Sydthailands hemmeligheder - rundrejse med dansk rejseleder
Thailand
14 dage
Fra kr.: 19.498,-
Sofitel Imperial med halvpension - direkte til en af de bedste strande
Mauritius
10 dage
Fra kr.: 14.300,-
Elefanter
Sri Lanka - Dubai, Det bedste af Sri Lanka rundrejse & valgfri badeferie fra København
Sri Lanka
14 dage
Fra kr.: 17.498,-
  

Florida 

Med sit subtropiske/tropiske klima, mere end 1.600 km virkelig god sandstrand og nogle af verdens bedste forlystelser, er Florida drømmen for enhver feriegæst. Også for børnefamilier er ”Solskinsstaten” et paradis af oplevelsesmuligheder - især på vestkysten, hvor tempoet er betydelig mere afslappet end på østkysten.
Med de svajende palmer og det vidunderlige klima, er der rent faktisk caribiske
og latinamerikanske toner i luften i ”The Sunshine State”.
 
Med rejser til Florida kan man finde stort set alt det, der skal til for at få den perfekte ferie.
Her er kilometervis af hvide strande, et sandt overflødighedshorn af attraktioner, et subtropisk/tropisk klima og ikke mindst et prisniveau, der hører til de laveste i USA. 

Naturligvis skal man opleve nogle af de mange kendte forlystelsesparker. Især omkring Orlando finder man et utal af spændende og underholdende temaparker: World Disney World Resort, Universal Studios, SeaWorld og meget mere. 

Et besøg i Everglades National Park, som er Nordamerikas eneste fredede subtropiske område, er et must. Denne enorme “river of grass” og det fantastiske dyreliv - det eneste sted i verden, hvor krokodiller og alligatorer lever side om side - opleves bedst ombord på en airboat. En af de bedste måder at opleve Florida på, er ved at booke en af vores fastlagte ”Kør selv” bilferieture - se mere her 

Det er ikke mange feriemål, der kan tilbyde alt dette. Om man er 5 eller 85 år - så er udvalget i Florida imponerende!


Orlando 
Orlando er ikke uden grund en af verdens største turistmagneter - ingen andre steder finder man så mange aktiviteter og forlystelsesparker samlet på ét sted. 

Hvad kan du opleve:
Bedst kendt er vel nok Walt Disney World med f.eks. Epcot Center, hvor du kan opleve teknologiens fascinerende verden og Magic Kingdom, med Mickey Mouse, alle hans venner og et sandt overflødighedshorn af forlystelser. Udenfor Disneys fantastiske fantasiverden finder I blandt meget andet Sea World med imponerende spækhuggere og delfinshow og i Universal Studios kan du opleve, hvordan nogle af de helt store biograffilm er blevet til. 

Orlandos Forlystelsesparker

Walt Disney World Epcot ®
Oplev fremtiden i Epoct ®. Besøg “Tomorrowland” hvor morgendagens opfindelser findes til underholdning af børn i alle aldre. Gå ikke glip af World Showcase som giver et indblik af forskellige kulturer verden over. 

Disney’s Animal Kingdom™ 
Tag på en afrikansk safari i Disney’s nyeste temapark og oplev levende elefanter, løver, giraffer og masser af andre dyr. Deltag i en festival med figurer fra Løvernes Konge eller tag på en spændende bådtur. 

Walt Disney World Magic Kingdom ®
Kom og mød Mickey Mouse og alle hans venner fra de kendte Disney tegneserier. I Magic Kingdom ® bliver tegneserierne til virkelighed. Mange af forlystelserne er baseret på klassiske Disney film.
Læs mere på www.disney.com

Sea World
Ofte favoritten hos børn under 10 år. Havets beboere er hovedpersonerne i
Sea World, det største akvarium på USA’s østkyst. Her kan I blive inspireret og klogere på hvad der foregår under vandet. Et imponerende shows med spækhuggere og delfiner- Eller se den utrolige verden under havets overflade, “ Terrors of the Deep”, hvor I kan gå gennem en glastunnel, mens hajerne svømmer rundt om jer. Her er også forlystelser med fart og tempo.
Læs mere på www.seaworld.com 

Universal Studios ® 
Filmstudiets egen temapark med alt godt fra nogle af de bedste film. Deltag i jagten på aliens sammen med agenterne fra "Men in Black Alien Attack” eller find jer selv i orkanens øje i “Twister”. Flyv med E.T-cykel til hans planet. Her er nonstop action og masser af film at deltage i.

