Seminyak (Bali) 

Brede sandstrande, hoteller i verdensklasse og en uovertruffen fornemmelse for god stil. Seminyak er Balis nok mest trendy by. Her findes et overflødighedshorn af designerbutikker, gallerier samt kendte kunsthåndværkere. Og hvis det ikke er nok, så støder denne fashionable by op til upolerede Kerobokan, der tilbyder rå og uforfalsket charme, tilbagelænet livsstil samt endnu mere skøn strand.


Seminyak er næsten vokset sammen med Kuta/Legian på den ene side og Kerobokan på den anden. Men i modsætning til Kuta, der indeholder alle ender af skalaen hvad angår shopping, indkvartering og køkkener, er Seminyak mere konsistent i sit udtryk. Seminyak er f.eks. byen, hvor de fleste af Balis expats lever. Og byen kan derfor bryste sig med et utrolig stort antal lækre caféer, verdensklasse restauranter samt tøj- og indretningsbutikker, man ikke finder magen til andre steder i Østen.

Seminyak er også Balis mest dynamiske by og blandingen af de mange balinesiske- og vestlige kreative og forretningsdrivende gør, at byen konstant forandrer sig og er trendsættende indenfor alt hvad der gælder mode, indretning og mad.

Seminyak er ikke nær så hektisk som Kuta – og nattelivet langt mere roligt, men går man efter et suverænt restaurationsliv med topklasse restauranter og cocktailbarer, så er Seminyak det bedste valg. Det samme gælder luksusindkvartering. Har du f.eks. en drøm om at indkvartere dig selv og din familie i en suveræn villa med egen pool og fantasiske faciliteter, så er Seminyak også det sted på Bali, hvor du har flest valgmuligheder.

Og skulle Seminyak blive for poleret og en tand for tjekket, kan du søge mod hippe og "upcoming" Kerobokan, hvor prisnivauet er lavere, stemningen mere nedtonet, men hvor byens boutiquestyle hoteller og suveræne caféer og dejlige atmosfære gør indtryk på de fleste rejsende med sin rustikke og enkle charme.

Luksus på Bali - skønne Damai Lovina og Puri Santrian Sanur

DestinationBali
Gyldig fra01-10-2020
Gyldig til30-11-2021
Varighed14 dage
PrisFra 14.998kr.

Borneo og Bali - orangutanger, strand og smuk natur

DestinationBali
Gyldig fra01-10-2020
Gyldig til30-11-2021
Varighed16 dage
PrisFra 14.998kr.

2 ugers Bali rejse med 5 udflugter

DestinationBali
Gyldig fra01-10-2020
Gyldig til30-11-2021
Varighed14 dage
PrisFra 9.998kr.
Se alle tilbud