Ubud, havskildpaddecenter og Amed
Bali
14 dage
Fra kr.: 12.498,-
Langtidsrejse - 30 dage det bedste af Bali
Bali
30 dage
Fra kr.: 14.998,-
NYHED - Krydstogt med start og slut i Cuba fra kr. 17.890
Cuba
15 dage
Fra kr.: 17.890,-
  

Autentiske Vietnam - med dansk rejseleder 

13 dages rundrejse med Anton Le som rejseleder. Anton Lee er tidligere bådflygtning fra Vietnam, og har en lang, spændene historie bag sig. Læs mere om Antons historie nederst i programmet.

Rundrejse: Hanoi (2 nætter) - 1.klasses nattog (1 nat) - Hue (1 nat) - Hoi An (3 nætter) - An Binh Island (1 nat) - Soc Trang (1 nat) - Can Tho (1 nat) - Saigon (1 nat)

Dag 1: København – Hanoi

Dag 2: Hanoi – ankomst
Ankomst til Hanoi, hvor vi bliver modtaget i lufthavnen og kørt til hotellet. Derefter holder vores dansk/vietnamesiske guide et kort orienteringsmøde.
Hanoi er Vietnams hovedstad med ca. 6 millioner indbyggere og er centrum for Vietnams kulturelle og politiske liv. Det er en af Asiens smukkeste og mest romantiske byer, med brede boulevarder, store skyggefulde træer, med mange små og store parker, søer og smukke franske palæer. Hanois centrum ligger omkring søen Hoan Kiem tæt ved Den Røde Flod. Om eftermiddagen tager vi med cykeltaxa rundt i den gamle bydel. Her foregår meget af familieforretningernes produktion på fortovet.
Overnatning Hanoi: F.eks. Moon View 2 *** 

Dag 3: Hanoi - Halong 
Efter morgenmad kører vi til Halongbugten. Fra bussen oplever vi hvordan de lokale fragter deres varer fra sted til sted og ser motorcykler, hvor hele familier på mand, kone og to eller tre børn er anbragt. Bussen kører gennem utrolig smuk natur med maleriske rismarker. Undervejs besøges et værksted, der laver traditionelle lokale produkter med handcraft.
I 1994 blev Halongbugten udnævnt til at være Vietnams 2. UNESCO World Heritage område, hvilket betyder fredet under beskyttelse af UNESCO. Vi kigger nærmere på fiskerfamilierne, der bor i små landsbyer på vandet og i den smukke Thien Cung grotte. Vi får mulighed for - via trapper - at gå op på toppen af grotten, hvorfra vi har en fantastisk udsigt over bugten.
Vi sejler i denne enestående bugt der er et af verdens naturvidundere. Det er et dramatisk landskab med flere end 3000 øer der rejser sig majestætisk op af havet og danner kulisse for et af Vietnams smukkeste områder.
Ombord får vi serveret lækker mad med alt godt fra havet. Sidst på eftermiddag kører vi tilbage til Hanoi. Undervejs gør vi et ophold ved en lille landsby, hvor vi går en tur og hilser på lokal befolkningen. (M,F)

Dag 4: Hanoi - Hue 
Efter morgenmaden tager vi på en byrundtur, hvor vi skal opleve både kulturelle og historiske højdepunkter. Vi indleder med et besøg i Ho Chi Minhs mausoleum. Han ligger balsameret i et glassarkofag til beundring og minde om den tidligere præsident, der kæmpede for Vietnams uafhængighed mod stormagterne. Herfra går turen videre til præsidentpaladset, der oprindeligt blev bygget til guvernøren for det dengang fransk koloniserede Indokina.
Vi besøger Ho Chi Minhs simple pælehus, hvorfra strategierne for kampen mod Sydvietnam blev lagt og går videre ned til en af byens mest berømte pagoder "En-søjle-pagoden", der blev grundlagt i 1049 af kong Ly Thai To. Pagoden er bygget til ære for den barmhjertige gudinde (Quan Am), der fortalte ham, at han ville få en søn og dermed en arvtager.
Vi kører til det fredfyldte Litteratur tempel, der blev grundlagt i år 1070 af kong Le Thanh Tong til ære for Konfucius. Seks år senere blev Vietnams første universitet bygget bagved Templet. Med en eksamen herfra kunne de dygtigste se frem til et liv som mandariner for kongen.
Om aftenen skal vi se det berømte vanddukketeater, der er en 1.000 år gammel unik vietnamesisk teaterform. Sent på aftenen stiger vi ombord på toget "Genforeningsekspressen" til Hue. På togrejsen overnatter vi i 4-personers sovekupeer med madrasser, hovepuder, tæpper og aircondition på 1.klasse. (M)

