INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSEL

Begivenhedsrige Nordirland

Fascinerende Belfast og fortryllende Giants Causeway

Udforsk Belfast og den bagvedliggende historie på denne spændende miniferie til Nordirland. Glæd dig til at opleve utrolige naturoplevelser, topklasse restauranter og autentisk irsk gæstfrihed. 

In stock
Travel Code
VAG-087

Det kan du glæde dig til

Vi flyver direkte til Belfast i det nordøstlige hjørne af den grønne irske ø. Beliggende fredfyldt som en perle mellem bølgende bakker ved mundingen af Lagan floden. Byen er den næststørste på øen Irland og hovedstaden i Nordirland – landet, der i 2021 fejrede sit 100års jubilæum for selvstændigheden. Byens rigdom er bygget ikke mindst på skibsbygning helt tilbage fra den victorianske tid. Det ses tydeligt på de to massive kraner – ”Samson & Goliath” – der knejser højt over byen, som et vartegn for skibsværfterne, der er berømte for skibet RMS Titanic. Efter år med borgerkrigslignende uro er byen, og hele landet, blomstret op til at være et større europæisk turistmål, og den byder besøgende, fra hele verden, velkommen med verdensberømte attraktioner, utrolige naturoplevelser, topklasse restauranter og autentisk irsk gæstfrihed. Du mødes af dygtige lokale engelsktalende vandreguider, der helt hjemmevant afvikler programmet. Vi har fundet frem til de smukkeste kyststrækninger, og vi når frem til borge og slotte med majestætiske udsigter. Der er garanti for en uforglemmelig aktiv ferie fyldt med både dragende natur og dramatisk kulturhistorie.

Vi vandrer sammenlagt 28-40 km på rejsens 5 vandredage, og det foregår generelt i let til moderat terræn med enkelte udfordrende passager, som er det hele værd.
Du skal være i god form til at vandre, og vandrestøvler eller trailsko er nødvendige.
 

Dagsprogram

Dag 1. Belfast Caste & Cavehill

Direkte fra Belfast lufthavnen tager vi på en orienterende byrundtur i bus gennem den spændende, pulserende by. Byen har det hele og er et sandt tag-selv-bord for den historie og politiske interesserede turist. Der er ingen tvivl om, at byen var – og stadig er – britisk territorium. I 1960erne og 70erne var Belfast og Nordirland konstant i medierne søgelys pga. borgerrettighedskampene mellem katolikkerne og protestanterne. Så forankret var en århundrede gamle fejde mellem katolikker og protestanter, at mange på øen Irland mente, at fred var umulig, men med “The Good Friday Agreement” kom fred og Nobels fredspris.

Efter byrundtur er der check-in på hotellet, og først på eftermiddagen kører bussen os til Belfast Castle, som er udgangspunktet for vandretur. Vi begynder med en fremragende gåtur rundt i slottets haver - for enhver haveentusiast er dette et must! Det er muligt at gå på katte-skattejagt i haverne, for der findes ni henvisninger (eller liv) til katte, som den besøgende opfordres til at finde. Fra slottet tager vi turen op til toppen af Cavehill højdepunktet i den nærliggende Cave Hill Country Park. Det er muligt at gennemføre turen på forskellige stier, alt efter hvad man er komfortabel med. Det er en lidt mere udfordrende gåtur, men enhver med et godt helbred bliver belønnet med en oplevelse, der på en gang er skønt tæt på byen og midt i vild natur.
Udsigten er spektakulær og giver en storartet fornemmelse af storbyen, samtidig med det er en fantastisk måde at blive fortrolig med landskabets geografi. Som navnet Cavehill siger så passers der undervejs flere huler og øverst oppe nås udsigtspunktet Napoleons næse, hvorfor det hedder sådan, forstår man, når man er der.


