De Arabiske Emirater 

Storslåede shoppingmalls, endeløs ørken, skønne sandstrande og garanteret solskin. Tag på opdagelse i byen, hvor alt er muligt og intet for stort.
Oplev Palmen, Sejlet, Burj Dubai. Tag et sunset cruise i en traditionel dhow, eller stå på ski i en af byens imponerende malls. Kort sagt lad dig forkæle, forundre og fascinere i byen, der på kort tid er vokset fra gold ørken til storslået storby.



Rejsende fra hele verden har for længst taget Dubai til sig – og i starten af 2017 nåede byen sit ambitiøse mål om 15 mio. besøgende på årsbasis. Det er lidt en bedrift, men slet ikke overraskende. Dubai har nemlig alt. Et fantastisk og varieret køkken, suveræn shopping, finkornede sandstrande – midt i storbyen samt et twist af 1001 nats stemning; på udflugt til den traditionelle guld- og krydderisouk – eller på kameltur i ørkenen.

Grundet sin unge alder er Dubai også en fascinerende smeltedigel af mennesker og kulturer. Kun ca. 12 % af indbyggerne kommer fra Emiraterne, resten udgør indvandrere fra hele verden. Dubai er i skrivende stund helt oppe på 2,4 mio. indbyggere og er én af de syv emirater, der samlet udgør de Forenede Arabiske Emirater. Det har kun taget lidt mere end en generation at forvandle sig fra gold ørkenlandsby med fiskeri som primære indtægtskilde til en pulserende metropol. Og det giver byen en ganske særlig energi.

Emiraterne byder på unikke oplevelser og forkælelse
Forlader man Dubais imponerende mængde af shoppingcentre, markeder, moskéer og dejlige strande, findes andre fantastiske attraktioner. Der bliver arrangeret et væld af ture ud til uendelige ørkenlandskaber, f.eks. 4WD-tur til imponerende sandklitter samt besøg i de små oaser og beduinlandsbyer.

Oprindeligt var Dubai en lille fiskerlandsby, der omkring 1830 blev overtaget af en gren af Bani Yas stammen fra Liwa Oasen. Denne del af stammen blev ledet af Maktoum familien, der stadig er Dubais herskende familie. Traditionelt levede befolkningen af at dyrke dadler, passe får og geder samt fiskeri. Men der blev også handlet, og ved århundredeskiftet havde Dubai efter sigende den største souk på kysten med 350 forretninger i Deira distriktet alene. Og siden har udviklingen taget fart. Oliepengene begyndte at strømme ind i 1960´erne og i 1971 blev De Forenede Arabiske Emirater dannet af de syv stater/emirater Abu Dhabi, Ajman, Dubai, Fujairah, Ras al-Khaimah, Sharjah og Umm Al- Quwain.

Dubais hoteller rangerer blandt de bedste i verden. Med den højeste standard og de bedste faciliteter, en varieret blanding af strand- og byhoteller samt en række overdådige resorts i ørkenen, er Dubai perfekt for dem der elsker luksus.

Forlæng rejsen til Maldiverne, Sri Lanka eller Østen:
Efter nogle fantastiske dage med oplevelser og shopping i Dubai vil det være oplagt at afslutte ferien med en pragtfuld badeferie i et af verdens mest eksotiske rejsemål, Maldiverne, Sri Lanka, Thailand eller Bali. Fra Dubai er flyvetiden til Maldiverne og Sri Lanka ca. 4 timer, 6 til Thailand og 9 til Bali.




Generelle oplysninger:

Drikkepenge:  Giv gerne 10 – 15% i drikkepenge da “service charge” ikke altid er inkluderet i en restaurant regning. Guider og chauffører vil også være taknemmelige for nogle dirham.

El: 220 V. Medbring strømadapter ved evt. brug af elektriske apparater. 

Klima: Tropisk ørken med meget varme somre på omkring 45-50 grader. Vintermånederne er milde og behagelige med en gennemsnitstemperatur på ca. 20 grader. Sandstorme kan forekomme, men det er oftes om foråret.

Sprog: Arabisk.

Tidsforskel: Sommertid +2 timer / vintertid +3 timer.

Vaccination: Top Tours kan ikke rådgive omkring vaccinationer. Vi anbefaler altid, at du inden afrejse kontakter egen læge eller et autoriceret vaccinationscenter for gældende vaccinationsregler.

Valuta: Dirham (AED). Se den aktuelle valutakurs her.

Visum & pas: Der er intet visumkrav for danske statsborgere i indtil 90 dage.
Pas skal være gyldigt minimum 6 måneder efter hjemkomstdato.
Læs gældende regler på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Udenrigsministeriets rejsevejledning: Vi anbefaler at du inden afrejse altid læser sidste nye rejsevejledning fra Udenrigsministeriet.
Læs den her.


Ramadan i 2018: 15/05 - 14/06


BEMÆRK: En hotelafgift vil blive opkrævet, når man checker ud fra hotellet. Beløbet er fra AED 10 (ca. kr. 15) pr. værelse pr. nat. Kan IKKE betales hjemmefra.

 

Krydstogt fra Dubai, oplev bl.a. Abu Dhabi, Sir Bani, Oman, Khor al Fakkan med MSC

DestinationDubai
Gyldig fra19-11-2018
Gyldig til30-11-2018
Varighed14 dage
PrisFra 10.498kr.

Kombinationsrejse til Dubai og Sri Lanka

DestinationDubai
Gyldig fra01-06-2018
Gyldig til31-10-2018
Varighed12 dage
PrisFra 9.998kr.

Øst- og Vestmauritius - 2 dejlige strandhoteller

DestinationMauritius
Gyldig fra10-01-2019
Gyldig til30-11-2019
Varighed16 dage
PrisFra 16.998kr.
Se alle tilbud