieret fugleliv.  Blandt andet kan du opleve de Indiske Næsehornsfugle. Blåvingede Parakitter og Isfugle i mange afskygninger. Fra vand-siden oplever du nationalparken fra nye sider, Og du har her endnu større chancer for at opleve dyrene på helt tæt hold; f.eks. når store flokke af elefanter samles ved søen for at drikke vand. 
Eftermiddagen er afsat til et besøg på en krydderi-plantage. Her får du en grundig rundvisning og mulighed for at få et spændende indblik i plantagens ayurvediske medicinske urter, et bredt udvalg af krydderier, frugter og blomster. Du kan opnå en uddybende viden om Ayurvediske behandlingsformer, produktion af krydderi-ekstrakter - og traditionelle træskærer-metoder. 
Overnatning i Periyar på f.eks. Peppervine Hotel.

DAG 6 | BACKWATER CRUISE ALLEPPEY |
Efter morgenmaden går turen til Alleppey bådebro for at boarde en traditionel Ketuvallam (historisk Rice-båd ombygget til en husbåd med soveværelser med tilstødende badeværelser).
Idag starter dit charmerende backwater cruise gennem de smalle kanaler. Her passerer man smuk natur og landsbylivet som det udspiller sig i typiske små Kerala landsbyer. Ombord på båden kan du nyde synet af de irgrønne risterasser og kokos-palmelunde, mens du glider afsted i astadigt tempo ombord på dette historiske skib. 
Du spiser middag og overnatter ombord på husbåden

DAG 7 | ALLEPPEY - CHERAI BEACH |
Du chekker ud fra din husbåd og bliver transporteret til skønne Maliekal Heritance i træbungalow med morgenmad (ved Cherai stranden). Du ankommer midt på dagen og har resten af dagen på egen hånd til afslapning på stranden, i byen eller på dit hotel. 

DAG 8 | CHERAI BEACH |
Du har i dag frie hænder til at arrangere dit eget program. Brug dagen på stranden, køb en dagstur, tag på shopping, eller udforsk et eller flere af byens mange museer, gallerier og hyggelige spisesteder. 
Overnatning på Maliekal Heritance i træbungalow med morgenmad: 

DAG 9 | KOCHI - MALDIVERNE |
Efter morgenmaden bliver du afhentet på hotellet og kørt til lufthavnen i Kochi, hvor du flyver direkte til Maldiverne.
Efter en kort flyvning på 1 time og 45 minutter ankommer du til Male lufthavn, hvor du bliver afhentet og transporteret med speedbåd til skønne Olhuveli Beach Resort på Maldiverne eftermiddag. 
  
DAG 9-13 | MALDIVERNE |
Afslapning, strandliv og snorkling på skønne Olhuveli Beach Resort i deluxe beach room med all-inclusive. Du har nu fire en halv dag til ren og skær afslapning i luksuriøse omgivelser, til snorkling, dykning eller til at deltage i nogle af hotellets mange aktiviteter. 

DAG 13 | MALDIVERNE - KØBENHAVN |
Du chekker ud fra dit hotel inden klokken 12. og bliver transporteret med speedbåd til Male lufthavn, hvor du checker ind og rejser via enten Dubai eller Doha til København. 

DAG 14 | ANKOMST KØBENHAVN |
Ankommer til København morgen / middag 


 
KERALA:
Kerala er Indiens nok mest fredsommelige og frodige delstat, begunstiget med kilometervis af kystlinje, dyrerige nationalparker, Kolonial historie, et te- og krydderidækket højland, som f.eks. den højtbeliggende Hill-station Munnar, hvor man kan undslippe de høje temperaturer i de varmeste perioder. og nyde den gudeskønne natur. Det er dog ikke kun naturen der er frodig og farverig i denne sydindiske delstat. Her finder man også imødekommende mennesker, fascinerende festivaler og farverige hindu-templer.
Kerala er en aflang stat defineret af lagdelte landskaber samt kokos-flankerede kilometerlange kystlinjer, der støder op til et knaldblåt Arabisk hav.  
Hvor Indiens storbyer kan være larmende, er Kerala rolig. Strandende omkring naturligt skønne Varkala, placeret majestætisk på kanten af en 15 meter høj klippe, samt veludviklede Kovalam, tiltaler alt fra budget-bevidste backapackere til luksusrundrejsende, der søger afslapning efter oplevelsesrige dage på rundrejse i delstaten. 
Besøger du Kerala i vintermånederne (december til marts), er du temmelig sikker på solrigt og tørt vejr samt gennemsnits-temperaturer på 28-29 grader i dags-timerne. September til december kan også være gode rejsemåneder (dog afbrudt af en minimonsun enkelte steder fra midt oktober til midt november). 
I april og maj falder en del regn. Og i vores sommerperiode kan luftfugtigheden også komme højt op. Til gengæld er der masser gode deals på hoteller – og det kan være en fordelagtig periode at rejse i, hvis formålet er helse / udrensning.   
 

Som altid skræddersyer vi gerne, forkorter - forlænger, op- eller nedgraderer eller kombinerer, som I ønsker det.

Kontakt os for andre muligheder på toptours@toptours.dk eller tlf. 70 201 208.