Koh Ngai 

Koh Ngai er en fin lille ø beliggende syd for Koh Lanta og Krabi.
Her er fredligt, ingen veje og begrænset med udbud af restauranter, til gengæld er her smukt med næsehornsfugle i træerne og små bungalow resorts langs stranden.

På midten af øen ligger et udsigtspunkt på et lille bjerg, der er afmærkede stier så man kan komme op til toppen og nyde udsigten over Andamanerhavet. Stien starter bagved Koh Ngai Fantasy Resort.

Vandet omkring Koh Ngai byder på rigtig fin snorkling. Ved lavvande kan man gå ud til revkanten og herfra er der masser af fisk og koraller at kigge på. Husk badesko hvis man skal til revkanten. Ved højvande er badesko ikke nødvendige.

Langs stranden ligger flere resorts og restauranter, ikke af særlig høj standard, men hyggelige og mange af dem har ikke pool.
Vi bruger primært Koh Ngai Fantasresort samt Thanya Beach Resort, som ligger ved siden af hinanden i den sydlige ende af stranden og som begge har pool.

Vejen til Koh Ngai går fra Krabi i bil 1 1/2 time og herfra med longtailbåd 1/2 time, eller med speedbåd fra Koh Lanta 1 time.
Det er også muligt at komme fra Koh Lipe med speedbåd, det tager ca. 4 timer.