Alle rejsemål

La Digue

La Digue

Et tropisk paradis beliggende 15 minutter med båd fra Praslin. Øen er kendetegnet ved en fantastisk smuk kystlinje med kridhvide strande, brudt af dramatiske klippeformationer.

Rejs til La Digue og oplev et sandt, tropisk paradis. La Digue er Seychellernes tredjestørste ø og den byder på masser af smuk natur. Hele vejen rundt om øen findes små, hyggelige strande, som kan besøges ved leje af mountainbike. Her er bilerne erstattet af oksekærrer, og øen er præget af et roligt tempo og en afslappet atmosfære. Øens landsby har ca. 2000 indbyggere.

Af aktiviteter på øen kan der udover strandliv og snorkling og dykning bookes fisketure, lejes mountainbikes og her er rig mulighed for trekkingture ad ruter i den frodige natur. Landskildpadder ses ofte på øen. Strandene er hele vejen rundt beskyttet af koralrev som gør snorkling til en særlig fornøjelse, og strandene er rolige uden strøm og bølger.

Top Tours er klar til at hjælpe med at skræddersy en rejse, som passer præcis til dine ønsker og behov.

Send rejseforespørgsel

 
 

Del denne side via E-mail