USA - Hawaii Ø-hop
USA
13 dage
Fra kr.: 14.498,-
Luksus på Conrad Rangali Island
Maldiverne
9 dage
Fra kr.: 23.498,-
Kombinationsrejse til Dubai og Sri Lanka
Sri Lanka
12 dage
Fra kr.: 10.198,-
  

Khao Sok National Park 

Luksus safarioplevelser i Sydthailand.

Khao Sok National Park er Sydthailands største tropiske regnskovsområde og ligger ca. 200 km fra Phuket og Krabi. Midt i regnskoven, ved bredden af Sokfloden ligger Elephant Hills - Thailands første luksuriøse teltlejr, med 30 komfortable og rummelige safaritelte. En kok sørger for måltiderne og Nationalparkens kyndige guider, sørger for at I får alle de bedste oplevelser.

Der er mulighed for enten 2 eller 3 dages ophold på Elephant Hill i Khao Sok, hvor der er rig mulighed for at opleve naturen helt tæt på.
Samtidig er det nu muligt mod tillæg at kombinere et ophold i Elephant Hills med ophold i telt på Cheow Larn Lake. Se Jungle- & Lake Safari beskrivelse nederst.

VIGTIGT - pr. 30. januar 2017 SKAL børn være fyldt 4 år for at kunne bookes på Elephant Hill

Jungle Safari 2 dage/1 nat:

Dag 1: Afhentning på hotellet i Phuket eller Krabi og transport til Khao Sok. Undervejs nyder I det smukke landskab, og ser hvordan livet på landet leves i Sydthailand, inden I når frem til Khao Sok National Park, der er en af de ældste regnskove i verden.
Parken rummer et rigt dyre- og planteliv, og blandt andet nogle af de sidste vilde elefanter og gibbonaber i Thailand.
I luften kan opleves flere hundrede fuglearter, hvoraf næsehornsfuglen er den mest iøjnefaldende. Midt i det hele ligger Elephant Hills resort, med en forrygende placering mellem høje træer og dramatiske regnskovsdækkede bjerge. Lejren består af 30 luksuriøse safaritelte med gode senge, myggenet for døre og vinduer samt privat bad/toilet.
Turen starter i elefantlejren, hvor I får en introduktion til lejren og elefanterne, samt bevaringsprojektet der forhåbentlig skal sikre elefanternes fremtid i denne jungle. I oplever hvordan elefanternes mahout arbejder (elefantpasserne), og I skal være med til at fodre og vaske de store dyr, samt nyde deres leg.
Efter en dejlig frokost skal I på en smuk tur ned af den rolige Sok flod.
I skal dog bare nyde den smukke natur mens guiderne padler kanoerne. I passerer limstensbjerge og klipper, næsten skjult af eksotisk bevoksning. Næsehornsfugle flyver over jer og på flodbredden ligger krybdyrene og nyder den varme sol.
Efter en fantastisk eftermiddag er det tid til et varmt bad i dit luksuriøse safaritelt, og måske en cocktail i baren ”Jungle Explores Club” inden middagen. Aftenen byder derudover på en danseforestilling og cooking class, inden I går til ro i jeres telt.

Dag 2: I vågner op til cikadernes sang og fuglenes fløjten. Når solen fordriver disen over bjergene og junglen begynder gibbonaberne deres territoriale kald, der runger ned igennem dalen. I kan lave te eller kaffe i teltet og morgenmaden serveres, når I ønsker det.
Nu er det tid til at opleve junglen til fods. Det er på ingen måde en strabadserende tur. I går i jeres eget tempo og ser alle de eksotiske planter på nærmeste hold. Måske ser eller hører I næsehornfuglen, gibbon- eller makakaber. Hvis vejret er til det spiser I frokost i junglen. Om eftermiddagen returneres til hotel eller lufthavn, en fantastisk oplevelse rigere.


Jungle Safari 3 dage/2 nætter:

Dag1: Program som ovenstående.

