Californien 

Rejser til Californien - det perfekte feriested for hele familien


”The Golden State” er en af de mest populære og besøgte destinationer i USA.
Et lækkert og behageligt klima, mange forskellige attraktioner, storslået natur og mulighed for alverdens aktiviteter gør Californien til et perfekt feriested for hele familien.
I nabostaten Nevada, finder man den glamourøse spilleby Las Vegas. Og tæt ved ligger også berømte Grand Canyon, der for mange er et must på en rejse til det vestlige USA.

Los Angeles & Omegn
LA ligger i Californien. Der er stor sandsynlighed for at vejen falder forbi Los Angeles, hvis I besøger den amerikanske vestkyst. I Los Angeles bor der omkring 4 mio. indbyggere fordelt på 140 lande og LA er lig med Hollywood og berømt for celebrities.

Bilen er det almindeligste transportmiddel og i LA er der ofte kæmpe bilkøer. Alligevel er det smartest at komme rundt i bil på trods af at der også er sporvogne og metrolinier.
I bør planlægge at bruge 2-3 dage i byen og højsæsonen er juli og august. Undgå dog juni måned hvor ”smoggen” er lavthængende.

Eftersom byen ikke har et egentligt centrum kan I derfor vælge at indlogere jer i et af områderne nedenfor eller omkring lufthavnen. Hver bydel har sin charme!

Hvad kan du opleve:
Downtown LA er stort set det eneste sted i byen hvor man opleve folk til fods. Her er flere etniske kvarterer og en velfungerende metro, der forbinder bydelen med bl.a Hollywood.

En gård langt ude på landet har givet navn til Hollywood. Her lavede et par filmfolk den første film i Californien. Det var dengang. I dag er området med det berømte navn faktisk en hel by i sig selv med sin spændende filmhistorie. Der er mange sightseeingsmuligheder.

Her bør I gå en tur ned ad Hollywood Boulevard, finde jeres ynglingsskuespillers stjerne i fortovet på Walk of Fame. Ud for den verdensberømte biograf Man´s Chines Theatre ses de berømte filmstjerners fod- og håndtryk i cementen.

I LA kan du sagtens shoppe dig glad og der er utallige shopping malls og mindre forretninger. Tag på shopping i de eksklusive og trendy butikker på Sunset Boulevard og Melrose Avenue i West Hollywood. Her finder du også et hot natteliv, mange restauranter, barer og attraktioner.

Nord for Hollywood ligger Universal Studios – den mest kendte film-temapark i Los Angeles. Her kan du nemt tilbringe det meste af en dag med at se på optagelser og kulisser fra nuværende og gamle film og tv-serier. På en rundvisningstur kan I selv se hvordan special effects fungerer.

Har I lyst til mere forlystelsespark er det bare om at tage bilen ud til Anaheim der ligger 50 km sydøst for LA. Forstaden Anaheims største attraktion er selvfølgelig Disneyland – sjov for hele familien. Du skal regne med at bruge en hel dag i parkerne hvor du bl.a. vil møde alle Disneyfigurerne.

Beverly Hills og Bel-Air har altid været beboet af kendte filmstjerner og skuespillere. Det er et eksklusivt og fashionabelt område, hvor folk mest kommer for at blive set. 
På en guidet tur kan du se hvor de kendte stjerner bor i deres luksusvillaer i millionklassen. Læg også mærke til de usædvanlig lækre biler!.

Rodeo Drive er stedet hvor stjernerne køber deres fantastiske tøj og lækkert tilbehør som smykker og tasker. Der skal du bare kigge på vinduer – eller måske shoppe lidt. Det var også her Julia Roberts alias Pretty Woman gik shop-amok.

Trænger I til at komme lidt væk fra storbyatmosfæren er der ikke mere end cirka 30 minutters kørsel til den afslappede Venice Beach, eller det mondæne Santa Monica.

Hvis I kun har tid til at besøge én strand i Los Angeles bør I vælge Venice Beach, hvor man kan se store tunge bodybuildere kaste med jern. Det vrimler med ”beautiful people”, der vil ses.
Her kan I også muntre jer med f.eks. at leje rulleskøjter, skateboard eller surfbræt. Tag derhen i weekenden. Men gå dog ikke derned efter mørkets frembrud.

Santa Monicas strand nord for LA er for de bedrestillede folk i byen. Mondæn badeby med hyggelig gammel mole. Den populære gågade 3rd Street Promenade har masser af butikker, cafeér, restauranter og natklubber. Sandstranden er dejlig lang og bred og dækker et flere kilometer smukt strandområde. Det gør Santa Monica til et perfekt sted at holde strandferie. 
Her er I så stadigvæk tæt på attraktionerne i Los Angeles området.

Af andre strande kan vi f.eks. nævne Malibu med den største strand i Los Angeles, beliggende cirka 20 minutters kørsel fra centrum, hvor noget af tv-serien Baywatch blev optaget. Også en god strand for surfing.

San Francisco 
Et ophold i San Francisco er et absolut must hvis jeres rejse går til Vestkysten.

Hvad kan du opleve:
Masser af attraktioner, naturskøn beliggenhed, afslappet stemning og godt vejr. San Francisco har det hele. Tag på tur med den berømte cablecar, nyd synet af Golden Gate Bridge og nyd en forfriskning i Fishermans Wharf eller Pier 39.
En af byens største attraktioner er netop Pier 39, hvor gamle pakhuse er omdannet til et område med masser af butikker og restauranter, underholdning og gøgl. I skal også lige gå ud og hilse på søløverne der holder til på bådebroerne. Gå en tur på Lombard Street, den stejle gade med de mange hårnålesving og tag en tur til Telegraph Hill for at se nogle af byens ældste huse og ikke mindst en betagende udsigt ud over bugten. 