Tilbage ved slottet er det muligt at nyde eftermiddagskaffe inden bussen kører tilbage til hotellet. Resten af dagen er til fri disposition. (M)
Dagens vandring: ca. 7-10 km alt afhængig af valgt rute ved Cavehill, i moderat terræn.

Dag 2. Igennem de spektralulære Sperrin-bjerge til Derry og Grainan of Aileach

Derry eller LondonDerry har i århundreder været centrum for den irske historie. Selv i dag er byens navn stadig et stridspunkt. Byen har været i mange landes søgelys, også længe før der var noget, der hed IRA. Derry er for altid forbundet med kampen mellem protestanter og katolikker. Med ufattelig smerte og blodig historie, men samtidig også vejviseren for det moderne Nordirland, der bygger broer mellem mennesker.  Man mærker med det samme, at folk er mere afslappede her end i Belfast, og så snart de snakker høres også en kraftig irsk accent, og man bider mærke i en ”Grrrreat” rullen med R'erne. Byens placering har siden middelalderen gjort, at flere lande har forsøgt at overtage den, for at kunne gøre brug af havnen til krig og handel. Derry har Irlands sidste helt intakte ringmur, så centrum er bevaret af af en 1,5 km bymur, som er en af de eneste bymure i Europa, som fjender aldrig er brudt, siden den blev bygget i det 16. århundrede, som forsvar mod bosættere fra Skotland og England. Vi starter byvandringen på bymuren, som giver en unik mulighed for at spadsere rundt og se alle Derrys historiske seværdigheder uden biltrafik og røde lys. Fra bymuren ses tydeligt, hvordan kvartererne er opdelt i byen hhv. katolikker og protestanter. Efter byvandringen besøger vi The Museum of Free Derry, som i fortæller jeg om borger-rettighedskampen i 1960erne og 70erne, som kulminerede en skæbnesvangre dag i 1968 med nedskydningen af 14 civile – dagen der senere er blevet kaldt for Bloody Sunday.

Efter byturen forsætter vi lige over grænsen til Grainan of Aileach inde i Den Irske Republik. Dette unikke forhistoriske sted er must see for alle besøgende i Irland. Monumentet kaldet "Sun Palace" ligger på toppen af en bakke. Selvom det meste af turen er op ad bakke, mister man først pusten, når man oplever den spektakulære udsigt over landskabet og Lough Swilly, hvortil vikingerne har sejlet for at udforske øen.

Der vil under turen være indlagt tid til frokost på egen hånd.  Når vi vender retur til Belfast er resten af dagen er til fri disposition.  (M)
Dagens vandringer: ca. 2-3 km gåtur i byen og 7-8 km vandring i moderat terræn


Dag 3. Den naturskønne Antrim-kyst med verdensberømte Giant’s Causeway

Antrim-kysten er af mange hævdet som værende en af ​​de mest maleriske kyststrækninger i hele verden, med skønne udsigter over uberørte grønne naturområder og Nordatlanten. Vi ender helt mod nord besøger det ikoniske The Giant’s Causeway. Når de helt naturlige sekskantede basaltsøjler dukker op af havet forstår man, at hele kysten og naturområdet er klassificeret som Unesco verdensarv. Fra den lille havn ved Dunseverick følger vi den mest naturskønne kyststi på den klippefyldte Antrim-kyst til Ballintoy. Området er et mekka for geologer og naturelskere, vi kan få øje på delfiner, sæler og mange typer havfugle. Vi passerer Whitepark Bay Beach, som er en af de bedste strande i på den iske ø, med sit gyldne sand og gamle historie. Lige så storslået som Giant’s Causeway, men dobbelt så nervepirrende bliver det at krydse Carrick-A-Rede Rope Bridge; rebbroen der hænger over den svimlende kløft over Nordatlanten og forbinder fastlandet med den lille ø, Carrickarede. Den er bare 20 meter lang, men man befinder sig hele 30 meter over vandet.

Der vil også denne dag under turen være indlagt tid til frokost på egen hånd.

