Hua Hin 

Dejlig badeby med hvide strande og et rigt udvalg af udflugtsmuligheder. Rejser til Hua Hin er ren afslapning.

Hua Hin ligger 200 kilometer syd for Bangkok. Det er Thailands ældste strandresortområde og et yndet feriested for både turister, indbyggerne i Bangkok samt den højtelskede kongefamilie. Hua Hin er i de senere år vokset med hastige skridt, der bygges masser af lejlighedskomplekser og villaer til fastboende udlændinge i Thailand og til f.eks. europæere på udkig efter en sommerresidens i eksotiske omgivelser. 

Byen har udviklet sig fra at være et lille idyllisk fiskerleje til at være kystens pulserende centrum med alt hvad det indebærer af indkøbscentre, biograf, golfbaner og natteliv. Alt dette til trods har Hua Hin stadig bevaret en fredelig atmosfære og er det perfekte rejsemål for dem der foretrækker en ferie uden alt for meget fest i gaden.

Strande: I Hua Hin er der adskillige dejlige strande at vælge mellem. Hovedstranden strækker sig ca. 5 kilometer og er områdets mest benyttede. Ønsker man en mere fredelig strand, ligger Khao Takiab syd for byen. Den er ikke helt så besøgt, men her er stadig mulighed for f.eks. at prøve en tur på vandscooter eller at ride på hest på stranden.

​Strandområdet Cha Am ligger 20 kilometer nord for Hua Hin. Også her tilbydes vandski, vandscooter, bananbåde og hesteridning.

Bliver det for meget med driverlivet på stranden og ved poolen, så er der gode muligheder for at komme ud og se naturen og seværdighederne i og omkring Hua Hin. Her findes gamle templer, traditionelle markeder, smukke nationalparker, sejlture på havet og meget mere.

Populære udflugtsmål er nationalparken Khao Sam Roi Yod, beliggende knap 50 kilometer syd for Hua Hin og vandfaldet Pala U, der ligger i et uberørt jungleområde vest for byen.
River Kwai kan opleves på en lang endagstur eller en mere afslappet to dages tur, og både madlavningskurser, sejlture og snorkel/dykkerture er fornøjelige tidsfordriv.

Seværdigheder og udflugter
Hvis man ikke er typen, der ønsker at ligge på stranden hver eneste dag i sin ferie, men gerne vil ud og opleve den thailandske kultur, historie og lidt af det ægte Thailand, er der rigeligt med oplevelser at hente i Hua Hin og omegn

Hua Hin Jernbanestation
Hua Hin city (tæt på Royal Hua Hin golf course) ligger Thailands måske smukkeste jernbanestation med en enestående arkitektur.

Stationen er bygget i Kong Rama VI´s regeringsperiode (1910-1925) og er dermed en af Thailands ældste jernbanestationer og helt anderledes, end vi er vant til at se her i vesten.

Dens mest slående træk er den meget flotte kongelige "vente pavilion" som er bygget i thailandsk stil. Pavilionen blev i sin tid flyttet fra Sanam Chan Palace i Nakhon Pathom provinsen, hvilket ligeledes skete under Kong Rama VI´s regeringsperiode.


Hua Hin Floating Market
Området ligger lidt uden for byens centrum og
det officielle navn på markedet er Sam Phan Nam. Det er nok mere et almindeligt marked fremfor et flydende marked selvom det er hvad det kaldes. 

Kongepaladset
Kong Rama VII byggede i sin tid paladset Klai Kangwong til brug for sommerbolig på stranden nord for Hua Hin city. Selve Paladset er designet i europæiske stil, men med en lille tvist af spansk inspiration, og blev færdigbygget i 1929. Den dag i dag bliver Klai Kangwong stadig brugt af den kongelige familie, og det siges at familien faktisk foretrækker at opholde sig i Hua Hin, måske på grund af det mere milde klima og vejr end i hovedstaden Bangkok.

Paladset er opført i spansk stil og ligger omgivet af smukke haver. Der er adgang til haven ud mod hovedvejen, men kun hvis man er iført sportstøj og sports sko da kongen har åbnet haven omkring søen KUN for motionister. Der er kun adgang tidlig morgen og sen eftermiddag og haven kan være lukket under forskellige højtider.