Dag 2: I vågner op til cikadernes sang og fuglenes fløjten. Når solen fordriver disen over bjergene og junglen, begynder gibbonaberne deres territoriale kald, der runger ned igennem dalen. Det er muligt at lave te eller kaffe i teltet og nyde denne oplevelse med en kop varmt.
Efter morgenmaden skal I på udflugt til Cheow Larn Lake. Søen er 60 km lang og har over 100 stejle kalkstensøer, der minder om de klipper, der præger resten af nationalparken. Mange dyr kommer ned til søen for at drikke af det klare vand, så chancen for at se dyreliv er større end ellers. I træerne ved søens bredder ses adskillige abeflokke, og hvis I er heldige kan I både spotte langur-, gibbon- og macaqueaber.
I stopper ved den store dæmning, og herefter går turen i båd på søen, hvor I oplever det smukke område på tæt hold. Frokost spises på Rainforest Camp hvor der er mulighed for at svømme og benytte kanoer bagefter. Efter oplevelserne returnerer I mod Elephant Hill og stopper undervejs ved et lokalt marked. Middag og overnatning på Elephant Hill.

Dag 3: Endnu en morgen i smukke omgivelser og efter morgenmad er det tid til at opleve junglen til fods. Det er på ingen måde en strabadserende tur. I går i jeres eget tempo og ser alle de eksotiske planter på nærmeste hold. Måske ser eller hører I næsehornfuglen, gibbon- eller makakaber. Hvis vejret er til det spiser I frokost i junglen. Om eftermiddagen returneres til hotel eller lufthavn, en fantastisk oplevelse rigere.

Jungle- & Lake Safari 3 dage/ 2 nætter:

Dag1: Program som dag 1 øverst.

Dag 2: I vågner op til cikadernes sang og fuglenes fløjten. Når solen fordriver disen over bjergene og junglen, begynder gibbonaberne deres territoriale kald, der runger ned igennem dalen. Det er muligt at lave te eller kaffe i teltet og nyde denne oplevelse med en kop.
Efter morgenmaden tjekker I ud fra Elephant Hill og fortsætter til Cheow Larn Lake, hvor I skal overnatte på en helt enestående facon. Ligesom i Elephant Hills lejren består lejren af luksuriøse telte, men placeringen på flydende rafter på Choew Larn Lake skiller sig markant ud. Choew Larn Lake er 60 km lang og har over 100 stejle kalkstensøer, der minder om de klipper, der præger resten af nationalparken.
Mange dyr kommer ned til søen for at drikke af det klare vand, så chancen for at se dyreliv er større end ellers. I træerne ved søens bredder ses adskillige abeflokke, og hvis I er heldige kan I både spotte langur-, gibbon- og macaque-aber.
Om eftermiddagen er der en guidet kano safari i det spændende område og afhængig af vejret, er der mulighed for en nat-safari i gummibåde.

Dag 3: Efter morgenmaden er der en rolig trekking tur i den tropiske skov omkring søen. I passerer gennem tæt bambusskov, over små vandløb på jeres vej igennem skoven. Herefter vender I tilbage til teltlejren og der er tid til en sidste svømmetur inden frokost. Efter frokost sejler I retur til vejen, hvor bilen eller minibussen holder klar til at køre jer tilbage til jeres hotel eller videre til næste destination.
NB! Af sikkerhedsmæssige årsager er børn under 7 år ikke tilladt i den flydende teltlejr.
 
Der tages forbehold for ændringer i programmet!
Telefon Åbningstider:
Man - Fre: 09.30-18.00
Lørdag: 10.00-15.00
Tlf: +45 70 201 208
Fax: +45 56 716 557
toptours@toptours.dk
Top Tours ApS.
Gl. Kongevej 5b
1605 København V
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Top Tours ApS.
Vallebovej 6
4654 Faxe Ladeplads
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Top Tours ApS.
Bjergegade 21
3000 Helsingør
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Nyttige links
- Generelle betingelser
- Bestil rejseforsikring
- Sitemap
CVR nr. 26179653 - Medlem af Rejsegaranti fonden nr. 1478 – Rejsebureau og rejseselskab
Travelmarket Interactive