Fantastiske Thailand med dansk rejseleder

  • Afrejsested
    København
  • Destination
    Thailand
  • Gyldig fra
    12-10-2019
  • Gyldig til
    31-03-2020
  • Varighed
    15 dage
  • Overnatning
    Hotel
  • Transport
    Fly
  • Pris
    fra 15.490Kr.
Kom tæt på stammefolk, oplev den Gyldne Trekant samt alle Thailands nuværende og tidligere hovedstæder Bangkok, Thonburi, Ayuthaya og Sukhothai.

Thailand er fantastisk. Og på denne klassiske rundrejse får du mulighed for at opleve Bangkoks mest betydningsfulde templer, stammefolket ved Chiang Rai, spise frokost ved den legendariske Gyldne Trekant og sejle på Mekongfloden i autentiske, fascinerende Nordthailand. Rejsen slutter med badeferie i Krabi.



Bangkok (2 nætter) - Phitsanulok (1 nat) - Chiang Rai (2 nætter) - Chiang Mai (2 nætter) - Krabi (5 nætter)
 



Inkluderet i rundrejsen:

• Flyrejse til Bangkok t/r
• Indenrigsfly i Thailand
• Alle kendte skatter og afgifter på fly
• Dansk rejseleder på rundrejsen
• 2 nætter i Bangkok på f.eks. 4* Ramada Plaza Menam Riverside i deluxe river view værelse
• 1 nat i Phitsanulok på f.eks. 4* Ruean Phae Royal Park i superior værelse
• 2 nætter i Chiang Rai på f.eks 3* Wiang Inn  i superior værelse
• 2 nætter i Chiang Mai på f.eks 3* Chiang Mai Plaza  i deluxe værelse
• 5 nætter i Krabi på f.eks. Krabi Thai Village i deluxe værelse
• 12 x morgenmad • 6 x frokost • 1 x middag
• Al transport nævnt i teksten
• Alle entreer

Der er mulighed for at vælge andre badeferie rejsemål end Krabi og ligeledes er forlænget ophold muligt mod tillæg.

  Hent digital brochure (pdf) her:  Fantastiske Thailand - Brochure

 


 


Afrejsedatoer og priser er for fly og rundrejse samt badeferie. 

Priserne er pr. person i delt dobbeltværelse - enkeltværelsestillæg tilkommer

 

AfrejsedagHjemkomstdagDageFlyselskabPris 
16.11.201930.11.201915 15.590UDSOLGT
29.02.202014.03.202015 16.990 
21.03.202004.04.202015 15.490 



* Enkeltværelsestillæg for rundrejsedelen kr. 1.700
* Enkeltværelse på Krabi Thai Village kr. 1.600

Provinstilslutning fra jyske lufthavne til Kastrup t/r fra kr. 1.500 pr. person.
 


 


Dag-til-dag program:
 

DAG 1 | AFREJSE FRA KØBENHAVN

DAG 2 | ANKOMST BANGKOK
Ankomst til Bangkoks Suvarnabhumi Internationale Lufthavn. I lufthavnen mødes I af den lokale guide og I møder ligeledes den danske rejseleder i lufthavnen eller på hotellet. Der bliver givet lidt praktisk information om rejsen i bussen eller efter ankomst til hotellet.
Efter indcheckning er resten af dagen afsat til afslapning ved hotellets pool eller måske en vandretur i området.
Om aftenen er der mulighed for at følges med den danske rejseleder til middag på Bayok Tower, Bangkoks højeste bygning med en fantastisk udsigt over hele byen.

