INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSEL

Constance Ephelia Resort ★★★★★

Mahé Island - Seychellerne

Det luksuriøse Constance Ephelia Resort grænser op til to smukke strande, hvoraf den ene ligger direkte ud til National Marine Park Port Launay på øens sydvest kyst.

In stock
Travel Code
SC-H-2

Indkvartering

Det 5-stjernede luksus resort, Constance Ephelia Resort ligger på Mahés sydvest kyst, ca. 40 minutter kørsel fra lufthavnen. Resortet ligger ved to smukke, hvide sandstrande og med udsigt over marinenationalparken Port Launay på et 120 hektar stort, frodigt naturområde, hvor det moderne resort blender godt ind i naturen. Der hersker en dejlig afslappet stemning i dette ferieparadis,

 

Resortet opført i moderne, kreolsk stil og har godt 300 meget rummelige værelser, suiter og villaer, der ligger godt spredt ud langs brede stier med masser af pladser imellem. Værelser og suiter ligger dels langs stranden og i haven, mens villaerne ligger dels langs stranden og dels oppe på klipperne. Alle værelser, suiter og villaer og har AC og loftsvifte, te-og kaffefaciliteter, hårtørrer, telefon, radio, minikøleskab, gratis wifi samt balkon eller terrasse. Alle villaer har egen pool.

Gastronomien på hotellet sørger for, at selv kræsne ganer bliver tilfredsstillet med mad fra alle verdenshjørner og alt sammen utroligt lækkert anrettet og serveret i alle de 5 barer og restauranter.

 

Der er meget at tage sig til på resortet. På landjorden kan du benytte fitnesscenteret, tennis- og squashbaner, eller hop på en af resortets cykler og tag på opdagelse på resortets 120 hektar frodige område eller videre ud på den smukke ø. Der er også klatrevæg, ziplining, og vandrestier. Ved vandet er der PADI dykkercenter, havkajakker, windsurfing, fisketure, paddleboards og selvfølgelig snorkling.

For de 4 -12-årige er der børneklub med aktivitetsprogram og en god legeplads.  

Dertil har hotellet 5 swimmingpool og en børnepool.


Glem ikke at besøge hotellets 5000 m² smukke Sheshido SPA-område, hvor man som gæst gratis kan benytte bl.a tyrkisk bad og jacuzzi. Der er 14 behandlingsrum med en omfattende spamenu.

Hvis du en dag har lyst at opleve hovedstaden Victoria, ligger byen kun 25 km fra resortet.

På Constance Ephelia Resort er der plads til både romantik for to og ferie med børn. Du kan vælge mellem store værelser, suiter eller villaer med pool oppe på højdedragene med magisk udsigt. Rejser du med en større familie, er der villaer med flere soveværelser. Som nævnt er der utal af aktiviteter at kaste sig ud i for alle aldre, og når du har behov for at slappe af, kan du nyde 5 store og små swimmingpools, strand og spa. Glæd dig også til gastronomiske oplevelser på resortets gode og stemningsfulde restauranter. Kort sagt: et fremragende hotel for alle aldersgrupper.

 

Resortets værelsestyper:

  • Tropical Garden View Room – 48 m², max 2 personer
  • Junior Suite – 62 m², max 2 voksne + 1 barn under 13 + 1 baby
  • Senior Suite – 72 m², max 3 voksne eller 2 voksne + 1 barn under 13 + 1 baby
  • Family Villa 2 bedrooms with private pool – 330 m², max 4 personer + 1 baby
  • Family Villa 3 bedrooms with private pool – 330 m², max 6 voksne + 1 barn under 13 + 1 baby
  • Beach Villa 1 bedroom with private pool – 240 m², max 2 voksne + 1 baby
  • Beach Villa 2 bedrooms with private pool – 370 m², max 4 voksne + 2 børn under 13 + 1 baby
  • Hillside Villa 1 bedroom with private pool – 120 m², max 2 voksne
  • Hillside Villa 2 bedrooms with private pool – 220 m², max 4 voksne
  • Presidential Villa 3 bedrooms and 2 private pools – 980 m², max 6 voksne

 

Resortvideo

Bestil

Send rejseforespørgsel

Constance Ephelia Resort
Jeg accepterer Top Tours Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Top Tours må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejser nyhedsbrev

Gå til toppen af siden

Loading...