VALGTE

Cuba 

​En fyrig cocktail af spansk historie, stemningsfyldte byer, latinsk kultur, pragtfuld musik og palmeklædte caribiske strande i en kommunistisk stat – se, det er en interessant blanding!


På alle vores rejser til Cuba, som er Caribiens største ø, indgår hovedstaden Havana. Den gamle bydel i denne engang så prægtige by, er i dag ved at blive restaureret efter flere årtiers forfald. Stemningen er hyggelig og intim, og man forstår godt hvorfor Havanna er på UNESCOs liste over verdens kulturarv.

Udenfor hovedstaden er vejene stort set tomme. Det meste landskab er opdyrket, og man vil få rig mulighed for at opleve den store variation Cuba har at byde på. Øens forskellige regioner og byer har deres helt særegne karakter: det billedskønne landskab omkring Viñales, det uspolerede Trinidad med brolagte og bilfri gader, det livlige Santiago, hvor den cubanske revolution blev født, og den afslappede musikhovedstad Baracoa med de enkle pastelfarvede huse.

Cubas isolation under det kommunistiske styre har betydet, at landets biler, der stammer fra før revolutionen, bliver vedligeholdt i det uendelige og gør øen til et mekka for bilentusiaster med hang til gamle amerikanerbiler. Men først og fremmest er det den venlige og imødekommende cubanske befolkning, der med en ukuelig livsglæde gør et besøg i Cuba uforglemmeligt.


Generelle oplysninger:

Drikkepenge: Da lønningerne på Cuba generelt er lave er det en gode ide at give drikkepenge alle steder. De fleste restauranter, barer og caféer har inkluderet en 10-15% 'service-charge' i prisen, og dette vil fremgå på kviterringen. Men hvis servicen har været god er det god kutyme at lægge ekstra 5% i drikkepenge til tjeneren. På hoteller forventes det også at stuepiger, toiletpassere mm. du møder på din vej får lidt drikkepenge. Helt generelt er det er passende at give omkring 1 CUC om dagen til dem du møder, der arbejder i turistbranchen (dvs. piccolo, guider, stuepiger mm.)

Elektricitet: 110 V. I Cuba bruges flade stik som i USA. Medbring strømadapter ved evt. brug af elektriske apparater.

Klima: Der er tropisk klima i Cuba med temperaturer på omkring 25-32 grader året rundt. Det bedste tidspunkt at besøge Cuba er fra november til april, hvor vejret er mest tørt og der er mindst risiko for orkaner. Det er varmest på den østlige del af øen. 

Sproget: Spansk. Andensproget er engelsk, men det er de færreste der taler god engelsk når man rejser rundt, derfor er det en god ide at øve et par spanske gloser.

Religion: Katolsk (39,6%), ateister (6,4%), protestanter (3,3%) samt afrikanske religioner


Tidsforskel: -6 timer

Valuta: Der findes 2 valutaer i Cuba. Den cubanske Pesos (CUP) bruges kun af de lokale, turister bruger Pesos convertibles (CUC). Det er en god ide at medringe Euro hjemmefra, hvis I ønsker at hæve, da cubanerne ikke er så glade for US$.
Der kan hæves penge på Visa og Mastercard i de fleste større byer, men det er en god ide for en sikkerheds skyd at hæve allerede i lufthavnen. De fleste hoteller og restauranter tager kreditkort, men det er en god ide at have kontanter på sig, da der stadig er nogle steder der ikke tager kreditkort.

Se den aktuelle valutakurs her.

Vaccination: Top Tours kan ikke rådgive omkring vaccinationer. Vi anbefaler altid, at du inden afrejse kontakter egen læge eller et autoriseret vaccinationscenter for gældende vaccinationsregler.

Visum og pas: Der er visumpligt når I rejser til Cuba. Hos Top Tours hjælper vi dig og laver dit visum til Cuba for dig. Kontakt os, hvis du er i tvivl eller vil vide mere.

Visum udstedes for 30 dage og kan søges forlænget med 30 dage i Cuba.  Et turistvisum udstedt i Danmark anerkendes ikke til indrejse i Cuba, hvis du kommer direkte fra USA. Hvis du planlægger at flyve ud fra eller igennem amerikansk territorium direkte til Cuba, bør du kontakte flyselskabet, du flyver fra USA til Cuba med, for at høre om mulighederne for at få visum i lufthavnen i USA.

Dit pas skal være gyldigt under opholdet i Cuba og 6 måneder frem efter hjemrejsedatoen. Du kan ved indrejse blive bedt om at dokumentere lovligt logi i Cuba, gyldig billet til retur- eller vidererejse og visum til en eventuel næste destination (hvis du rejser videre til tredje land).

Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.
 

Cuba, Castro og cigarer med dansk rejseleder

DestinationHavana
Gyldig fra03-11-2019
Gyldig til08-07-2020
Varighed12 dage
PrisFra 15.690kr.
Old Havana, Havana, Ciudad de la Habana

Cubas Højdepunkter - 12 dage fra 9.990

DestinationCuba
Gyldig fra01-01-2020
Gyldig til31-03-2020
Varighed12 dage
PrisFra 9.990kr.
El Malecón - La Havana - Cuba
Se alle tilbud