Sarawaks højdepunkter - rundrejse 

Singapore (2 nætter) - Kuching (3 nætter) - Hilton Batang Ai Longhouse Resort (3 nætter) - Damai Beach Resort (4 nætter)
Dag 1 
I flyver med Singapore Airlines til Singapore

Dag 2 - 3 
Nyd to oplevelsesrige dage med sightseeing og shopping i Singapore, Østens Metropol.

Dag 4 - 7 
Kuching er en charmerende lille storby, smukt beliggende ved Sarawak River. Opholdet i Kuching inkluderer en byrundtur samt en tur til Semongok Orangutang Center.

Dag 7 - 10 
I afhentes på hotellet i Kuching og kører mod Hilton Batang Air Longhouse Resort. Resortet er et øko-resort, hvilket betyder at materialer og konceptet for driften af resortet, er i pagt med naturen. Her slukker lyset automatisk når der ikke er nogen på værelset og airconditionen stopper såfremt et vindue åbnes - alt sammen for at være så ressource-besparende som muligt.
Turen fra Kuching til resortet tager 4-5 timer med bil og langbåd. På hotellet kan I deltage i en lang række spændende udflugter eller I kan på egen hånd nyde den fantastiske natur og kultur der findes i området. I har tre nætter på Hilton Batang Ai.

Dag 10 - 14 
Rejsens sidste dage tilbringes på Damai Beach hvor I har god tid til at nyde hotellets faciliteter og den dejlige strand. Opholdet inkluderer udflugt til Sarawak Cultural Village.

Dag 14 - 15
Afrejse og hjemkomst.