Dag 5: Hue
Ca. kl. 10.30 triller vi ind på banegården i Hue, hvorfra vi bringes til vores hotel for at spise morgenmad. Vi checker ind og får et bad efter togturen. Byen var hovedstad under Nguyen-dynastiet fra 1802-1945 og er i dag kendt for de mange fantastiske monumenter af Nguyens kongerne. Byen er desuden kendt for musik og poesi.
Om eftermiddagen tager vi på en spændende og smuk sejltur på den berømte "Perfume-River", hvor vi bl.a. skal se den syv etager høje Thien Mu-pagode, der ligger i et naturskønt område og er en af de mest kendte bygninger i Vietnam. Den gamle pagode er placeret på en bakke med udsigt over Perfume-floden.
Senere på dagen besøg vi kejsercitadellet og royal paladset, der er en tro kopi af Den forbudte By i Kina. Det var her den sidste kejser Bao Dai abdicerede i 1945. 
Overnatning i Hue: F.eks. Alba Hotel *** (M)

Dag 6: Hue - Hoi An
Efter morgenmad besøger vi små familieforetagender, hvor de fremstiller røgelsespinde og kegleformede hatte som vi efterhånden har set på en del vietnamesiske hoveder. Vi cykler videre gennem små landbser, Parfume-floden og rismarker samt smukke bjergomårder.
Midt på dagen forlader vi Hue og forsætter rejsen med bus mod den charmerende fiskerby Hoi An. Men inden vi når så langt, bliver der dog gjort et par stop undervejs ved bla. Hai Van-passet (1.218 m høje), hvor der er skøn udsigt over lagunen Lang Co.
Vi kører videre mod Hoi An og undervejs gør vi ophold ved Marmorbjergene for at se et værksted der udhugger figurer og kunst i marmorsten. I Hoi An kigger vi indenfor i en lokal tekstilfabrik, der fremstiller silke, og vi ser hvordan silkelarverne fodres, inden vi checker ind på vores hotel.
Overnatning i Hoi An: F.eks. Thanh Binh 3 hotel *** (M)

Dag 7: Hoi An 
Dagen starter med en dejlig gåtur rundt i den gamle købmandsby. Byen Hoi An er en spændende og hyggelig by. Oprindelig var Hoi An et lille fiskerleje, der senere udviklede sig til Vietnams vigtigste havneby. Her kom handelsfolk rejsende fra mange forskellige verdensdele igennem hele 1800-tallet, men i begyndelsen af 1900-tallet skete der desværre det, at flodudløbet blev sandet til og byens handelsliv blev flyttet til Danang.
Vi slentrer rundt i de smalle gader omgivet af smukke gamle kinesiske huse og templer. Vi besøger Fujiankinesernes forsamlingshus - som nu er et tempel og oplever den overdækkede japanske bro, der forbinder den japanske og den kinesiske bydel.
Om eftermiddagen cykler vi ud af byen for at besøge nogen af de små landsbyer. Vi cykler bl.a. igennem reje- og fiskefarme samt rismarker, hvor vi ser arbejdende folk med vandbøfler spændt for ploven. Vi cykler videre til en af vietnam’s smukkeste strande.
Efter et par timers afslapning på stranden cykler vi tilbage til vores hotel (M,F).

