Krabi 

Rejser til Krabi: Et naturskønt område der byder på en hyggelig by ved Ao Nang samt gode muligheder for ture og udflugter. I området omkring Ao Nang finder I bounty-strande med fint pulversand omkranset af turkisblåt hav og stejle klippeformationer.

Tag med de lokale både ud og besøg én af de mange småøer i den beskyttede nationale marinepark. Udforsk dramatiske klippeformationer, der stiger direkte op af havet - og snorkel ved farverige koralrev eller dyk med en skandinavisk instruktør. 

Krabi tilbyder naturoplevelser ud over det sædvanlige. Og det er ikke kun fantastiske oplevelser over- eller under havoverfladen, man oplever her. Man har også rig mulighed for at ride på elefanttur gennem junglen, eller leje en havkajak på stranden.

Velkommen til ét af Thailands mest fascinerende og smukke områder! 

Ao Nang ligger ca. 20 km fra Krabi by, hvor befolkningen primært lever af fiskeri. Brug formiddagen med en god bog på stranden; om eftermiddagen kan man nappe en banana pancake eller en pineapple shake fra en af boderne. Og til middag seafood på en af de hyggelige restauranter, hvor man har udsigt udover hele bugten.

Krabi har nationalpark status - derfor er det ikke tilladt at have solsenge på strandene. Vandscootere og andet motoriseret vandsport er heller ikke tilladt. Her er derfor velsignet stille og smukt (efter vores mening et af de smukkeste steder i Thailand). Et ophold her er ren balsam for sjælen!

Kombiner eventuelt Krabi med koh Samui, Phuket, Koh Lanta eller Phi Phi.

Udflugter fra Krabi:

Ø-hopping - Hong Islands med longtail båd
Velkommen til Ø-hopping til Hong Island med longtail båd
Hong Island er en af områdets smukkeste. Og på denne udflugt, vil man have mulighed for at udforske øens kridhvide strande, snorkle og bade i det turkisblå hav. Man vil også få mulighed for at udforske lagunen, Pak Bia & Paradise Island, der er nogle af de omkringliggende søsterøer - samt nyde en lækker Thai frokost i fabelagtige omgivelser. 

Programmet ser ud som følgende:

9.15 - 9.30 Opsamling fra dit hotel i Ao Nang

9.30: Afgang fra Noppharat Thara kaj

10.30: Ankomst til Paradise Beach. Her har du en hel time til at snorkle, bade og slappe af.

11.30 Afgang fra Paradise Island og sejlads videre til Pak Bia. Her bliver der sat en lækker frokost op. Du kan desuden svømme og nyde de smukke omgivelser.

13.00 Afgang fra Pak Bia til Hong Island - og undervejs et besøg i den fascinerende lagune

16.00 Ankomst til Ao Nang og returtransfer til dit hotel
 
Hvis du ikke er til længere sejlture, kan du også vælge at tage nogle kortere ture til de omkringliggende øer i nærheden af Krabi. Se nedenfor for nærmere beskrivelser:
 

Hong med speedbåd
Billedskønne Hong Islands kan også opleves - blot med mere fart og spænding ombord på en Speedbåd. Programmet er nogenlunde det samme som beskrevet ovenfor. Så hop ombord og kom lidt hurtigere til de lavvandede koralrev, de fintkornede sandstrande - og den hemmelige lagune. På denne tur får man naturligvis også picnic frokost - samt tid til at bade, snorkle og udforske og slappe af. 
 

Ao Nang - Fire øer med longtail båd
Denne tur er en fremragende måde at lære Krabiområdet bedre at kende. Man vil opleve naturskønne strande og afsides bugter. Man kan svømme, solbade, slappe af og snorkle blandt smukke fisk og koraller.

Mod slutningen af denne dag, besøger vi Phra Nang stranden, hvor man skal gå en lille tur til Railay stranden. Herfra sejler vi tilbage til Ao Nang.

Ved hvert stop tilbydes der parasoller og strandmåtter man kan benytte.