Efter hjemkomsten er resten af aftenen til fri disposition. (M)

Dagens vandring: ca. 10 km i let til moderat terræn

Dag 4. St Georges Market, the Crum og Titanic Museum 

Der har været weekendmarked ved St George siden 1604, så med bus skal vi selvfølgelig først af alt udforske denne vigtige del af Belfast levende historie. Området Stormont, som vi fortsætter til, er hjemsted for byens fredsmure og ikke mindst for the Crum, som Crumlin Road Jail kaldes i daglig tale – begge en påmindelse om landets nylige urolige historie. Vi besøger det tidligere fængsel, som siden 1996 er det eneste resterende victorianske fængsel i Nordirland. Vi bliver sat af i Belfasts maritime område og følger the Titanic Trail, som er en gåtur på ca. 30 min. gennem byen og langs floden Lagan med fokus på den storslåede fortælling om Titanic og byens liv på havnefronten. Undervejs passerer vi The Salmon of Knowledge, som nok er det mest ”instagrammable” sted i Belfast. Turen ender ved det verdenskendte Titanic Museum. Museet fortæller historien om Belfasts maritime arv og opbygningen af ​​RMS Titanic – hvilket vil sige alt fra skibets historie fra starten i Belfast til bunden af Atlanterhavet; og samtidig giver det dig et indblik i byen og dens befolkning.

Tid derefter til egne oplevelser – enten kan bussen tages tilbage til hotellet, eller man kan slentre igennem byen selv. Slut eventuelt dagen af med et herligt besøg på The Crown pub og hyg dig med lokalbefolkningen oven en halv ”pint”. The Crown er den eneste pub i Storbritannien, der ejes af The National Trust. (M)


Dagens gåtur: 2 km på the Titanic Trail og valgfrit 4 km hjem igennem byen i let terræn.
 

Dag 5. Hjemrejse

Efter morgenmad checker vi ud af hotellet, og kører vi den korte tur til lufthavnen og flyver tilbage til København. (M)

 

Indkvartering

HOTEL HOLIDAY INN BELFAST CITY CENTRE 4* 

Hotellet er beliggende tæt på centrum, som et perfekt udgangspunkt for at udforske Belfasts butiksstrøg og kulturelle seværdigheder. Kun få minutters gang fra Grand Opera House, Ulster Hall og St. Malachy's Church. Alle hotellets 250 værelser er moderne indrettet og som hotellets personale siger ”lige til at føle sig hjemme i”. Morgenmaden indtages i restauranten, og om aftenen kan man gå i baren og loungeområdet og snakke om dagens oplevelser over sin favoritdrink.

  • Gratis trådløs internetadgang/Wi-fi
  • Safety box på værelseÞ Kabel-TV på alle værelser
  • Te- og kaffefaciliteter på værelse
  • Fitnesscenter til fri afbenyttelse
  • Bar og restaurant 

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

1 person. Enkeltværelse

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris pr. person 
1804-05-202208-05-20224 nætter9.998,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris pr. person 
1804-05-2022
-
08-05-2022
49.998,- DKKBESTIL

2 personer. Dobbeltværelse

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris pr. person 
1804-05-202208-05-20224 nætter7.998,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris pr. person 
1804-05-2022
-
08-05-2022
47.998,- DKKBESTIL
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer:

  • Fly CPH – BFS tur/retur
  • 15 kg bagage
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • Alle transporter som beskrevet
  • 4 overnatninger i dobbeltværelse på 4* hotel
  • Morgenmad
  • Alle udflugter som beskrevet
  • Alle entreer som beskrevet
  • Danske rejseleder
  • Lokal engelsktalende guide alle dage

Prisen inkluderer ikke:

  • Mad ombord på flyet (mod tillæg) obs. kun kolde anretninger
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Drikkevarer
  • Personlige drikkepenge

Gå til toppen af siden

Loading...