Dag 8: Hoi An
Dagen er til fri disposition i Hoi An (M)

Dag 9: Hoi An – An Binh Island
Efter morgenmaden forlader vi Hoi An og kører til lufthavnen i Danang. Vi flyver til Saigon, hvor en bus afhenter os i lufthavnen og kører os til Caibe. På vejen besøger vi et tempel for Cao Dai religionen, der er en farverig og unik vietnamesisk trosretning.
Fra byen Caibe sejler vi op ad den travle Mekongflod og ind i de mindre kanaler (der er mulighed for at sejle med robåde, som er en helt speciel oplevelse), hvor vi kommer tæt på landsbyens og bøndernes hverdagsliv.
Vi gør flere stop undervejs og får bl.a. mulighed for at plukke og smage de mange tropiske frugter. Vi besøger flere små familieforetagender, der producerer bl.a. kokos-slik og popkorn, der laves af ris. Vi sejler videre til An Binh Island. Efter check in går vi på opdagelse og hilser på lokalbefolkingen. Vi overnatter under rene, men simple forhold i traditionelle vietnamesiske hjem på An Binh Island (M,F)

Dag 10: An Binh Island – Soc Trang
Efter morgenmaden sætter vi os på cyklerne og kører på opdagelse på An Binh Island. Vi cykler bl.a. forbi et lokalt marked, en kirke og en skole. Vi spiser frokost på øen, inden vi sejler til byen Vinh Long, hvorfra vi kører med bus til Soc Trang. Der bor omkring 300.000 Khmer´er i området.
Overnatning: F.eks. Tin Hoa Hotel (M).

Dag 11: Soc Trang - Antons barndomsby – Can Tho
Vi starter dagen med at gå en tur gennem byens farvestrålende marked og lærer lidt om forskellige eksotiske grønsager og frugter, samt andre lokale produkter. Derefter besøger vi Chua Doi (Flagermuspagoden), der er berømt for de tusindvis af frugtædende flagermus.
Vi kigger inden for i den fascinerende Chua Dat Set (Lerpagoden), der blev opført i 1906. Denne kinesisk pagode er bygget helt i ler, ligesom statuer og figurererne inden i også er lavet af ler. Bagefter besøger vi et museum for Khmer-kulturen, inden vi kører til Antons landsby (long Phu), der ligger 18 km fra Soc Trang for at besøge hans famillien.
Herefter går vi en tur og hilser på den lokale befolkning samt besøger en folkeskole, hvor Anton gik inden han forlod landet i 1989. En oplevelsesrig dag afsluttes med en lækker lagkage med kaffe/te inden vi kører til Can Tho. Byen er Mekong-deltaets hovedstadet med ca. 600.000 indbyggere.
Overnatning: F.eks. Asia Hotel *** (M) 

Dag 12: Can Tho - Saigon
Efter morgenmad skal vi på en bådtur på Mekong-floden til Cai Rang’s flydende marked, Sydøstasiens største flydende marked, og hver morgen fyldes floden med husbåde og longtailbåde med friske og farvestrålende frugter og grønsager. Derefter sejler vi videre ind i nogle af Mekongs mange små og snævre bifloder og flodarme. Vi går i land og går på opdagelse. Undervejs besøger vi også en risfabrik. Efter nogle herlige dage i Mekong-delta, kører vi til Saigon.
Efter frokost tager vi på byrundtur. Vi besøger blandt andet Uafhængighedspaladset, det tidligere præsidentpalads for den sydvietnamesiske præsident. Det var her en nordvietnamesisk tank den 30. april 1975 kørte gennem gitterporten og Viet Cong afsatte Sydvietnams præsident. Vi lægger vejen forbi det gamle Posthus og Notre Dame katedralen. Siden kører vi til byen største marked, Ben Thanh marked.
Overnatning: F.eks. Liberty 3 Hotel (M,F)