9.15-9.30 Opsamling fra hoteller i Ao Nang området

9.30 Afgang fra Ao Nang

10.15: Ankomst Koh See. Her kan man snorkle fra longtail båden

12.00: Stop ved en lille strand, hvor der bliver serveret en lækker Thaifrokost

13.30: Chicken og Tup Island, hvor man kan slappe af på stranden

14.00: Stop ved Railey Beach og Phra Nang Beach

16.00: Ankomst til Ao Nang stranden og retur transfer til hotel
 

Fire øer med speedbåd
Nogenlunde samme tidsplan og indhold som beskrevet ovenfor, Blot med mere komfort og fart. Forbered sig på spændende ø-hopping til de tropiske hotspots i Krabi havet: Koh See, Tup Island, Chicken Island og Poda Island. Svømning, snorkling, solbadning, udforskning og fotografering er de vigtigste aktiviteter man kan nyde på turen. Forvent masser af sol, en rig variation af koraller og fisk, krystalklart vand og hvide pulver sandstrande, foret med kokospalmer.

 

Phi Phi Øerne med speedbåd
Kom til Phi Phi før alle andre gør - med vinden i håret og spændingen ved at sejle med speedbåd. 
Stop ved Ao Ling (Monkey Bay) på Koh Phi Phi Don, og snorkel ved den berømte Hin Klang og slap af eller svømme ved Koh Mai Pai (Bamboo Island), inden ankomst til Koh Phi Phi Don til en stor frokost. Tilbring resten af dagen på Phi Phi Leh og besøg Maya Bay - placering til Hollywood filmen "The Beach" - og snorkel i noget af det klareste vand på planeten.


Jungle udflugt
Omkring en times kørsel fra Ao Nang ligger den tropiske regnskov i Kao Prak Bang National Park. Her kan man slentre gennem den frodige og duftende jungle til "Emerald Pool", hvor man kan svømme i krystalklart beriget mineralvand.

Herefter fortsætter man for at få en dukkert i de varme kilder, som er af naturlig vulkansk oprindelse. Disse er besøgt af mange thailændere, der kommer for at nyde den perfekte temperatur, som også menes at gøre godt for sundheden og ikke mindst huden.

Fra nationalparken, stopper man på vejen og får en lækker Thai frokost på "Gula Kasai" restauranten, før der fortsættes til Wat Tham Sua ("Tiger Cave Temple"), en af de mest berømte klostre i det sydlige Thailand. Man kan møde munkene, og se hvordan de bor i de smukke omgivelser.

Hvis man føler dig oplagt, er man velkommen til at tage de 1237 trin til toppen af dette tempelbjerg og opleve en af de mest betagende udsigter i Thailand, hvis ikke verden -  i alle retninger ser man frodige skove, kalksten karsts og storslået hav.
For de mindre energiske, kan man se de omrejsende abefamilier, som også har til huse ved dette tempel.


Khao Sok - Luksus telt (3 dage)
Velkommen til Khao Sok National Park
Oplev Khao Sok mens man holder ferie på Phuket, Krabi, Suranthani eller i Khao Lak. Khao Sok National Park er en af de største naturoplevelser i Thailand for hele familien.

På Khao Sok turen besøger man Elephant Hills, hvor man kommer tættere på de thailandske elefanter. Man kommer ud og sejle kano og oplever den smukke Cheow Larn sø, som minder om Gui-Lin i Kina. Man sejler på søen i longtail båd og oplever den smukke natur. Frokost inde i nationalparken og bagefter kan man nyde en sejltur i kano og komme helt tæt på naturen.

Som afslutning trekker man i den thailandske regnskov. Overnatning i luksustelte ved Elephant Hills.

Khao Sok turen er for hele familien og arrangeres med afgang alle dage.

Ring og spørg om priser på de enkelte ture

 

Telefon Åbningstider:
Man - Fre: 09.30-18.00
Lørdag: 10.00-15.00
Tlf: +45 70 201 208
Fax: +45 56 716 557
toptours@toptours.dk
Top Tours ApS.
Gl. Kongevej 5b
1605 København V
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Top Tours ApS.
Vallebovej 6
4654 Faxe Ladeplads
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Top Tours ApS.
Bjergegade 21
3000 Helsingør
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Nyttige links
- Generelle betingelser
- Bestil rejseforsikring
- Sitemap
CVR nr. 26179653 - Medlem af Rejsegaranti fonden nr. 1478 – Rejsebureau og rejseselskab
Travelmarket Interactive