INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSEL

Jersey - den sagnomspundne ø

Den lille ø, med den store personlighed

Oplev en bid af den britiske kultur med et twist af Frankrig på denne afsideliggende naturskønne ø midt i Mont Saint-Michel-bugten. Jersey, kendt som den lille ø med den store personlighed. 

In stock
Travel Code
VAG-088

Det kan du glæde dig til

Denne gang går turen til Jersey. Øen inbyder til spændende, nye vandreruter gennem skønne landskaber, hvor naturen og den friske luft er i højsædet. På trods af der kun er 67 kilometer til Frankrigs kyst, har Jersey været trofast mod den britiske trone siden 1066, da William 6. hertug af Normandiet angreb England og blev konge. Øen Jersey (officielt Bailiwck of Jersey) er en selvstyrende britisk kronbesiddelse beliggende ud for Normandiet. Sammen med bl.a. øerne Guernsey, Alderney og Sark udgør Jersey Kanaløerne. Storbritannien har ansvaret for øernes beskyttelse; men de er ikke en del af kongeriget. Som den verdensberømte stolte franske forfatter, Victor Hugo, der boede på Kanaløerne i eksil fra Napoleon indtil 1870, sagde om øerne: "Et stykke Frankrig, der brød væk, faldt i vandet og blev opdaget af briterne." Jersey, hvor landskaber bare venter på at blive udforsket. Uanset om det er udsigten fra et slot fra det 12. århundrede, dybe dalstrækninger med skjulte naturskatte eller en vandretur langs Jerseys uspolerede kystlinje, så er Jersey der for at blive opdaget. Vi tager dig ud på ukendt jord og har fundet skovstier, strandstier og de smukkeste kyststrækninger, som er garanti for en fantastisk aktiv ferie.

Du bliver hvert sted mødt af dygtige engelsktalende lokale vandreguider, der hjemmevant afvikler turens forskellige programmer.

Vi vandrer sammenlagt 29 km på rejsens 4 vandredage, og det foregår generelt i moderat terræn.

Vi cykler sammenlagt 25 km på rejsens ene cykeldag, og det foregår generelt i let terræn. 

Dagsprogram

DAG 1. På tur gennem Waterworks Valley

Straks efter ankomsten til Jersey tager vi ud på eventyr. Med bus kører vi nordpå og starter vores udforskning. Dagens vandretur går ad små stier i den fortryllende Waterworks dal. Vi starter fra den lille sogneby St Lawrence og går mod øst, gennem græsbelagte spor og skjulte stier, ind i den smukke Waterworks Valley. Vi følger dalen, som tager os mod syd samtidig med, at vi hele tiden går lidt ned af bakke. Dalen fænger en, og ikke kun gennem sin rolige atmosfære, men også gennem de lange stier med træer på begge side, der gentagne gange bliver brudt af rolige vandløb. Vi gør stop og slapper af på en af ​​de mange bænke med udsigt over reservoirerne. Her skal vi holde skarpt øje med skarve, isfugle og hejrer. Vi forlader dalen, lige før vi når sydkysten af Jersey, hvor bussen venter på at køre os til hotellet. Vores hotel ligger centralt i St. Helier, som er hovedbyen på øen. På trods af at St. Helier er den største handelsby på øen, bevarer byen meget af sin franske arv, såsom de traditionelle franske gadenavne og butiksfronter, der stadig bærer navnene på deres grundlæggere. Der vil være afsat tid til frokost på egen hånd.

Efter den skønne vandretur er det tid for check-in på hotellet, og så er resten af dagen og aftenen til fri disposition. 

Dagens vandring: Sammenlagt ca. 5 km i let terræn.

