Rocco Condo 


Rocco Condo er et nyere ejerlejligheds anlæg med en rigtig god placering. Det er klart egnet for bymennesket, som gerne vil have kort afstand til strand og shopping.

Det tager få minutter at gå de godt 200 meter ned til en af de bedste strande i Hua Hin. Netop denne strand er også hjemsted for flere wind og kite surfing klubber, så der er derfor flere meget hyggelige cafeer og restauranter på vejen ned til stranden.
I under etagen af Rocco har man en 7/Eleven.
For de lidt større indkøb kan man gå ned til Market Village som ligger ca. 500 meter fra Rocco - man kan se det fra gaden.
Market Village er Hua Hins nye centrum. Her får man et 3-etagers shopping mall med masser af restauranter, både thai og internationalt til rimelige priser. Her findes også flere gode bagere og det store fødevare center Tesco Lotus samt selvfølgelig masser af mærkevare forretninger, biografer, bowling og meget andet.
Der er ca. 2 km ind til Hua Hin centrum og natmarkedet.

Vi benytter fortrinsvis studio lejlighederne som er på ca. 37-40 kvm og udstyret med dobbeltseng, TV med internationale kanaler, køkken med køleskab og 2 kogeplader, spisebord og stole, aircondition samt badeværelse med brusebad.
Der er 1 sæt håndklæder så ønskes yderligere skal det evt. medbringes hjemmefra. Vi har enkelte lejligheder med seperat soveværelse til rådighed og ligeledes enkelte lejligheder med delvis havudsigt begge typer mod extra betaling - spørg ved reservation.
Lejlighederne er individuelt indrettet efter hver ejers smag. Alle lejligheder har desuden balkon med udsigt ned til Petkasem hovedvejen, så man må forvente lidt trafik støj, hvis man har balkondørene åben, eller når man sidder på balkonen.
Om natten stilner trafikken af og en sjælden gang hører man måske en ambulance der er på vej ind til Bangkok hospital, der ligger på den anden side af hovedvejen.
På anden sal ligger den lille men hyggelige pool. Der er ikke ret mange solstole, så det er mest for at få en frisk dukkert.
På samme etage er et veludrustet fitnesscenter samt herre- og dame baderum. Er man solbader er det klart stranden, man går efter, når man bor på Rocco og den er som sagt også en af Hua Hins bedste. Poolen er åben fra 7 morgen til 21 aften.
Hvis I ønsker rengøring i løbet af perioden kan I henvende jer i servicekontoret nede ved parkerings pladsen og bestille det her, koster normalt 250 baht. 
På hjemrejse dagen skal der betales for el og vand forbrug i perioden samt en afsluttende rengøring og vask af sengetøj. Den afsluttende rengøring koster 250-500 baht. Vask af et komplet sengesæt og håndklæder koster 450 baht. El koster 6 baht per enhed og vand koster 18 baht per enhed.
På ankomstdagen skal der betales et depositum på 3.000 baht på servicekontoret. Disse 3.000 baht får I retur på afrejse dagen modregnet forbrug, afsluttende rengøring og afsluttende vask af sengetøj/håndklæder. Ved normal brug af aircon skal man regne med ca. 1.500-2.000 baht for en måned. Vand forbrug løber normalt op på 2-300 baht for en måned.
Ønskes sengetøj eller andet vasketøj vasket kan det afleveres på kontoret ved parkerings pladsen tidlig morgen, så skulle der være chance for at få det tilbage samme dag ellers den efterfølgende dag. De fleste lejligheder har 2 sæt sengetøj.
Der er internet på Rocco. Det koster 50 baht for en dag eller 450 baht for en måned. Det kan købes på kontoret ved parkerings pladsen.

Skulle der på noget tidspunkt opstå spørgsmål under opholdet ringer I til Top Tours repræsentant Ulrik. Er der spørgsmål eller forespørgsler inden ankomst eller under opholdet kan disse stilles til: ulrik@toptours.dk

 

Hotel information

Hua Hin