Koh Ngai

Koh Ngai

Her er fredeligt, ingen veje og begrænset med udbud af restauranter, til gengæld er her smukt med næsehornsfugle i træerne og små bungalow resorts langs stranden.


Idylliske Koh Ngai

På midten af øen ligger et udsigtspunkt på et lille bjerg, der er afmærkede stier så man kan komme op til toppen og nyde udsigten over Andamanerhavet. Stien starter bagved Koh Ngai Fantasy Resort.

Vandet omkring Koh Ngai byder på rigtig fin snorkling. Ved lavvande kan man gå ud til revkanten og herfra er der masser af fisk og koraller at kigge på. Husk badesko hvis man skal til revkanten. Ved højvande er badesko ikke nødvendige.

Læs mere om Koh Ngai her

Langs stranden ligger flere resorts og restauranter, ikke af særlig høj standard, men hyggelige og mange af dem har ikke pool.

Vi bruger primært Koh Ngai Fantasy Resort samt Thanya Beach Resort, som ligger ved siden af hinanden i den sydlige ende af stranden og som begge har pool.

Vejen til Koh Ngai går fra Krabi i bil 1 1/2 time og herfra med longtailbåd 1/2 time, eller med speedbåd fra Koh Lanta 1 time.

Det er også muligt at komme fra Koh Lipe med speedbåd, det tager ca. 4 timer.

Koh Ngai – ca 40 min syd for Koh Lanta ligger den lille grønne ø, med små bungalow resorts langs stranden og jungle i baghaven.
Øen måler kun 2 x 4 km og der er ingen fastboende på Koh Ngai hvilket giver naturen frit spil, så i træerne langs stranden kan I opleve næsehornsfuglene og junglen på øen er uberørt.

Bag Koh Ngai Fantasy Resort går en vandresti til toppen af øens ”bjerg” og herfra belønnes I med en fantastisk udsigt over de omkringliggende klippeformationer.

Men ellers er Koh Ngai stille, meget stille. I kan nyde de smukke strande med kridhvidt sand og smukke klippeformationer der stikker op af havet, snorkle på revet ud for stranden, eller tag på en bådtur til nogen af de omkringliggende, ubeboede øer.

Hotellernes bungalows ligger direkte i det hvide sand og er enkelte, men dog med aircon og strøm.
Det er kun på Thanya Beach Resort og Koh Ngai Fantasy Resort der er pool, så vælger I at bo på andre af de små resorts er der det krystalblå hav at boltre sig

Send rejseforespørgsel

 
 
 
 

Del denne side via E-mail