Loading...

Bali

Bliv slået omkuld af Balis skønhed og spændvidde

Betagende risterrasser, særegne templer, farverige festivaler, skønne strande, frodig regnskov og et formidabelt kunst og kulturliv. Når du rejser til Bali, vil du opleve Indonesien fra sin bedste side.

Indonesiens populære ø

Balineserne er et spirituelt folk, og guderne var rundhåndede, da de udtænkte denne lille perle i det Indiske Ocean. Kombiner evt. Bali med Lombok, Gili, Java eller Sumatra og bliv slået omkuld af Indonesiens øvrige skønhed og spændvidde.

Bali er uden sammenligning Indonesiens mest populære ø. Og ved et besøg på øen forstår man godt hvorfor – her hersker en ganske særlig stemning. Balineserne er imødekommende i en særlig grad, og man er aldrig i tvivl om, at de er tro mod deres religion, deres familie og den landsby, de kommer fra.

Balineserne bekender sig til en ganske særlig udgave af hinduisme, og ofte ses processioner på vej til templet med ofringer (store kurve med frugt og blomster). Opholder man sig i og omkring kunstnerlandsbyen Ubud, er man ofte vidne til store farvestrålende festivaler med imponerende optog gennem gaderne.


Templer findes overalt på Bali, det samme gør frodige indtagende landskaber; herunder lysegrønne risterrasser, imponerende vandfald og skønne strande. I det sydlige Bali ligger badebyerne Kuta, Seminyak og Legian på vestsiden, mens Nusa Dua og Sanur ligger på østsiden.

På vestsiden er der bølger, og surfere fra hele verden holder til ved Kuta Beach. På østsiden derimod er der roligt vand ved strandene. Ubud er Balis kulturelle centrum med en ganske særlig charme og atmosfære. Ubud er ikke til at komme udenom, hvad enten du vælger at dyrke kulturlivet, sølv- og guldbyerne, risterrasserne, den charmerende indkvartering og de farverige festivaler i nogle dage, eller om du blot oplever byen som en del af en dagstur.

Lovina ligger i nord og her finder du sorte sandstrande og vilde delfiner. Lovina ligger ca. 4 timers kørsel fra den sydlige del af Bali, så det kræver mindst én overnatning her at få noget ud af sit besøg.

Læs mere
View as Grid List

Items 21-29 of 29

Side
per side
Business class og 5-stjernet luksus på Bali på Damai Lovina og Hyatt Regency

Den skønneste luksusrejse til Bali. Forkælelsen starter allerede i lufthavnen, fordi du flyver med Qatar Airways på business class, og på Bali bor du på to ekseptionelle, 5-stjernede hoteller.

  • Ingen dato sat
  • 13 nætter
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra CPH, Aalborg eller Billund
Pris på forespørgsel
Langtidsrejse til Indonesien og Thailand

Langtidsferie til Bali og Phuket - 30 dage / 28 nætter. Nyd livet på skønne Bali og slap af ved Phukets fine strande.

  • Ingen dato sat
  • 29 nætter
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra København
Pris på forespørgsel
Business Class i Indonesien

Flyv på Qatar Airways prisvindende businessclass til Bali og bo på lækre resorts i top-klasse, i villaer med privat pool. Oplev førsteklasses service på rejsen og forlad flyet afslappet og med ny energi til de nye eventyr der venter. En rejse for feinschmeckere.

  • Ingen dato sat
  • 11 nætter
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra København
Pris på forespørgsel
Langtidsrejse i Indonesien og Thailand

Oplev alt det bedste af Bali - Ubuds kunstnermarkeder og smukke risterrasser, Lovinas lava-strande og afslapning på Sanur.

  • Ingen dato sat
  • 29 nætter
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra København
Pris på forespørgsel
Øhop på Bali, Gili og Lombok. Forlæng med Singapore

Oplev 3 vildt forskellige, indonesiske øer på denne øhoprejse: Bali, Gili og Lombok, der byder på vulkaner og rismarker, koraller og azurblåt hav og de bedste, uberørte strande i Indonesien

  • Ingen dato sat
  • 17 nætter
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra CPH, Aalborg eller Billund
Pris på forespørgsel
Kombinationsrejse til Singapore og Indonesien

En fantastisk kombinationsrejse. Tag med og oplev arkitektoniske bygningsværker, golde vulkanlandskaber, kulturelle fortællinger og ikke mindst hvide sandstrande med havets univers som nabo.

