VALGTE
HOTEL
Ingen klassifikation
14 nætter Singapore-Darwin-Cairns
Australien
16 dage
Fra kr.: 16.998,-
Det bedste af Cambodia og badeferie i Thailand
Cambodia
15 dage
Fra kr.: 14.998,-
Kuala Lumpur, Lombok, Gili og Bali
Bali
19 dage
Fra kr.: 13.998,-
  

Solskins Staterne  

Rejsens højdepunkter:
På vestkysten - Los Angeles - Santa Barbara - Santa Maria -Monterey - San Francisco - Yosemite NP - Death Valley NP - Las Vegas - Palm Springs.

På østkysten - Miami - Everglades - Key West - Fort Myers- Orlando - Palm Beach.

Se det bedste af USA´s vest og øst kyst på denne fantastiske rundrejse.
Dag 1: Afrejse og ankomst i Los Angeles

Efter ankomst afhentes bilen og I fortsætter til hotellet. Los Angeles er centrum for USA's underholdningsindustri og det er her I finder det berømte Hollywood
skilt, Walk of Fame og Beverly Hills med filmstjernernes eksklusive villaer.

Dag 2: Los Angeles – Santa Barbara – Santa Maria (256 km)
I påbegynder den smukke køretur nordpå til byen Santa Barbara og videre til Santa Maria, smukt beliggende i udkanten af Californiens vinområde.

Dag 3: Santa Maria – Monterey – San Francisco (469 km)
Formiddagens køretur byder på imponerende udsigter over Stillehavskysten.
Monterey er en dejlig by, med god atmosfære og masser af attraktioner. I fortsætter til San Francisco for at overnatte.

Dag 4: San Francisco
Nyd en dejlig dag i San Francisco, kendt for broen Golden Gate Bridge, fængselsøen Alcatraz og byens havnefront med masser af farverige butikker og gode restauranter.

Dag 5: San Francisco – Yosemite National Park - Fresno (423 km)
I forlader bylivet og kører mod Yosemite NP, kendt for sin overvældende skønhed med smukke vandfald, bjergtoppe og floder samt lodrette granitvægge og klipper.

Dag 6: Yosemite - Death Valley - Las Vegas (565 km)
Undervejs til Nevada og Las Vegas passerer I Death Valley. Det barske landskab er goldt og øde - et fantastisk ørkenlanskab. I kører til Las Vegas hvor de næste to nætter tilbringes.

Dag 7: Las Vegas
I ”Syndens By” Las Vegas kan I opleve de vildeste shows, spændingen på byens casinoer, Las Vegas Boulevard, kendt som The Strip og meget meget mere. Shopping i luksusklassen findes bl.a på de store hoteller og er I ude efter designertøj til billige priser, så er det de store ”outlets” I skal kigge efter.

Dag 8: Las Vegas - Palm Springs - Los Angeles (367 km)
Fra Las Vegas kører I mod det fashionable Palm Springs, kendt for at tiltrække de rige og kendte samt alle andre der kan lide luksuriøse faciliteter. Tag fx en
tur fra ørkenen til de snedækkede bjergtinder med Aerial Tramway eller tag på
shopping i nogle af býens trendy butikker. I fortsætter til LA hvor I har to nætter.

Dag 9: Los Angeles
Oplev Hollywoods glitter og glans, tag på shopping (måske i fantasien) på den berømte Rodeo Drive og nyd en frokost og den brogede folkemængde på Venice Beach. Der er nok at tage sig til.

Dag 10: Los Angeles - Miami
I afleverer bilen i lufthavnen og forlader vestkysten til fordel for østkysten. I Miami henter I atter en bil og kører til hotellet. I tilbringer de næste to nætter i Miami.

Dag 11: Miami Beach
Miami er en multi-etnisk by hvilket genspejles i madkulturen og arkitekturen. I
South Beach finder I fantastisk shopping, gourmet restauranter, gallerier og meget mere. Her er masser af udendørs underholdning og nattelivet er både berømt og berygtet.

Dag 12: Miami Beach - Key West (265 km)
I forlader fastlandet og kører mod Florida Keys, en ørække der strækker sig
ra Floridas sydspids mod vest ind i den Mexicanske Golf. I passerer Key Largo og fortsætter til Key West. Gå på opdagelse i Ernest Hemingways nabolag og afslut dagen med deltagelse i Sunset Celebration ved Mallory Square.

Dag 13: Key West - Everglades - Fort Myers (488 km)
I dag skal I opleve det berømte Everglades - den uforglemmelige tur gennem “The River of Grass”, The Everglades, der er Amerikas største subtropiske vildnis med åben prærie, mangroveskov og et overvældende dyre- og fugleliv. Gør stop ved en af udbyderne af turen med airboat – det er en helt speciel oplevelse at suse gennem vildnisset, standse, nyde stilheden og spotte en alligator der sagte glider gennem vandet. Fortsæt nordpå til Fort Myers der byder på nogle af Floridas smukkeste strande. Et paradis for det rige fugle- og dyreliv og for de store havskildpadder der kommer til strandene for at lægge æg. Deltag i nogle af de mange aktiviteter til vands eller gå på udkig efter smukke muslingeskaller langs kysten.

Dag 14: Fort Myers - Orlando (260 km) 
Inden afgang fra Fort Myers kan I fx besøge nogle af byens historiske bygninger, charmerende antikbutikker eller mere traditionelle forretninger i Edison Mall. I tilbringer tre nætter i Orlando.

Dag 15 - 16: Orlando
Orlando er den perfekte legeplads med aktiviteter i hobetal. Besøg Walt Disney World Epcot, Seaworld, Universal Studios eller Universals Islands of Adventure. Der er nok at gå igang med. Uanset hvad I vælger bliver det nogle begivenhedsrige dage.

Dag 17: Orlando - Kennedy Space Center - Palm Beach (336 km)
I kører langs Floridas østkyst mod Kennedy Space Center, NASAs hovedkvarter. Her kan I komme på rundtur i de gigantiske haller, se storslåede IMAX rumfilm, I kan prøve interaktive simulatorer og møde en rigtig astronaut.
I fortsætter til Palm Beach hvor den amerikanske elite tilbringer vinteren.

Dag 18 - 19: Palm Beach - Miami International Airport (130 km) - hjemrejse
og hjemkomst.
Besøg Fort Lauderdale på vej til lufthavnen inden hjemrejsen begynder. 

Kode: T-S9-LAX78 

Læs mere om Californien her

Læs mere om Florida her
Telefon Åbningstider:
Man - Fre: 09.30-18.00
Lørdag: 10.00-15.00
Tlf: +45 70 201 208
Fax: +45 56 716 557
toptours@toptours.dk
Top Tours ApS.
Gl. Kongevej 5b
1605 København V
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Top Tours ApS.
Vallebovej 6
4654 Faxe Ladeplads
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Top Tours ApS.
Bjergegade 21
3000 Helsingør
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Nyttige links
- Generelle betingelser
- Bestil rejseforsikring
- Sitemap
CVR nr. 26179653 - Medlem af Rejsegaranti fonden nr. 1478 – Rejsebureau og rejseselskab
Travelmarket Interactive