Det bedste af Nordvietnam

  • Afrejsested
    København
  • Destination
    Vietnam
  • Gyldig fra
    05-01-2020
  • Gyldig til
    30-11-2020
  • Varighed
    13 dage
  • Overnatning
    Hotel
  • Transport
    Fly
  • Pris
    fra 11.998Kr.
En fantastisk rundrejse i det nordlige Vietnam - oplev de frodige risterrasser, stammefolk, lokale markeder, den charmerende storby Hanoi og mini-krydstogt i overvældende smukke Halong Bay.
I får 7 dage / 6 nætters enestående oplevelser med engelsktalende guide, og afslutter med 5 dage / 4 nætters badeferie i Hoi An.
Der er afgang fra Danmark om fredagen.
Rejsen inkluderer:
  • Flyrejse fra København til Hanoi og hjem fra Danang
  • Alle kendte skatter og afgifter på fly
  • Al forplejning på flyrejsen
  • Transfers i Hanoi og Danang (dog ej fra banegården til Moonview Hotel dag 6)
  • 1 overnatning i Hanoi på f.eks. Moonview Hotel 
  • Hanoi byrundtur
  • Sapa tur som beskrevet
  • Nattog Hanoi – Lao Cai t/r
  • Måltider som beskrevet
  • 1 overnatning på Chau Long Hotel
  • 1 overnatning i Hanoi på f.eks. Moonview Hotel 
  • Transport Hanoi – Halong Bay t/r
  • 1 overnatning på Annam Junk i Deluxe kahyt
  • 1 times kajaktur
  • Ledsagelse af engelsktalende guide
  • Sightseeing og entréer
  • 4 overnatninger på Hoi An River Resort & Spa
 

Pris fra kr. 11.998 pr. person i delt dobbeltværelse.
 
 
Dag-til-dag program:


Dag 1: Flyrejse København - Hanoi

Dag 2: Ankomst Hanoi
Efter indrejseformaliteterne er overstået og bagagen afhentet bliver I mødt af jeres lokale guide/chauffør og I kører til Moonview hotel og tjekker ind.
Resten af dagen er til fri afbenyttelse – I kan evt. gå en tur i Hanois charmerende gamle bydel eller bare slappe af efter rejsen.
Hanoi er Vietnams hovedstad med ca. 6 millioner indbyggere og er centrum for Vietnams kulturelle og politiske liv. Det er en af Asiens smukkeste og mest romantiske byer, med brede boulevarder, store skyggefulde træer, de mange små og store parker, søer og mange smukke franske palæer. Hanois centrum ligger omkring søen Hoan Kiem tæt ved Den Røde Flod.
 
Dag 3: Hanoi byrundtur - nattog fra Hanoi til Lao Cai 
Hanoi byder på en perlerække af seværdigheder. Efter morgenmaden skal I på en byrundtur, hvor I skal opleve både kulturelle og historiske højdepunkter. Der indledes med et besøg ved Tran Quoc Pagoda, et buddhistisk relikvie og national kulturarv beliggende ved West Lake.
Der fortsættes til Ho Chi Minhs mausoleum. Han ligger balsameret i et glassarkofag til beundring og minde om den tidligere præsident, der kæmpede mod stormagterne for Vietnams uafhængighed.
Herfra går turen videre til præsidentpaladset, der oprindeligt blev bygget til guvernøren for det dengang fransk koloniserede Indokina. Vi besøger Ho Chi Minhs simple pælehus, hvorfra strategierne for kampen mod Sydvietnam blev lagt, og går herfra videre til en af byens mest berømte pagoder "En-søjle-pagoden", der blev grundlagt i 1049 af kong Ly Thai To. Pagoden er bygget til ære for den barmhjertige gudinde (Quan Am), der fortalte ham, at han ville få en søn og dermed en arvtager.
Der spises frokost i en lokal restaurant in Hanois gamle kvarter, hvorefter der fortsættes til Litteraturtemplet, som blev grundlagt i 1070 og er et udsøgt eksempel på traditionel vietnamesisk arkitektur. Templet blev bygget til ære for den kinesiske filosof Konfutse, og i 1076 blev templet indviet som Vietnams første universitet med det formål at uddanne adelens (mandarinernes) sønner. 
Til slut besøges Hoan Kiem Lake med templet Ngoc Son. Rundt om søen ses smukke bygninger i vietnamesisk og fransk kolonistil. 
Efter byrundturen er der tid til lidt afslapning inden afhentning ca. kl. 20. I køres til banegården og stiger ombord på nattoget til Lao Cai. Toget afgår kl. 21.35. Der overnattes i delt 4-sengs kupé (soft sleeper med A/C).
Morgenmad og frokost er inkluderet denne dag.
 