Santa Maria & Santa Barbara
Santa Maria er en hyggelig turistby cirka halvvejs mellem San Francisco og LA. Byen ligger ikke ud til vandet, men i en stille dal og har et mildt klima.

Hvad kan du opleve:
Vandreture i skønne omgivelser, fremragende golfbaner og dejlige strande. Tag på vinsmagning og prøv de velkendte amerikanske vine på en af vingårdene i området.  Byen er også omgivet af jordbærmarker og er en af de største producenter i USA.

Santa Barbara finder man på ”Den amerikanske riviera” ca.150 km fra LA. Det er en af de smukkeste og mest attraktive byer ved kysten ud til Stillehavet.

Hvad kan du opleve:
Byen er begunstiget med en 6 km lang pragtfuld strand omgivet af høje palmer. Mange solrige dage - næsten 300 årligt gør det til et godt feriested. Byens spanske huse fra kolonitiden ligger smukt indrammet af bjergene og havet.

Santa Barbara er en fashionabel by og mange ”Hollywood celebs” bor her. På hovedgaden kan du få styret din shoppelyst, men prisniveauet er højt. I byen findes smagfulde butikker, gallerier og restauranter og en livlig havnepromenade. 

I skal se byens gamle smukke Mission Santa Barbara, der er den mest velbevarede af de spanske missioner i Californien og grundlagt i 1700-tallet.

San Diego
San Diego er Californiens sydligste og ældste storby og tæt ved grænsen til Mexico. Perfekt klima året rundt med 25 grader i gennemsnit gør at San Diego er et ønskerejsemål både for amerikanere og turister.

Hvad kan du opleve:
San Diego har det meste! kilometervis af smukke strande, museer, natur og flere lystbådehavne. 

I vil møde mange indbyggere af mexicansk afstamning ligesom byggestil og kultur er Mexicansk inspireret.

Verdensberømte San Diego Zoo er et must see. Dyrene lever i tæt på naturlige omgivelser. Godt 4000 dyr fra mange forskellige dyrearter lever i omgivelser fra tropisk regnskov til afrikansk savanne. Parkens pandaer er verdensberømte.

Sea World skal bare ses! Suverænt verdens største forlystelses og dyrepark for havpattedyr hvor I kan se vilde shows med Killer whales (spækhuggere), sæler, søløver og delfiner. Her er mange forlystelser og udstillinger både for børn og voksne. I begge parker bør man afsætte en hel dag.

I Old Town finder du mexicansk stemning med dans og folklore og i det historisk victorianske Gaslamp Quarter er der et væld af spisesteder og butikker samt ”nightlife” for enhver smag.

Vil I en tur til Mexico må I stille bilen i USA og gå over grænsen til Tijuana. Man behøver ikke visa og dollars er gangbar mønt.

Monterey & Carmel
Byerne Monterey og Carmel ligger i Californien cirka 180 km fra San Francisco på Highway1 - en af verdens smukkeste kyststrækninger.
Californierne tager gerne dertil på weekendudflugt for bl.a. at spille golf og  begge er af de mere mondæne byer på kysten.

Hvad kan du opleve:
Monterey er især kendt for sit verdensberømte Monterey Bay Aquarium med mange fisk fra Stillehavet.

En af Montereys berømte gader er Cannery Row som Steinbeck skrev om tilbage i 1940erne. Dengang var byen fyldt med stinkende konservesfabrikker og kendt som sardinhovedstad med stor fiskerihavn. I dag er der masser af gallerier, caféliv og restauranter.

I må ikke gå glip af den smukke tur ”17 Mile Drive”, som kan gøres i bil eller på cykel. Her kører I langs den 27 km naturskønne vej som passerer nogle af Montereys golfbaner og eksklusive og storslåede villaer – med ”seaview”.

Prøv også at tage på et par timers spændende "Whale Watching" i Monterey. (sæson året rundt).

Lidt syd for Monterey ligger Carmel–By–The-Sea
Denne maleriske og anderledes lille by med små huse i ”English Country Style” har omkring 100 gallerier, lækre og dyre restauranter samt eksklusiv shopping. Clint Eastwood var her borgmester i 1980erne.

Syd for Carmel finder du slottet Hearst Castle. Bygget af avismillionæren William Randolph Hearst i 1920erne. Slottet er opført i middelhavsstil og indeholder en pæn kunstsamling og har ikke mindre end 144 værelser. I filmen “The Bodyguard” boede Whitney Houston på Hearst Castle. 

Læs mere om Californien på www.visitcalifornia.com
 
Telefon Åbningstider:
Man - Fre: 09.30-18.00
Lørdag: 10.00-15.00
Tlf: +45 70 201 208
Fax: +45 56 716 557
toptours@toptours.dk
Top Tours ApS.
Gl. Kongevej 5b
1605 København V
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Top Tours ApS.
Vallebovej 6
4654 Faxe Ladeplads
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Top Tours ApS.
Bjergegade 21
3000 Helsingør
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Nyttige links
- Generelle betingelser
- Bestil rejseforsikring
- Sitemap
CVR nr. 26179653 - Medlem af Rejsegaranti fonden nr. 1478 – Rejsebureau og rejseselskab
Travelmarket Interactive