Koh Kood er den næststørste ø i Chang nationalparken. Langt størstedelen af øen er dækket af jungle hvor man finder adskillige smukke vandfald.
Gæstfriheden her er overvældende, strandene er jomfruelige og vandet mere klart og turkisgrønt, end på nogen anden ø i nationalparken.
Koh Kood er for dem der bare vil slappe af og nyde de hvide strande og det azurblå hav.
Nabo-øen Koh Mak er tilsvarende smuk. Afstanden mellem de to øer er 30 minutter i båd, så de kombineres nemt hvis I ikke kan få nok af fred og smukke strande.
På Koh Mak findes - udover 100.000 palmetræer - kun få, små fiskerlandsbyer, et enkelt tempel og en perlefarm. Her er et fantastisk undervandsliv og findes flere projekter med koral-børnehaver hvor koralrevene genskabes og der plantes søgræs for at opnå et alsidigt marineliv.
På både Koh Kood og Koh Mak værnes der om naturen, både over og under havet.
Så hvis I vil væk fra masse-turismen og vil opleve den uspolerede natur er disse to øer oplagte muligheder.
Vi bruger Cookies til at forbedre brugeroplevelsen på vores side. For at overholde nye e-Privacy direktiver, beder vi om dit samtykke til at benytte Cookies. Læs mere.