Ubud (Bali) 

En hyggelig kunstnerlandsby med en fantastisk atmosfære og pragtfuld natur.
Balis kulturelle centrum er Ubud, som ligger uendeligt smukt i det centrale højland, ca. 35 kilometer nord for den internationale lufthavn. Smukke landskaber med dybe dale, brusende floder og lysegrønne risterrasser præger området, der siges at huse Balis sjæl.


Ubud er en oase af kunst, musik, dans og historie, der tilbyder den besøgende rige muligheder for at udforske den balinesiske kultur.

De senere år er Ubud vokset enormt i takt med at flere og flere turister opdager områdets attraktioner. Heldigvis har byen bevaret en dejlig afslappet atmosfære og man forstår de malere, skulptører og træskærere, der her finder inspiration til deres værker.

Balinesernes egen form for hinduisme, der er noget anderledes end den indiske form dyrkes helhjertet og også i Ubud ses ofte ceremonielle optog på vej til templet med ofringer – store kurve med frugt og blomster. Det er en smuk og stemningsfuld oplevelse at være vidne til.
Tempelbesøg sker dagligt og er absolut ikke kun for turister.

Den bedste måde at komme rundt på er ved at leje en cykel eller knallert og tage på opdagelse i de fantastiske omgivelser. Afstandene er små og der er masser at se på. Stå af cyklen, gå en tur i rismarkerne og nyd de skønne omgivelser.

Besøg f.eks. Monkey Forest, et lille stykke beskyttet natur, i Ubuds sydlige udkant. I frodige omgivelser omkring templet Pura Dalem Agung lever hundredevis af  makak-aber. Det er muligt at komme helt tæt på aberne, men man skal lade være med at røre dem. Og pas på madvarer og solbriller – aberne er notoriske tyveknægte.

I Ubud er der rig mulighed for at opleve traditionelle balinesiske danse. Af alle Balis danse er Kecak dansen nok den mest dramatiske.
Dansen fortæller den hinduistiske historie om Prins Rama og hans redning af Prinsesse Sita, som er blevet kidnappet af den onde Konge af Lanka. Dansen er ikke akkompagneret af et orkester, istedet ”synger” en gruppe af 150 mænd kor, mens deres bare overkroppe og arme svajer frem og tilbage. Sangen består ikke rigtig af sang, nærmere af ”chak-achak-achak” lyde.

Restauranter, caféer og gallerier: Ubud er fyldt med små hyggelige caféer og restauranter med servering af al slags mad. Store og små gallerier med kunsthåndværk ligger overalt og det er nemt at få et par dage til at gå med at slentre rundt i de små gader.

3 uger Australien og Phuket

DestinationAustralien
Gyldig fra15-04-2020
Gyldig til31-05-2021
Varighed22 dage
PrisFra 14.998kr.

Vinterferie 2021

DestinationThailand
Gyldig fra03-01-2021
Gyldig til28-02-2021
Varighed12 dage
PrisFra 6.998kr.

2 ugers Bali rejse med 5 udflugter

DestinationBali
Gyldig fra01-10-2020
Gyldig til30-11-2021
Varighed14 dage
PrisFra 9.998kr.
Se alle tilbud