Java & Lombok rundrejse 

Tag med på en skøn rundrejse hvor I oplever noget af det bedste Bali og Lombok har at tilbyde. Fantastiske natur- og kulturoplevelser, landsbyliv og dejlige strande venter.
Turen er fyldt med spændende udflugter. I bor på dejlige hoteller, hvor der de fleste eftermiddage vil være mulighed for at nyde livet ved swimmingpoolen.


Dag 1: Afrejse fra Kastrup 
Afgang med Singapore Airlines. Turen går via Singapore til Denpasar på Bali 

Dag 2: Ankomst Sanur
I mødes af vores repræsentant i lufthavnen og efterfølgende er der transport direkte til hotellet. Check in for én overnatning på Sanur Beach Hotel

Dag 3: Sanur – Kintamani – Ubud 
Besøg Batubulan by for at se Barong Dance, herefter til kunsthåndværkerbyerne Celuk, og Mas. Oplev en fantastisk grotte i Tirta Empul og fortsæt til Kintamani højland og et af Bali’s mest opsigtsvækkende syn, kraterkanten af bjerget Batur. Senere på aften ankomst til Ubud hvor I overnatter på Ubud Village Resort

Dag 4: Traditionelt landbrug 
Oplev et traditionelt marked i Mambal. Turen fortsætter til det uberørte landskab ved byen Tunjuk, som ligger gemt mellem bjergene. Overnatning i Ubud. 

Dag 5: Ayung River Rafting 
I skal på en to timers uforglemmelig river-raftingtur. I kommer igennem dybe kløfter med stejle bjergsider og betagende vandfald. **Obs – hvis I ikke ønsker riverrafting turen kan I i stedet nyde Ubuds smukke omgivelser på egen hånd.

Dag 6: Ubud – Bedugul – Lovina 
Besøg Ulun Danu templet og tvillingesøerne Tamblingan og Buyan og den smukke natur omkring dem. Check in og overnatning i Lovina på Puri Bagus Lovina.

Dag 7: Snorkel tur ved Menjangan øen 
I dag starter turen tidligt, så I har mulighed for at opleve delfinerne i bugten (Afhænger af vejret). Herefter til Menjangan-øen hvor der er de bedste muligheder for at få en perfekt snorkel-tur. 

Dag 8: Dag til fri disposition 
Tag evt på tur til de lokale landsbyer eller slap af ved pool og strand. 

Dag 9: Lovina – Sanda 
Morgenmad på hotellet, hvorefter der er fri tid til at gøre hvad man ønsker, indtil turen går til Sanda. Check-in og overnatning i Sanda på Sanda Boutique Resort. 

Dag 10: Sanda – Lombok 
I forlader skønne Sanda Boutique Resort og kører mod Denpasar for at flyve til nabo-øen Lombok. På vej til hotellet Holiday Resort på Senggigi Beach gør I blandt andet stop i pottemager-landsbyen Banyumulek. 

Dag 11: Senggigi - Gili Trawangan 
I sejler til Gili Trawangan, den største af de tre små koral-øer. Resten af dagen er fri til at slikke sol, svømme og evt. snorkle i det klare vand. Overnatning på Vila Ombak

Dag 12: Gili Trawangan - Senggigi 
Tid til afslapning indtil turen går tilbage til Holiday Resort Senggigi hvor I igen overnatter. 

Dag 13: Senggigi 
Dagen til fri disposition.

Dag 14-15: Afrejse og hjemkomst

Kontakt os på tlf. 70 201 208 eller toptours@toptours.dk for priser.

Business class med Emirates til Dubai og Koh Yao

DestinationThailand
Gyldig fra05-01-2019
Gyldig til30-11-2019
Varighed12 dage
PrisFra 30.498kr.

Ultra All-inclusive på Rixos Bab Al Bahr i Ras Al Khaimah

DestinationRas Al Khaymah
Gyldig fra01-10-2018
Gyldig til25-09-2019
Varighed4 dage
PrisFra 10.350kr.

Premium class til Mauritius - Heritage Awali med den bedste all-inclusive

DestinationMauritius
Gyldig fra20-10-2018
Gyldig til30-11-2019
Varighed9 dage
PrisFra 22.698kr.
Se alle tilbud