Sarawak provinsen er den sydligste af de to malaysiske Borneo provinser og hovedbyen Kuching er stedet, hvor man ankommer.
Byen er en hyggelig og interessant ”lille storby”, hvor man kan gå på opdagelse på markederne, spise på byens mange lokale restauranter og snuse lidt til historien og kulturen på et rejsemål, som ikke ses lige andre steder.
Bo i Kuching eller ved Damai stranden hvorfra man kan tage på en masse spændende ture og udflugter i den fantastiske natur og herefter vende hjem til hotellet og slappe af ved stranden og hotellets pool.
Hvis man ønsker en ekstraordinær naturoplevelse, skal man se nærmere på vores “Det Bedste af Borneo” rundrejse, der tager en med ind på Hilton Batang Ai økoresort i regnskoven. Her får man en oplevelse, som er meget udover det sædvanlige.