Trang og øerne omkring 

Fredelige, hvide strande og afslappet stemning og få turister.

Her er du omgivet af hav, strand og regnskov og kan barfodet hengive dig til livet i fred og ro og i pagt med naturen. Dagen tilbringes med at bade i det varme hav, sidde i skyggen med en bog eller blot slå sig ned på en strandrestaurant og nyde en tallerken rygende varm kyllingesuppe med kokosmælk.

På fastlandet ligger Si Kao, med udsigt til smukke øer og regnskov i baghaven er du omgivet af smuk natur og en 6 kilometer lang sandstrand. Der er ikke meget liv udover Anantara Si Kao, men 3 km væk ligger Pak Meng stranden, hvor der er små butikker og restauranter. Stedet er perfekt som landingssted efter den lange rejse fra Danmark og kan bruges som startsted til ø-hop.

Fra Si Kao til Koh Kradan er der ca 1/2 time med båd, så ankommer du til en paradisø omgivet af et fantastisk rev til snorkling. Her er ingen butikker, kun få restauranter på resortene og ingen biler.
Øen er kun 4 x 1 km og er omgivet af turkisblåt hav. Der er stier gennem naturen, man kan vandre på, eller man kan vælge at opleve øen fra vandsiden i havkajak. En god bog, snorkling udstyr og solbriller er dine vigtigste rekvisitter her.

På Koh Mook leves livet tilbagelænet. Der er et lille udvalg af lokale restauranter langs strandene, men ellers er der kun små bunglow-resorts lang strandene og kuperet jungle. Herfra kan de smukke strande nydes og flere steder kan der snorkles direkte fra stranden. Alternativt kan man leje en longtailbåd og sejle ud til de onkringliggende små-øer som Koh Rok, Koh Chuek eller Koh Ma. Øen ligger en kort sejltur syd for Koh Lanta.

Koh Ngai er endnu en af de smukke ø perler der ligger i den thailandske skærgård. Øen er bil-fri og der findes kun et lille udvalg af små lokale restauranter og enkle bungalow resorts. Resten af øen er dækket af jungle og kridhvid sandstrand, og der kan snorkles fra flere steder på øen.

Endnu sydligere ligger øen Koh Lipe - læs mere om denne ø her