Dag 1: Afrejse fra Danmark – ferien er begyndt
Du flyver en direkte rute med THAI Airways – fra Kastrup til Phuket. Ferien er i gang!
Dag 2: Ankomst til Phuket lufthavn
Ved ankomst til Phukets Lufthavn venter din chauffør på dig ved udgangshallen. Du bliver nu kørt til dit hotel, hvor en dejlig ferie i Thailands eksotiske omgivelser venter på dig. Køreturen tager omkring 1,5 time, hvor du i ro og mag kan læne dig tilbage og slappe af. Du bliver indkvarteret dit hotel, og ferien kan nu for alvor begynde.
Dag 3-13: Udforsk Khao Laks bounty strande
Nu er det helt store spørgsmål – hvad skal du lave på din ferie. Måske er det solsengen der kalder, måske drømmer du om at komme ud og udforske Khao Laks gader og strande – eller endnu bedre, en kombination af de to. Det er helt op til dig.
Khao Lak er kendt for at huse nogle af landets mest formidable nationalparker, og der er masser af muligheder for at kombinere din badeferie med spændende oplevelser og udflugter i området. Måske drømmer du om at besøge et elefantreservat i Khao Sok, undersøge livet under havets overflade på en snorkel tur eller noget helt tredje.
Det er din ferie, og er din drømmeferie at ligge vandret i en lækker solseng og nyde den thailandske varme, så gør du det. En af de skønne ting ved at holde ferie på et resort er, at du har alt hvad du har brug for på ét og samme sted. En massage, en tallerken fried rice, en kold øl – dit hotel står klar til at forkæle dig på allerbedste vis på din ferie.
Et af hotellets højdepunkter er det enorme udendørs vandland, hvor der helt sikkert kan blive brugt mange timer med sjov og ballade.
Dag 14: Hjemrejse
Efter en skøn og afslappende ferie i Khao Lak, er det nu tid til at vende snuden hjem mod Danmark. Du bliver hentet på dit hotel af en privat chauffør, som kører dig tilbage til Phuket lufthavn. Turen tager igen cirka 1,5 timer. Du flyver direkte tilbage til Kastrup med THAI Airways.
Dag 15: Hjemkomst
Du er i Kastrup kl. 06.35.