Dag 2. Jerseys spektakulære nordkyst - fra Plémont bugten til Bonne Nuit

Vi kører med bus til den fantastiske Plémont bugt, hvorfra dagens vandring starter. Bugten er reelt kun afsløret ved lavvande. Vi fører dig mod kyststierne, hvor du, hvis vejret tillader det, kan nyde en spektakulær udsigt over til den franske kyst. Vi går forbi Grève de Lecq og ud på Devils Hole – som er en ubegribelig kløft ved klippekysten. På en klar dag giver dette sted os mulighed for en udsigt over til de andre to kanaløer, Guernsey og Sark (som vi besøger på dag 4). Vi fortsætter til Jerseys nordligste punkt, Sorel.  Ad snoede stier bliver vi ført til mageløse Bourier Bay og derefter til Bonne Nuits lille maleriske havn, hvor der vil være tid til at nyde det lokale miljø. Herfra Bonne Nuit bliver vi hentet i bus og kørt tilbage til St. Helier.

Resten af dagen er til fri disposition. I løbet af dagen spiser vi frokost på Pub Randalls. (M, F)

Dagens vandringer: Sammenlagt ca. 15 km i moderat terræn, med en del trin.

Dag 3. Vestpå til mageløse St Brelade's Bay og de frygtindgydende War Tunnels

Vi udforsker den sydvestlige del af øen med bus. Først til St. Matthews Glass Church i Millbrook, der fik sit navn på grund af sit verdenskendte interiør designet af René Lalique. Det er møbler, vinduer, alter og et alterkors lavet af støbt hvidt glas - kaldet Verre Blanc Moulé-pressée. Vi passerer gennem havnebyen St Aubin, stopper for at nyde den spektakulære udsigt over Noirmont Point og fortsætter derefter til St Brelade's Bay. Dette er uden tvivl øens smukkeste bugt og vurderet til en af ​​de 25 bedste strande i Europa. På øens sydvestlige spids kan du nyde udsigten over La Corbière og det ikoniske, hvide fyrtårn. Ved højvande ser man kun selve fyrtårnet, mens man ved lavvande kan gå den korte tur til den lille ø. Langs den 5 km lange strækning af St Ouenbugten, kommer vi til den fantastiske nordkyst med smukke klipper og bugte. Vi stopper ved Grosnez Castle, hvor udsigten nydes på en gåtur rundt i terrænet, inden vi sætter kursen tilbage mod St. Helier via den maleriske Waterworks Valley. Besøg på Jersey War Tunnel, som er et meget ualmindeligt museum. Det er en uforglemmelig og rørende oplevelse, der tjener som en permanent påmindelse om den tyske besættelse af Jersey. Hohlgangsanlage 8 (Ho8), er et stort tunnelkomplekset gravet dybt ned i bjergskråningen i St. Peters dalen, og det var oprindeligt beregnet til at være et kaserne- og ammunitionslager for de tyske soldater. I dag fortæller krigstunnellerne på en overbevisende måde historien om livet i Jersey under besættelsen. Museet viser række tankevækkende illustrationer – fortalt af dem, der gennemlevede det, hvad enten de var britisk fra Jersey eller var tysk. Uden for tunnellerne kan du nyde et stille øjeblik i refleksionshaven eller gå på en lille skovvandring langs den historiske “War trail”. 

Der vil i løbet af dagen være afsat tid til frokost på egen hånd. Tilbage i St. Helier er resten af dagen til fri disposition. (M)  Dagens gåtur: Sammenlagt ca. 4 km i let terræn.

Dag 4. Kanaløernes kronjuvel, Sark

Vi kører med bus til havnen, hvor vi går ombord på den lokale båd, der sejler til Sark.  Øen er den mindste af de fire største Kanaløer og har et velfortjent ry for sin unikke feudale historie og helt rolige atmosfære. Da der ikke er nogen motorkøretøjer på øen, undtagen traktorer, kommer vi bl.a. til at se, hvad Sark har at tilbyde på traditionel vis med hestevogn foruden at vi ellers skal opleve øen på cykel og til fods.  I øens lille by findes et udvalg af hyggelige butikker og caféer. På Sark vil du opdage smuk natur med en overflod af vilde blomster, havfugle samt øens 40 km helt ubeskrivelige kystlinje og dramatiske klipper, der skjuler maleriske fjorde og afsondrede bugte. Der vil i løbet af dagen være afsat tid til frokost på egen hånd. Vi sejler om eftermiddagen tilbage til Jersey, hvor bussen venter og kører os til vores hotel.

