VALGTE

Durban 

Durban ligger i Kwazulu Natal provinsen i det østlige Sydafrika. Byen har omkring 2.500.000 indbyggere, og er dermed den største by i provinsen. 

En stor del af befolkningen i Durban, er af indisk oprindelse, og 
i dag er Durban en vigtig havneby med eksport af mineraler, sukker og majs fra Witwatersrand-området. Oprindelig er Durban grundlagt i 1824 som Port Natal og universitetet i Durban er grundlagt i 1949. Som så mange andre storbyer, finder du alverdens former for sightseeing og seværdigheder her, og ikke nok med det, så kan du også nyde livet på kridhvide sandstrande. Durban er nemlig en velbesøgt turist- og badeby.

Oplev fantastiske Durban
I Durban er der masser af kultur og natur at komme efter. Nogle vil sammenligne Durban med Indien, og det skyldes ikke mindst deres kulinariske tendenser, hvor stærke krydderier og karry i høj grad dominerer. Faktisk har Durban et stort indisk marked, hvor du kan finde lige præcis dét. 

Durban er Sydafrikas tredjestørste by, og byen har utrolig meget at byde på både for dig, der gerne vil på sightseeing, men også for dig, der gerne vil nyde solen og det gode vejr med en paraplydrink i hånden. Durban har en fantastisk strandpromenade, der bliver kaldt den franske riviera. Her ligger samtidig barer, caféer og restauranter på stribe, og kan du lide at surfe, så er der også rigtig gode forhold til det. Ned til vandet kan du samtidig finde det populære Point Waterfront, der er et forlystelsesområde, hvor der også er mulighed for at komme på en flot kanalrundfart.
 
Når turen går til Sydafrika, så er du næsten nødt til at bevæge dig lidt uden for storbyen for at opleve en vaskeægte, autentisk safari. Krüger Nationalpark er ikke til at komme udenom, men Drakensbjergene er bestemt også et besøg værd. Overvejer du at rejse mere rundt, så kan du ligeledes finde oplevelser for livet i både Johannesburg og Cape Town. 

Rejs til Durban med Top Tours
Har du besluttet dig for, at turen skal gå til Durban, så lad os stå for planlægningen. Sammen med os kan du få arrangeret den perfekte tur, der opfylder alle dine rejsedrømme. Kontakt os derfor i dag for at høre mere om dine muligheder for at få skræddersyet din tur til Durban.