Centara Grand Beach Resort Krabi er et lækkert luksushotel på privat strand ved Ao Nang. Her bliver selv den mest kræsne gæst tilfreds.
Hotellet er beliggende imellem regnskov og klipper på den ene side, og det smukke hav på den anden side. Hotellet byder på alt, hvad man kan forvente af et hotel i denne kategori - fitnesscenter, ikke-motoriseret vandsportsfaciliteter, tennis, swimmingpools med jacuzzi og børnepool, 3 gode restauranter og den fantastiske Cenvaree spa.
Alt er bygget i fin thaistil - værelserne er store (minimum 72 m2) og har stor balkon med udsigt til enten have eller havet. Alle værelser har badekar, minibar, gratis kaffe/ te, satellit-tv, hårtørrer og safe. Det er også muligt at få egen spa på balkonen for en lille merpris.
Centara Grand Krabi er et fantastisk resort, som vi varmt kan anbefale for jer, der gerne vil slappe fuldstændig af og nyde den smukke natur, som Thailand byder på.
NB. der sejles til resortet - det tager 5 minutter til og fra Ao Nang by. Der er bådtransport frem og tilbage flere gange både om dagen og om aftenen. Alternativt kan man gå over klipperne til Ao Nang - det tager ca. 15 minutter.