  • Ingen dato sat
  • 15 nætter
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra CPH, Aalborg eller Billund
Pris på forespørgsel
Rundrejse i Indonesien

Oplev nogle af Indonesiens allermest spændende attraktioner på denne rundrejse gennem Sumatra, Java, Lombok og Bali.


  • Ingen dato sat
  • 19 nætter
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra København
Pris på forespørgsel
Kombinationsrejse til Indonesien og Australien

Kombinationsrejse med Singapore Airlines. 21 dages rejse til Bali og Australien. I skal opleve en masse. Vi sørger for det praktiske. Rejsen er fleksibel og kan let tilpasses jeres ønsker. Kombiner eventuelt med stop i Singapore.

  • Ingen dato sat
  • 20 nætter
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra København
Pris på forespørgsel
Business Class i Indonesien

Skøn luksusrejse til Bali. Bo på lækre Hyatt Regency, direkte til Sanurs dejlige strand - i en kæmpe tropisk have og lige ved byen.

  • Ingen dato sat
  • 11 nætter
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra København
Pris på forespørgsel

Indonesien generelt

Bali er en del af det mægtige ø-rige Indonesien, der har hele 17.000 øer, 255 millioner mennesker og 300 sprog. Udover Bali er hovedøerne Sumatra, Java, Sulawesi, Kalimantan (den indonesiske del af Borneo) samt Irian Jaya. Indonesien er verdens 4. mest folkerige nation med sine 255 millioner mennesker. Til sammenligning lever 4,5 millioner mennesker på Bali.

Når rejsen går til Indonesien, er de tre Gili-øer et godt bud på en destination. Gili Trawangan, Gili Meno og Gili Air er tre eksotiske og smukke øer, der alle byder på fantastiske strande og smukt vand. Gili-øerne tilgås med enten fly eller båd.

Bali adskiller sig fra resten af Indonesien, da befolkningen her dyrker en særlig udgave af hinduismen. På de øvrige øer er befolkningen overvejende muslimsk, lige med undtagelse af øerne længst mod øst, hvor kristendommen hersker.

Indonesien byder på en ufattelig rigdom, hvad angår kultur, natur- og dyreliv. I Sumatras utæmmede regnskov kan du blandt andet opleve tigre og orangutanger, mens Gili-øerne og Sulawesi byder på en fantastisk undervandsverden med tusindvis af tropiske fisk, havpattedyr og imponerende koralhaver. På øerne øst for Bali kan du opleve noget så bizart som verdens største nulevende øgle – de skræmmende Komodovaraner, der ikke findes magen til andre steder i verden. Og i Ujung Kulon på den vestlige del af Java lever verdens mest truede dyreart, Java-næsehornet.

Indonesien er et land med mange vulkaner, og det er også her, man finder nogle af de mest berømte af slagsen. På øen Java finder man de tætpakkede byer i skyggen af en vulkan. I Indonesien har man et afslappet og respektfuldt forhold til vulkanerne, til trods for at man igennem flere årtusinder har ofret mennesker til de enorme fænomener.

 

5 grunde til at du skal rejse til Bali:

  1. Overdådig natur. Når I rejser til Bali, vil I opleve, at øen er spækket med frodig natur og et rigt dyreliv, hvad end det er grønne rismarker, dragende solnedgange eller storslåede bjergskråninger. Bali har også nogle billedskønne vandfald og et utroligt dyreliv, der skal opleves på egen krop. Her kan Monkey Forest i byen Ubud varmt anbefales, da I her kan iagttage de balinesiske aber i deres naturlige habitat.
  2. Kulinariske oplevelser i særklasse. Det balinesiske køkken er noget, der skal opleves. Her kan I forkæle jeres smagsløg med ingredienser som kokos, hvidløg, chili, fisk og ris. Bali er et sandt paradis for vegetarer, da også tofu, tempeh og alverdens grøntsager præger de balinesiske retter. I kommer ikke til at fortryde at prøve den balinesiske specialitet Babi Guling (grillet pattegris) eller Satay (små trækulsgrillede grillspyd med kød eller kylling, som serveres med jordnøddesauce). Maden er smagfuld, stærk, billig og i god kvalitet.
  3. Ro i krop og sjæl. Bali er kendt for at være et spirituelt sted, og mange der rejser til Bali, stræber efter at opleve følelsen af zen. Bali er et hotspot for velvære og sundhed, og du finder derfor også yogahold instrueret af nogle af de mest kvalificerede instruktører inden for yoga-verdenen.
  4. Snorkling og dykning. Rejser til Bali forbindes ofte med ekstraordinære dykker- og snorkeloplevelser. Livet under vandoverfladen er ekstraordinært på Bali. Her finder du flotte koraller, farverige fisk, vulkanske undervandsklipper og skibsvrag. De steder, hvor det er bedst at snorkle, er fx Lombokstrædet, der giver dig dykning med stor sigtbarhed. Her kan man være heldig at møde klumpfisken eller udforske det berømte USS Liberty Wreck. Når man leder efter ekstraordinære oplevelser under havets overflade, kan man heller ikke komme uden om Gili-øerne.
  5. Et positivt og smilende folkefærd. Når man skal pege på hvilket sted på verdenskortet, der rummer det mest glade og smilende folkefærd, kan der snildt peges på Bali. Balis befolkning er enormt imødekommende og travl, men stresser ikke på samme måde, som man gør i den vestlige verden. Eventyrere der rejser til Bali, vil opleve balinesernes smittende humør.
Ferie på Bali Mad på Bali Yoga på Bali

Nyepi festival

Eventyrere der rejser til Bali kan opleve Balis berømte "Dagen for tavshed", som er en unik og uforglemmelig lejlighed. Her overholder lokalbefolkningen strenge regler vedrørende tilbedelse og selvopofrelse, og besøgende kan se et magtfuldt eksempel på det greb, som gamle religiøse traditioner fortsat har på denne magiske ferieø. Nyepi også kaldet Isakawarsa, er en fejring af Saka – nytår i Balis kalender. Selve dagen er faktisk midtpunktet i uger med ceremonier, festivaler, pilgrimsrejser og fester. Her når øen sin fulde kulturelle kompleksitet, og den kunstneriske karakter tager centrum.

Når renselsesritualer og groteske demoniske statuer (lavet af bambus og papir og symboliserer Balis ondsindede ånder) er tændt, og alt ondt forvist fra øen, begynder tavshedens dag. I løbet af en 24-timers periode stopper alle daglige aktiviteter på Bali: gaderne tømmes, ingen musik afspilles, ingen stemmer kan høres, og ingen træder uden for deres hjem eller hotel i en hel dag. Balineserne betragter Nyepi som en hellig og forventet speciel lejlighed, hvor selvreflektion, meditation, faste og stilhed er i fokus. Det er bestemt værd at have med i overvejelserne, når I rejser til Bali.

Udenrigsministeriets rejsevejledning:
Vi anbefaler, at du inden afrejse altid læser sidste nye rejsevejledning fra Udenrigsministeriet.

 

Ofte stillede spørgsmål
Hvordan er vejret på Bali?

Bali har tropisk klima, så der er varmt hele året. Temperaturen og luftfugtigheden er lavest i den tørre periode fra april til oktober. Fra november til marts kommer der heftige regnbyger, oftest sidst på dagen. Det er sjældent dagsregn.

Er der nogle vigtige begivenheder, jeg skal være opmærksom på, når jeg rejser til Bali?

Begivenheden Silent Day. På Dagen for tavshed overholder lokalbefolkningen strenge regler vedrørende tilbedelse og selvopofrelse.

Hvilken tidsforskel er der mellem Danmark og Bali?

Ved sommertid er der +6 timer på Bali. Ved vintertid er det +7 timer.

Hvor skal man bo på Bali?

Bali har mange lækre byer, der alle er et besøg værd. Oplev fx Ubud, Sanur og Nusa Dua.

Hvad kan jeg lave på Gili-øerne?

Gili-øerne har meget at byde på, fx dykning, snorkling, surfing eller solbadning på de famøse strande. Gili-øerne forbindes også med yoga og havskilpadder.

Hvornår skal jeg flyve til Bali?

Hvis du ønsker en rejse udelukkende med sol, er det mest optimalt at rejse til Bali i april, maj, juni, juli, august og september. I den periode er der ca. 10 soltimer om dagen, og månederne er uden for regnsæsonen.