Koh Tao

Koh Tao

Den lille ø Koh Tao er bedst kendt som dykkerparadiset i Den Thailandske Golf. Det er dog ikke nødvendigt at være dykker for at nyde et ophold her, hvis bare man kan lide at bade, slikke sol og slappe fuldstændig af.


Koh Tao ligger 45 kilometer nord for Koh Phangan, den er kun 21 km2 og er et fredeligt lille paradis, med dejlige strande og gode bungalows. I forhold til Koh Samui er her endog meget fredeligt, men det er en del af Koh Taos charme.

Den lille ø har masser af dykkerskoler og også snorklingen er nem at komme til. Mange steder går man lige fra stranden og ud til smukke koraller og farvestrålende fisk. Rejser du med børn, vil et par badesko være en god ide på grund af korallerne.

Der er flere måder at komme til Koh Tao på; det tager ca. 1½ time at sejle fra Koh Phangan til Koh Tao. Turen går Suratthani - Koh Samui - Koh Phangan - Koh Tao.
Der går også båd fra Chumphon. Her er både en færge om dagen og om natten, med afgang kl. 12 midnat fra Chumphon og ankomst Koh Tao kl. 6 næste morgen.

Send rejseforespørgelse

 
 
 
 

Del denne side via E-mail