Dag 13: Saigon – Cu Chi - København
Efter morgenmad tager vi på formiddagsudflugt til Cu Chi. Her kan man opleve de berømte tunnelgange, som blev skabt af vietcongerne under krigen mod franskmændene og i Vietnamkrigen.Tunnelerne blev bygget i perioden 1940-60 og er over 200 km lange og nogle steder i tre etager. Tunnelsystemet,  rummede bl.a. opholdsrum, køkken, kommandocentraler, lagerrum og hospitaler. Der bliver mulighed for at kravle rundt I tunnellerne, dog i en turist-udvidet udgave. 
Frem til flyafgang er resten dagen til fri disposition, så der er mulighed for et par sidste indkøb eller et besøg på et af byens mange museer og få de sidste indtryk af Saigon inden afskeden. For de der har tilkøbt badeferie vil der være transport til rejsemålet (ej med dansk rejseleder). (M,F)

Dag 14: Ankomst i København 

OBS - Der er en del cykelture i rundrejsen, disse kan de fleste steder erstattes af cykeltaxaer hvis i ønsker dette, men på dag 7  kan der kun kommes rundt på cykel. Det er ikke strabadsererne ture, men almindelig god form kræves. Alternativt kan turen undlades, dette aftales med Anton Le.

Inkluderet i rundrejsen: 
  • Flyrejse t/r 
  • Alle skatter og afgifter på fly
  • 11 nætter i delt dobbeltværelse
  • 11 x morgenmad
  • 6 x frokost
  • 1. kl. nattog m/aircondition (4 personers kupe)
  • Lokal guider samt dansk rejseleder
  • Alle entreer og udflugter som nævnt i program 
  • Alle transfers

Klik her for at se afrejsedatoer og priser

Eneværelsetillæg på rundrejsen kr. 2.200

Lav rejseforespørgsel her

Antons Historie
Antons barndom var flugt, fængsel og flygtningelejre. Et mareridt, der vendte, da han havnede i Danmark.
Anton er dansk-vietnamese, hvor han blev født i landsby Long Phu i det sydlig Vietnam. Efter Vietnamkrigen indførte den vietnamesisk regeringen en stram kommunistisk linje som gjorde livet svært for mange vietnamesere i 70’erne og 80’erne. Derfor forlod Anton landet i 1989 i en alder på bare 12 år. Efter 4 år i flygtningelejre i Malysia, kom Anton til Danmark som bådflygtning i 1992. Anton taler flydende dansk, engelsk og naturligvis Vietnamesisk. Og er uddannet som serviceøkonom, med speciale i turisme på det danske erhvervsakademi i Randers. Som dansk-vietnameser har han meget stort kendskab til Sydøstasien speciale Indokina (Vietnam, Cambodja og Laos). I 2005 besluttede han sig for at vende tilbage til sit fødeland for at arbejde som turist guide, efter 13 i Danmark.
På rejsen kan du høre mere om Antons historie. Hvorfor og hvordan flygter man fra sit hjemland i så ung en alder? Hvordan kommer man videre efter fire år i en flygtningelejr? Hvad fik Anton til at vende tilbage til Vietnam?
Telefon Åbningstider:
Man - Fre: 09.30-18.00
Lørdag: 10.00-15.00
Tlf: +45 70 201 208
Fax: +45 56 716 557
toptours@toptours.dk
Top Tours ApS.
Gl. Kongevej 5b
1605 København V
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Top Tours ApS.
Vallebovej 6
4654 Faxe Ladeplads
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Top Tours ApS.
Bjergegade 21
3000 Helsingør
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Nyttige links
- Generelle betingelser
- Bestil rejseforsikring
- Sitemap
CVR nr. 26179653 - Medlem af Rejsegaranti fonden nr. 1478 – Rejsebureau og rejseselskab
Travelmarket Interactive