Gili Islands 

Ved indsejlingen til disse tre paradisøer bliver de fleste åndeløse. Kridhvidt pulversand omkranset af et lysende turkisblåt hav, farvestrålende fisk, et stort antal havskildpadder og en skøn afslappet atmosfære.
Gili Trawangan, Gili Meno og Gili Air byder på hver deres version af tropisk paradis-stemning – og deres nærhed til Bali og Lombok, gør dem oplagte at kombinere med én af de to.

De fleste sætter kurs mod Gili Trawangan, hvor man finder et godt udvalg af hoteller, restauranter, barer og små butikker. Så er du mest til veludstyrede resorts af høj standard skal du primært kigge i retning af Trawangan.

Gili Meno og Gili Air er roligere versioner af Trawangan.
Meno er for dem, der søger fuldkommen fred og ro og for dem der søger et romantisk getaway helt uden forstyrrelser på en billedskøn strand.

Gili Air er en behagelig mellemting mellem livlige Gili Trawangan og ekstremt tilbagelænede Gili Meno. Her hænger man ud på restauranterne og i dykkerklubben over en Bintang øl om aftenen. Stemningen imødekommende – og lidt hippieagtig.

Gili-øerne hører til blandt de bedste steder i verden, når man vil snorkle og dykke med havskildpadder. Disse kan opleves ved alle tre øer. På både Gili Meno og Gili Trawangan kan man besøge havskildpadde-udklækningstationer, hvis man gerne vil helt tæt på fascinerende dyr.

Gili øernes popularitet har været stærkt stigende de seneste år. Og det forstår man til fulde. Her finder du en tropisk paradisø-stemning blottet for generende elementer som larm fra motorkøretøjer eller omflakkende vilde hunde. Disse er nemlig helt fraværende på alle tre øer, hvor al transport på charmerende vis foregår med hestevogn – eller til fods.

Ved ankomst til Gili øerne kan man vælge at gå til hotellet eller tage en hestevogn. Der kan ikke reserveres transport hjemmefra. 

Business Class til Qatar og Bali

DestinationBali
Gyldig fra05-01-2020
Gyldig til31-03-2021
Varighed12 dage
PrisFra 26.498kr.

Kalimantans jungle og Balis koraller

DestinationBali
Gyldig fra05-01-2020
Gyldig til31-10-2020
Varighed14 dage
PrisFra 18.998kr.

Det bedste af Bali

DestinationBali
Gyldig fra05-01-2020
Gyldig til31-10-2020
Varighed14 dage
PrisFra 10.498kr.
Se alle tilbud