Komodo & Rinca øerne 3 dage/2 nætter 

Komodo & Rinca øerne i 3 dage/2 nætter
Storslåede oplevelsestur til Komodo og Rinca øerne.

Dag 1: Fly fra Denpasar til Labuan Bajo
Man flyver fra Denpasar med et morgenfly til Labuan Bajo, en lille by på spidsen af øen Flores. Ved ankomst bliver man mødt af en lokal guide, og køres til hotellet for check-in.
Om eftermiddagen besøger vi Batu Cermin Cave -"spejlklippen" i det lokale sprog, pga. den skinnende glød klippen får, når solen rammer i den rigtige vinkel. Fra grotten, der er hjemsted for en stor mængde flagermus og aber, er der en fantastisk panoramaudsigt over bugten.
Turen fortsætter til Ujung, en søvnig fiskerlandsby og videre til den lokale havn, for at opleve solnedgangen over det stille vand. Inden det går retur til hotellet spises middag på en lokal restaurant. Overnatning på Hotel Jayakarta (A)
 
Dag 2: Labuan Bajo – Rinca – Komodo – Labuan Bajo 
Dagen begynder tidligt, da vi skal på en heldags bådtur til Komodo og Rinca øerne. Efter kørsel til havnen, går vi ombord på en lokal motorbåd og sejler afsted til Rinca, en lille ø nær Komodo. Øen er berømt for sin bestand af Komodo varaner, ligesom der findes vildsvin, bøfler og mange fuglearter. Vi går fra borde og ser de kæmpestore varaner i deres naturlige omgivelser.
Turen fortsætter til Komodo, og undervejs nyder vi en picnic-frokost. På Komodo skal vi på en lille vandretur, til Banunggulung – flodbredden, hvor varanerne ofte holder til. Landskabet på vandreturen er spektakulært og man ser mange usædvanlige planter og dyr. Inden vi forlader Komodo er der tid til en dukkert eller snorkelingtur i det krystalklare vand ved "Pink Beach", der byder på et rigt koral- og undervandsliv.
Vel tilbage i Labuan Bajo spises middag i en lokal restaurant og derefter tilbage til hotellet. Overnatning på hotel Jayakarta (M/F/A)
 
Dag 3: Labuan Bajo – Denpasar
Efter morgenmaden går turen til lufthavnen og med formiddags fly tilbage til Bali (M)

Pris pr. person v/2 personer fra kr. 5.800
Tillæg for enkeltværelse kr. 1.000​


Prisen er inkl. alle ture og måltider som beskrevet samt fly fra Bali t/r

Højsæsontillæg fra juli til september samt over jul/nytår
 

Kalimantans jungle og Balis koraller

DestinationBali
Gyldig fra01-10-2020
Gyldig til30-11-2021
Varighed14 dage
PrisFra 18.998kr.

Damai Lovina og Hyatt Regency med masser af ekstra luksus

DestinationBali
Gyldig fra01-10-2020
Gyldig til30-11-2021
Varighed14 dage
PrisFra 16.998kr.

Business Class flyvninger og 5* pool villaer i Ubud og Sanur

DestinationBali
Gyldig fra01-10-2020
Gyldig til30-11-2021
Varighed12 dage
PrisFra 26.990kr.
Se alle tilbud