Resten af dagen er til fri disposition. (M) Dagens vandringer: Sammenlagt ca. 5 km i let terræn.
Dagens cykeltur: Sammenlagt ca. 25 km i let terræn.
 

Dag 5. Udforsk øen på egen hånd

Tid til at suge alle indtrykkene til sig eller kom med på nye oplevelser - denne dag er på egen hånd, hvor det er muligt, at gå en tur i dalen eller bare nyde formiddagskaffen på terrassen.
Mod tillæg vil der være mulighed for at tage med på en frivillig udflugt før vi sen eftermiddag kører til lufthavnen for at flyve tilbage til Danmark. (M) 

Udflugt til Jerseys eneste vingård – La Mare
Gården som har været vingård siden 1972, stammer helt tilbage fra 1797, men som blev helt ødelagt i forbindelse med 2. Verdenskrig. Vi oplever vinmarkerne og får en eksklusiv tur i “maskinrummet” bag murene på vingården, destilleriet, urtehaverne, produktionen samt chokoladekøkkenet, hvor vi skal se, hvordan produkterne bliver lavet. Der indgår naturligvis også vinsmagning i turen.

 

Indkvartering

THE MERTON HOTEL 3*- i St. Helier på Jersey

Hotellet er beliggende en kort gåtur udenfor selve centrum af St. Helier. Du går gennem den meget smukke Howard Park ind til centrum på ca. 10 minutter.  Hotellet er et af Jersey’s største med 286 moderne indrettede værelser. Det er bl.a. kendt for det unikke Aquadome med flere pools og rutsjebaner. Der er tre forskellige restauranter på hotellet.  Hovedrestauranten Belvedere serverer morgenmadsbuffet og en 3-retters menu om aftenen. Jersey’s Diner er amerikansk inspireret og serverer burgere med mere, samtidig med man kan lytte til jukeboxen og spille flipperspil. Det italienske islæt får man fra Bonettis Restaurant.
Dagen kan afsluttes i The Commentary Box; hotellet sportsbar, eller du kan blot læne dig tilbage i stolene i hotellets store loungeområde, hvis ikke gaderne i St. Helier trækker. 

  • Gratis trådløs internetadgang/Wifi
  • TV på alle værelser
  • Køleskab / Minibar på alle værelser
  • Te- og kaffefaciliteter på alle værelse 
  • To swimming pools
  • Spa-område med dampbad og sauna
  • Fitnesscenter til fri afbenyttelse
  • Bar og restaurant
  • Miljøcertificeret hotel

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

1 person. Enkeltværelse

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris pr. person 
2018-05-202222-05-20224 nætter11.498,- DKKBESTIL
4029-09-202203-10-20224 nætter11.998,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris pr. person 
2018-05-2022
-
22-05-2022
411.498,- DKKBESTIL
4029-09-2022
-
03-10-2022
411.998,- DKKBESTIL

2 personer. Dobbeltværelse

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris pr. person 
2018-05-202222-05-20224 nætter9.498,- DKKBESTIL
4029-09-202203-10-20224 nætter9.998,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris pr. person 
2018-05-2022
-
22-05-2022
49.498,- DKKBESTIL
4029-09-2022
-
03-10-2022
49.998,- DKKBESTIL
Praktiske Informationer

Inkluderet i prisen:

  • Fly CPH-JER-CPH
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • 15 kg bagage + 5 kg håndbagage 
  • Alle transporter som beskrevet 
  • 4 nætter i dobbeltværelse på 3* hotel
  • Morgenmad
  • Frokost på lokal pub dag 2
  • Alle udflugter som beskrevet
  • Alle entreer som beskrevet
  • Hestevognskørsel på Sark
  • Cykelleje på Sark
  • Danske rejseleder
  • Engelsktalende lokale vandreguide

Ikke inkluderet i prisen:

  • Mad ombord på flyet (mod tillæg), bemærk kun kolde anretninger 
  • Aftensmad
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Drikkevarer 
  • Personlige drikkepenge

Gå til toppen af siden

Loading...