DAG 3 | SIGHTSEEING I BANGKOK
Dagen er afsat til udforskning af Bangkok med båd, i tuk-tuk (ombyggede 3-hjulede scootere) og på gå-ben.
Efter morgenmaden sejler vi direkte fra hotellet til et af Bangkoks mest berømte og bemærkelsesværdige arkitektoniske landemærker; Grand Palace. Paladset der blev bygget i 1780`erne var den officielle bolig for Thailands konge og den kongelige familie indtil midten af det 20. århundrede. Selve paladset består af en række separate bygninger og søjler klædt med detaljerede mosaikker, omgivet af smukke haver. Wat Phra Kaew templet er særligt imponerende og kendt for sin Emerald Buddha.
Vi fortsætter med tuk tuk's til Chinatown hvor vi på gå-ben skal udforske området. På grund af blandingen af kinesiske og thailandske kulturer er dette område både unikt og fascinerende, med et hav at spændende ting at kigge på. Vi kigger specifikt nærmere på det eksotiske og farverige blomster- og grøntsagsmarked, spiser frokost og fortsætter så med båd fra Chao Phraya-floden ind på de mindre kanaler (klonger). Vi sejler ind i det gamle Bangkok som tidligere var hovedstaden Thonburi, forbi huse bygget på stolper over floden og måske ser vi nogle af de gigantiske varaner der ligger og soler sig på flodbredden. Klongturen slutter komfortabelt af med at vi lægger til ved vores hotel Ramada Plaza. 
Om aftenen er der mulighed for at følges med vores rejse-
leder til middag og Calypso cabaret-show på Asiatique.

DAG 4 | BANGKOK - AYUTTHAYA - PHITSANULOK
Det er blevet tid til at forlade Bangkok. Efter morgenmaden checker vi ud fra vores hotel og kører en kort tur nordpå til Ayutthaya. 
For 300 år siden var Ayutthaya hovedstaden i Siam (det daværende Thailand) samt verdens handelscentrum. I 1767 blev byen ødelagt efter en langvarig burmesisk belejring og store dele af datidens kulturværdier gik tabt. Havnebyen Bangkok voksede, blev landets hovedstad og Ayutthaya blev aldrig genopbygget.
Vi besøger Bang Pa In sommerpalads og en af byens mest spændende templer inden vi fortsætter til Lopburi.
Her besøger vi Lopburis vartegn, Phra Prang Sam Yot, en tidligere hinduistisk helligdom bygget i det 13. århundrede i den klassiske Khmer Bayon-stil, som også ses på templerne ved Angkor Wat. Vi oplever også en abe-helgendom inden vi atter stiger ombord på bussen der bringer os til Phitsanulok.
Vi ankommer sidst på eftermiddagen efter ca 3½ times kørsel.
Om aftenen er der mulighed for at følge med rejselederen til en lokal restaurant ”De flyvende grøntsager”

DAG 5 | PHITSANULOK - SUKHOTHAI - PHRAE - CHIANG RAI
Efter morgenmaden checker vi ud og fortsætter til UNESCO World Heritage byen Sukhothai, der huser et stort antal 
historiske steder og tempelruiner. Som den første hovedstad i Siam var kongeriget Sukhothai (1238 - 1438) den thailandske civilisations vugge - fødestedet for thailandsk kunst, arkitektur og sprog. 
Vi udforsker den historiske park og fortsætter herefter til byen Phrae, hvor vi skal se ”Thailands Grand Canyon” - Phae Muang Phi. Her ser vi hvordan fantastiske stenformationer har dannet en bemærkelsesværdig spøgelsesdal.
Ved Mae Kok flodens bredder ligger Chiang Rai, en mindre men livlig og charmerende by, hvortil vi ankommer sidst på eftermiddagen.
Om aftenen er der mulighed for at følge med rejselederen til det lokale marked, hvor der også er masser af restauranter.

DAG 6 | CHIANG RAI OG OMEGN - HELDAGSTUR
I dag kan vi se frem til en hel dags oplevelser i smukke Nordthailand. Vi spiser morgenmad på hotellet og kører derefter ud for at besøge de langhalsede bjergfolks landsby. 
Næste stop bliver grænsebyen Mae Sai, Thailands nordligste punkt, med livlig grænsehandel mellem Thailand og Burma.
Turen fortsætter til Den Gyldne Trekant, hvor vi spiser frokost på Imperial Golden Triangle med udsigt over Thailand, Burma og Laos, kun adskilt af den mægtige Mekong flod. 
Et besøg på opiumsmuseet efterfølges af en spændende bådtur på Mekong floden. Der bliver mulighed for at handle ”toldfrit” når vi lægger til på flodbredden i Laos. 
Vi er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen

DAG 7 | CHIANG RAI - CHIANG MAI
Efter morgenmaden checker vi ud og fortsætter turen til Chiang Mai. Første stop er det hvide tempel. Thailands måske mest kendte kunstner - Charlemchai, har for egne midler bygget dette tempel helt i hvidt. Hans inspiration kom fra Picasso, Salvador Dali, Manet og Monet samt sine egne oplevelser og erfaringer - et fascinerende mix af nyt og gammelt.
Senere laver vi stop ved de varme kilder og i udkanten af Chiang Mai spiser vi frokost inden vi besøge forskellige håndværksteder. Byen er Nordthailands handelscentrum for især træ­arbejder, silkeindustri og smykkefabrikation og vi skal ikke snydes for et besøg på fabrikkerne. 
Vi er fremme på hotellet sidst på eftermiddagen og aftenenen byder på Khantoke middag med traditionel nordthailandsk mad og underholdning.