Universal Studios ® Islands of Adventure SM
Her er rutsjebaner, når de er bedst. De fem øer, Marvel Super Hero Island,
Jurassic Park, The Lost Continent, Suess Landing og Toon Lagoon, byder alle på underholdning af højeste karat. Oplev alt fra vand- til 3D-rutsjebaner. Islands of Adventure SM er et rutsjebane-mekka. 
Læs mere på www.universalorlando.com 

Top Tours tilbyder udover hoteller også villaer i Orlando og Naples, som er en glimrende måde at indlogere sig på under et ophold med hele familien. 
Læs mere om villaer i Florida her

Miami Beach 
De fleste kender milionbyen Miami, der blandt andet byder på en fantastisk sandstrand der strækker sig mange kilometer både nord og syd for byen. 

Hvad kan du opleve:
Tropiske Miami Beach tiltrækker turister i hobetal og det mest populære område er South Beach / Art Deco District med de skønne, pastelfarvede bygninger. I den sydlige del af Miami Beach, omkring Collins Avenue og Ocean Drive, ligger en perlerække af caféer, restauranter og barer og det er her det vilde natteliv udfolder sig. En af de største fornøjelser ved et besøg i Miami Beach, er at betragte det livlige folkeliv langs strandene, der åbenbart tiltrækker alverdens spøjse typer. 

Du kan nemt shoppe dig glad i Miami. South Beachs små unikke og trendy butikker med alverdens mærkevarer er bl.a beliggende på Collins Avenue, Washington Avenue, Lincoln Road og Ocean Drive. Nu er USA jo også et rigtig ”mall-land” og Miami er ikke nogen undtagelse, så også her er udbudet stort, både hvad angår luksusdesign og de mere budgetvenlige kæder

Fort Lauderdale 
Ferieparadiset Fort Lauderdale, der er kendt som Amerikas Venedig grundet byens udstrakte kanalsystem, ligger lige nord for Miami.

Hvad kan du opleve:
Byen byder både på skønne hvide sandstrande, gode shopping-muligheder samt et bredt udvalg af restauranter, barer og diverse gå-i-byen steder. Mange foretrækker at bo i Fort Lauderdale frem for Miami da prisniveauet er noget lavere og tempoet en anelse langsommere. Benyt lejligheden til at nyde en god middag på restauranten Sea Watch on the Ocean, et Fort Lauderdale landemærke gennem mere end 30 år.

Key West - solferie med snorkel
Key West er den sydligste af de mange småøer (keys), som går under navnet ”Florida Keys” og forbundet af hele 42 broer. Beliggende cirka 3 timers kørsel og 250 km fra Miami.

Hvad kan du opleve:
Key West er nok den mest turistvenlige by i Florida.
Her er en ganske speciel boheme stemning og et perfekt, næsten tropisk klima, det hele minder lidt om Caribien.

Solnedgangen i Key West er smuk og berømt!
På Mallory Square kan man hver aften, sammen med alle de andre turister, nyde solnedgangen over den Mexicanske Gulf. Her er en munter stemning og optræden.

Sloppy Joe’s, var efter sigende Ernest Hemingways foretrukne bar og den må du da prøve, besøg også den berømte forfatters hus.

Byen opleves fint til fods eller på cykel eller du kan tage Old Town Trolleybussen, der kører rundt til seværdighederne.

Hovedgaden Duval Street er hyggelig og berømt for sit natteliv og her finder du også souvenirbutikker, barer, caféer og spisesteder. Det er også sjovt at se de mange hyggelige træhuse, bygget i forskellige stilarter inspireret af indvandrere fra forskellige egne af Amerika.

Et af verdens største koralrev ligger i området så dykning og snorkling anbefales.

På vejen til Key West kan du stoppe ved ”The Turtle Hospital” på øen Marathon. Her kan ungerne hilse på syge havskildpadder, der er under behandling, indtil de kan vende tilbage til deres rette element.

Key Largo
Key Largo er den første ø af ”Florida Keys”, ca. 1 times kørsel fra Miami. 

