Cape Town 

Cape Town, også kaldet ”The Mother City” eller ”The Tavern of the Seas”, er provinshovedstad i Western Cape og også den lovgivende hovedstad i Sydafrika.

Cape Town er en kulturel perle og resultatet af en sammensmeltning af indonesiske, franske, hollandske, britiske og tyske nybyggere, de lokale Bushman, Hottentot stammen og bantu stammen fra nord.


Det imponerende Table Mountain står stolt over byen, flankeret af den legendariske Devil's Peak og historiske Signal Hill. Smukke, hvide sandstrande langs en ​​fredelig kystlinie indrammer Kap-halvøen, som er berømt for sin havn, sine unikke blomstermotiver,  rige og sprudlende floder, kilder og dæmninger og storslåede natur.

Den livlige V & A Waterfront er et paradis for shoppere og byder sig til med et stort udvalg af restauranter til alles smag.
 

Mere end 200 år før bygningen af Suezkanalen i 1869  blev byen oprindeligt udviklet som en forsynings-station for hollandske sejlere i det østlige Afrika, Indien og Fjernøsten. Da Jan van Riebeeck ankom den 6. april 1652, etablerede han den første permanente europæiske bosættelse i Sydafrika.
Cape Town voksede hurtigt fra sit oprindelige formål, som den første europæiske forpost på Castle of Good Hope


Cape Town har et areal på 2.455 km2  og i 2007 havde byen 3,5 millioner indbyggere