Dag 4: Lao Cai - Sapa - Cat Cat village - Sapa 
Der er ankomst til Lao Cai tidlig morgen, ca. kl. 05.30. I afhentes på stationen af en minibus og herfra køres til Sapa. Vel ankommet til Sapa er der tid til at gå en lille tur fx til det lokale marked, inden værelserne er klar senest kl. 12.
 Eftermiddagen byder på en kort vandretur på ca. 6 kilometer til H´Mong landsbyen Cat Cat. H´Mong folket har bla. deres eget sprog og klæder sig i traditionelle indigo-blå klædedragter.
Der overnattes på Chau Long Hotel i superior værelse.
Frokost er inkluderet denne dag.
 
Dag 5: Sapa – Besøg på lokalt marked - Sapa
Efter morgenmad på hotellet besøges et af områdets farverige markeder. Folk fra nær og fjern klæder sig i deres pæneste tøj og valfarter til markedet for at udveksle varer eller sælge hjemmelavede souvenirs, grøntsager, fjerkræ osv.
Efter et par spændende timer på markedet køres til Lao Cai, en tur der tager jer gennem smukt landskab med storslåede udsigter.
I Lao cai stiger I på toget og returnerer til Hanoi. Undervejs overnattes i delt 4-sengs kupé (soft sleeper med A/C).
Morgenmad og frokost er inkluderet denne dag

Dag 6: Hanoi - Halong Bay – Bai Tu Long Bay
Ankomst til Hanoi tidlig morgen, omkring kl. 5. Transport til Moonview Hotel er ikke inkluderet og I tager selv en taxa til hotellet, hvor I venter til næste tur begynder.
Ved 07.30 tiden bliver I hentet af en mini-bus og næste eventyr er begyndt. Der køres mod Halong Bugten og noget af Vietnams smukkeste natur. Turen dertil tager ca. 4 timer, igennem det frodige landbrugsområde ved Red River Delta, de grønne rismarker og traditionelle vietnamesiske landsbyer.
Ved frokosttid er I fremme i Halong og der tjekkes ind på junken Annam. I får serveret frisk fisk og skaldyr til frokost og nyder det fantastiske landskab. De imponerende skovbeklædte kalkstensklipper med deres grotter, huler, smukke strande og små bugter skaber en fortryllende stemning og det er magisk at opleve de fascinerende omgivelser. Der er blandt andet gode fotomuligheder fra udkigspunktet Halong Bay View.
I løbet af eftermiddagen besøges den flydende landsby Vong Vieng, lokale huse, skolen og en fiskefarm, hvorefter der er tid til en ”Cooking Class” på båden, eller måske en kajak- eller svømmetur, inden solen går ned over bugten.
I spiser aftensmad og overnatter ombord.
Frokost og aftensmad er inkluderet denne dag

Dag 7: Bai Tu Long Bay - Halong Bay - Hanoi
I vågner op til friskbrygget espresso, en vietnamesisk specialitet kaldet ”Trung Nguyen”. Nyd solopgangen, den friske havluft og bølgernes skvulpen.
Undervejs tilbage til havnen besøges bla. Bai Tu Long Bay og en af områdets smukkeste grotter ”Surprise Cave”
Brunch serveres ombord og kl. 12 tjekker I ud fra båden og kører tilbage til Hanoi.
I Hanoi overnattes atter på Moon View Hotel.
Morgenmad og frokost er inkluderet denne dag.

Dag 8: Hanoi – Hoi An
I spiser morgenmad på hotellet og køres derefter til lufthavnen for at flyve til Danang. Her bliver I mødt og kørt til Hoi An og jeres hotel Hoi An River Resort & Spa hvor I skal bo de næste 4 nætter.
Hoi An River Resort & Spa – deluxe riverview
Morgenmad er inkluderet denne dag.
 
Dag 9 - 12: Hoi An
Tid på egen hand. Der overnattes på Hoi An River Resort & Spa.
Morgenmad er inkluderet under opholdet.

Dag 12: Afrejse fra Hoi An
Tid på egen hånd indtil det er tid at køre til lufthavnen for at påbegynde hjemrejsen. Morgenmad er inkluderet.

Dag 13: Ankomst til Kastrup
 

Som altid skræddersyer vi gerne, forkorter - forlænger, op- eller nedgraderer eller kombinerer, som I ønsker det. Der er også mulighed for at forlænge rejsen med flere dages badeferie i Hoi An.
Kontakt os for andre muligheder på toptours@toptours.dk, tlf. 70 201 208 eller benyt nedenstående link for et uforpligtende tilbud. 

For yderligere information, ring på 70 201 208 og spørg efter Sidse.