Hvad kan du opleve:
Key Largo har masser af hyggelige marinaer, men den største attraktion på Key Largo er John Pennekamp Coral Reef State Park, som regnes for at være et af de smukkeste steder i verden til at dykke og snorkle. Er du ikke til den slags er der andre muligheder, som en sejltur i en ”glassbottom boat”, der er en båd med glasbund. Hele familien vil her trygt kunne opleve de mange farverige fisk og smukke koralrev. Det er også muligt at bade ved stranden i parken. 
Læs mere om  John Pennekamp Coral Reef State Park her

En anden attraktion, måske på vejen til Key West, er de glade delfiner. At svømme med delfiner er en helt fantastisk oplevelse for børnene – men bestemt også for de voksne. På Key Largo er der op til flere steder, hvor det er muligt, f.eks. Dolphins Plus. Husk at reservere plads i god tid, da det er meget populært ! 
Læs mere på www.dolphinsplus.com

Fort Myers
Fort Myers er en hyggelig og charmerende badeby på Floridas Golfkyst ca. 100 km fra Sarasota. Perfekt til afslappende strandferie for hele familien. Udsigten er flot og stranden kan anbefales.

Hvad kan du opleve:
Lige uden for Fort Myers Beach ligger de fredfyldte dejlige øer Sanibel & Captiva Islands, hvor du kan udforske de perfekte strande. Stranden er et sandt Mekka for turister, der vil samle muslingeskaller, sneglehuse og konkylier op fra bølgerne. Det er da også en helt speciel oplevelse at gå hånd i hånd med en spand og opsamle de flotteste ”shells”. Det er bedst at ”gå på jagt” lige efter højvande.

Besøg også Bailey-Matthews Shell Museum med over 1 million skaller og andre strandfund. I J.N. Darling National Wildlife Refuge findes et fantastisk dyre- og fugleliv og reservatet kan opleves i bil, til fods eller på cykel.

Selve byen Fort Myers ligger cirka en halv times kørsel øst for Fort Myers Beach.  De to berømte mænd Thomas Edison (opfandt bl.a. grammofonen) og Henry Ford havde deres vinterhjem i Fort Myers og det er i dag muligt at se begges hjem samt Edisons interessante museum – lige noget for folk med svaghed for gammel teknik. I byen findes også en smuk botanisk have, der går for at være en af de flotteste i hele USA med mere end 6000 arter fra hele verden.

Omkring Fort Myers ligger i øvrigt nogle af Floridas bedste golfbaner og syd for Fort Myers kan du styre din shoppelyst i Miromar Outlet, som er et udendørs outlet. Her kan købes mærkevarer til en billig pris. 
 
Naples 
På Floridas vestkyst finder man Naples - blot en lille times kørsel fra Everglades City.

Hvad kan du opleve:
Naples er et ”Beverly Hills” bare i Florida, men atmosfæren er alligevel uformel og ”relaxed”. Byen er grundlagt i 1886 og har et bevaret historisk kvarter kaldet ”Olde Naples”. Gaderne Fifth Avenue South og Third Street South , byder på eksklusive butikker og det er her du skal shoppe. Hyggelige spisesteder og caféer er også en del af Naples byliv. Kunstgallerier og golfbaner i verdensklasse findes her.

Området byder på dejlige børnevenlige strande og mange oplevelser. Naples er et godt udgangspunkt for udflugter og i området findes lejevillaer med plads til hele familien.  Tag også på udflugt til ”The Everglades”. Prøv endelig en airboat-tur. Det er en rigtig sjov oplevelse for hele familien, når man brager af sted hen over sumpene. I vil opleve det unikke landskab, hvor alligatorerne huserer.

På San Marco Island syd for Naples kan du samle dejlige strandskaller og konkylier.

Cocoa Beach
Cocoa Beach ligger på Floridas østkyst en times kørsel og cirka 100 km fra Orlando.

Hvad kan du opleve:
En livlig og næsten 10 km lang hvid sandstrand kendt for super surfing. Byen er blevet et populært udflugtsmål bl.a. fordi Cocoa Beach er det nærmeste badested for turister og lokale amerikanere i Orlando. Her findes hyggelige butikker og restauranter.