DAG 8 | OPLEVELSER I OG OMKRING CHIANG MAI
Efter morgenmaden kører vi væk fra byen og besøger dronning Sirikits botaniske have. Vi skal gå blandt trætoppene og se en af dronningens store interesser - blomster og vækster fra hele verden.
Næste stop er en orchidefarm og efter frokost besøger vi det lille tempel på toppen af bjerget Wat Phrathat Doi Suthep.
Om aftenen er der mulighed for at spise på en af de mange restauranter nær hotellet eller på det livlige natmarked.

DAG 9 | CHIANG MAI - BADEFERIE
Efter morgenmaden checkes ud, køres til lufthavnen og flyves sydpå til den ønskede badedestination.
Transport til lufthavn og næste hotel efter rundrejsen er selvfølgelig inkluderet, men foregår uden dansk rejseleder.

DAG 10 - 14 | BADEFERIE PÅ EGEN HÅND
Tid til afslapning og aktiviteter på egen hånd.

DAG 14 - 15 | HJEMREJSE OG HJEMKOMST
I afhentes på jeres hotel og køres til lufthavnen hvorfra hjemrejsen påbegyndes. Ankomst Danmark næste dag.  


JERES REJSELEDER PÅ FANTASTISKE THAILAND:

Ulrik er 54 år og har boet i Thailand i over 25 år. Ulrik har været rundrejseleder for forskellige danske rejsebureauer i lande som Tyrkiet, Bulgarien, Israel, Egypten, Thailand, Laos, Indonesien, Malaysia og Vietnam hvor han i en periode arbejdede for Danida med at uddanne vietnamesiske lokalguider i bla miljøbevisthed. 
Efter mange år med konstant rejsen bosatte han sig i den, på det tidspunkt, lille fiskelandsby Hua Hin. Her åbnede han forskellige forretninger bla to restauranter, men fortsatte med at være rejseleder på freelance basis hvilket førte ham sammen med Top Tours. 
For 11 år siden blev han fastansat hos Top Tours bla. med formål at udvikle forskellige rundrejser. Sammen åbnede de også Top Tours Thailand-kontor hvor flere thai ansatte beskæftiges med bla. bookning af hoteller og transporter.
 



Gåde råd og tips inden afrejse


Påklædning under rundrejsen:
Der er ved to tilfælde krav om speciel påklædning for at komme ind. Det drejer sig om Grand Palace og Pang Pa In Palace. For begge gælder det at ingen typer shorts er tilladt, heller ikke halvlange shorts. 
Mænd skal derfor have lange bukser på. Kvinder kan have lange bukser på eller en nederdel/kjole der dækker knæ. For både mænd og kvinder gælder det ligeledes at der skal være ærmer i trøje/t-thirt/polo-shirt, det må godt være korte ærmer men altså ikke ærmeløs. 
Det er ikke nok med et tørklæde ell. lign, over skuldre - der skal være ærmer i trøjen.

På resten af turen er det afslappet påklædning der gælder. Alle typer fodtøj er velkommen under hele turen. 
Visse dage er der en del vandring så behagelige vandresko anbefales, men sandaler med rem om hælen plejer også 
at være fint.

Myg:
Dansk myggespray plejer ikke at virke i Thailand. 
Man kan købe myggespray meget billigt i 7-eleven hernede, det plejer at være effektivt. 

Har du spørgsmål om et eller andet i forbindelse med rundrejsen kan du altid skrive en mail til ulrik@toptours.dk

 



Som altid skræddersyer vi gerne, forkorter - forlænger, op- eller nedgraderer eller kombinerer, som I ønsker det.

Kontakt os for andre muligheder på toptours@toptours.dk, tlf. 70 201 208 eller benyt nedenstående link for et uforpligtende tilbud.