Byen er nærmest genopstået efter orkanen Kathrina og alle faciliteter for turister er genåbnet.
Hvad kan du opleve:
New Orleans Jazz spilles overalt i byen udendørs som indenfor.
Bourbon Street er forlystelsesgaden i New Orleans, og her ligger den ene jazzklub efter den anden. Der spilles ikke kun jazz, du hører også bl.a. cajun, reggae, rock´n roll, soul, pop og gospel.
Ikke mindst om sommeren kan man høre musik fra gader, stræder, pladser, restauranter, barer og cafeér. Så en slentretur på må og få bliver fyldt med musik.
New Orleans er inspireret af både Frankrig, Italien og Spanien. Det ses tydeligt på både bygninger og i selve madkulturen. New Orleans' køkken byder på en god blanding af cajun og creolske specialiteter.
Den største seværdighed i byen er French Quarter. Her går du rundt i smalle og snævre gader, og overalt er der gamle sydstatsbygninger og smedejernsbalkoner. Yderst charmerende!
Det er her der er fest og ballade hele tiden. Musik for alle, masser af lækre restauranter og caféer. Det er især om aftenen og om natten at kvarteret ”swinger”.
St. Louis katedralen er en af de ældste kirker i USA og ligger i samme område.
Vi bruger Cookies til at forbedre brugeroplevelsen på vores side. For at overholde nye e-Privacy direktiver, beder vi om dit samtykke til at benytte Cookies. Læs mere.