Fra Cocoa Beach er der ikke langt til det spændende Kennedy Space Center ved Cape Canaveral. Her er der basis for en uforglemmelig oplevelse for både børn og voksne. Rumfartens historie fortælles på alle tiders måde med film om livet i rummet, udstillinger og astronauter. Du kan prøve interaktive simulatorer og møde en rigtig astronaut. Du skal regne med at bruge det meste af en dag.

Der opsendes ofte raketter fra Kennedy Space Center, og tre-fire gange om året sendes rumfærgerne ud i rummet på missioner. Er du i Florida når der opsendes rumfærger, bør du helt sikkert opleve synet af en rumfærge, der stiger til vejrs. Spørg om det på hotellet. Du kan se opsendelsen fra stranden ved Titusville i nærheden eller på selve centeret, hvis du er så heldig at få fat i billetter. Kom også i god tid på den offentlige strand, da der er rigtig mange tilskuere. 

Sarasota

Sarasota er Floridas kulturelle hovedstad og endnu en af de dejlige badebyer på Golfkysten. Den er beliggende cirka 100 km fra St. Petersburg. Turen hertil går over den 9 km lange og 75 meter høje bro Sunshine Skyway Bridge.

Hvad kan du opleve:
Mange forfattere og kunstnere har slået sig ned i Sarasota og der er derfor rigtig mange gallerier og museer i byen, herunder bl.a. Ringling Museum. Grundlæggeren af cirkusdynastiet havde vinterophold i Sarasota.

Udover mange restauranter, lækre butikker og perfekte hvide sandstrande findes der gode aktiviteter for hele familien. Besøg f.eks. Jungle Gardens, som er en lille Zoo, hvor du kan komme helt tæt på alligatorer og Flamingoer. Eller Pelican Man Bird Sanctuary, hvor der er utrolig mange forskellige fuglearter - alle fra Florida.

St. Pete Beach
St. Pete Beach ligger på golfkysten cirka 15 min. kørsel fra selve St. Petersburg by.

Hvad kan du opleve:
St.Petersburg området er udsædvanlig med hele 361 solskinsdage om året. Dertil kommer de dejligste snehvide børnevenlige strande - og kokospalmer. Her kan du holde alle tiders afslappende badeferie, med rig mulighed for bare at dase og hygge på et af de indbydende strandhoteller. Udbudet af vandsportsaktiviteter og shopping muligheder er stort og her er også adskillige restauranter, ”beachbarer” og caféer for enhver smag. Du kan bl.a. snorkle og tage på fisketur - er du heldig ser du delfinerne boltre sig i havet.

Der er mange ting at se og opleve i området, det er bare med at vælge. Tag f.eks. en tur ind til St. Petersburg og se Salvador Dali Museet, med verdens største samling af Dali værker. Besøg det nye kompleks Baywalk som byder på shopping og spisemuligheder samt natklubber. Tampa er også lige i nærheden. Her findes der bl.a. et kæmpe akvarium, som helt sikkert vil begejstre jeres unger og også Bush Gardens, som er en stor forlystelsespark og zoo vil være sjovt.

Længere nordpå ved Homosassa Springs er det muligt at se de truede kæmpestore, søde søkøer (manatees) på tæt hold. Og hvorfor ikke prøve en svømmetur med dem nu man er her ? Crystal River er kendt som hjemsted for de charmerende søkøer. Et besøg i Homosassa State Park er også en rigtig spændende dyre- og naturoplevelse. Du skal beregne godt et par timers kørsel fra St. Petersburg på Golfkysten og det samme fra Orlando på østkysten. 

Læs mere om Florida på www.visitflorida.com
 
Telefon Åbningstider:
Man - Fre: 09.30-18.00
Lørdag: 10.00-15.00
Tlf: +45 70 201 208
Fax: +45 56 716 557
toptours@toptours.dk
Top Tours ApS.
Gl. Kongevej 5b
1605 København V
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Top Tours ApS.
Vallebovej 6
4654 Faxe Ladeplads
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Top Tours ApS.
Bjergegade 21
3000 Helsingør
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Nyttige links
- Generelle betingelser
- Bestil rejseforsikring
- Sitemap
CVR nr. 26179653 - Medlem af Rejsegaranti fonden nr. 1478 – Rejsebureau og rejseselskab
Travelmarket Interactive