Abebjerget - Khao Takiap
Syd for Hua Hin ligger "Abebjerget", som med det lille tempel på toppen og dets mange aber er et af Hua Hin mest populære udflugtsmål. Bjerget ligger i den sydlige del af Hua Hins hovedstrand, og kan således nåes til fods, hvis man har lyst til den ca. 7 km lange spadseretur på stranden mod syd.
Bjerget er ca. 250m højt og på toppen er der et fantastisk udsigtspunkt ud over Hua Hin Skyline eller havet, hvor man bla. i klart vejr kan se de nært liggende småøer, Singhto Islands (løve øerne).


På toppen af Khao Takiap er der både en restaurant og et tempel. For foden af bjerget er der en 20 meter flot høj guldbuddha og et par udmærkede restauranter/barer.

Hold på hat og briller for aberne er frække og benytter enhver mulighed for at skaffe sig lidt underholdning i form af turisternes ejendele eller medbragt mad.


Kao Hin Lek Fei
På bjerget ca. 2 km fra Hua Hin by ligger udsigtspunktet Khao Hin Lek Fai eller som nogen kalder det, Khao Radar. Bjerget rejser sig i det smukke landskab lige bag Hua Hins jernbanestation og på toppen af bjerget kan man se den smukke statue af Kong Rama 7. 

Fire observationssteder giver en mulighed for at opleve Hua Hin "fra oven" og bedst er det i den tidlige morgen, når solen står op i horisonten over den thailandske bugt.

En tur til Khao Hin Lek Fai kan gøres for ca. 300 Baht retur, hvis du spørger en af de mange tuktuk chauffører i byen.


Nationalparken - Sam Roi Yot
På trods af at Sam Roi nationalparken ligger godt 60 km kørsel fra Hua Hin, vælger rigtigt mange af Hua Hins besøgende at tage turen for at få del i denne spændende og meget flotte naturoplevelse.
Parkens navn Sam Roi Yot betyder "300 hundrede bjergtoppe" og refererer til de utallige kalkstensklipper, som findes i parken. 
En stor del af parken, som ligger i et ca. 90 kvadratkilometer stort område, består af mangrove/sump og byder på et meget rigt dyreliv. Her finder man mange forskellige dyrearter bl.a. mere end 300 forskellige fuglearter.

En af parkens mest populære attraktioner er
Tham Phray Nkhon grotten. For at nå grotten skal man først bestige et bjerg og derefter ned igen i grotten som ligger dybt nede i jorden med et hul i "loftet", som tillader lyset at komme ned til en smuk pavilion i "thaistil", som ligger i bunden. Pavillionen er i sin tid bygget af Kong Rama V. Turen kan være ret hård, så det anbefales man er i god form og har gode sko på og vand med til turen.

Sam Roi Yod er rig på både fugle- og dyreliv, og er man heldig, så kan man til tider opleve både gibbonaber, leguaner og andre eksotiske dyr.
  
Wat Huay Mong Kong
Besøg verdens formentlig største munkestatue.
Skulpturen er ca. 12 m. høj og ca. 9 m. bred, og forestiller Luang Poh Tuad, som er en af de mest berømte buddhistiske munke i Thailand. Det siges om ham, at han en gang har slået havvand til ferskvand og det menes derfor, at han havde overnaturlige kræfter. Dette er en af grundene til, at han har vundet så mange tilhængere, som er overbevist om at hans hellighed vil hjælpe dem som en slags skytsengel og beskytte dem mod personlig ulykke.

Skulpturen blev bygget i anledning af Hendes kongelige højhed Sirikits fødselsdag (August, 2004).
Hele Wat Huay Mongkhon området er meget velholdt. Ud over at være et turistmål fungerer stedet også som et rekreativt område for de mange lokale besøgende. I den henseende har stedet til formål at bevare det naturlige miljø så meget som muligt.

Rundt omkring er der placeret skyggefulde pavilloner med komfortable bænke som er op stillet ved næsten hvert eneste hjørne af hele området. Desuden huser Wat Huay Mong Khon også en flot indrettet pavillon, som det siges skulle indeholde levn af Buddhas jordiske rester. Pavillionen er åben for folk der har lyst til at komme og bede.


Rajaphakti park
Færdigbygget i 2015 og en af Hua Hins nyeste attraktioner. 7 kæmpe statuer af de mest populære konger igennem Thailands historie. Parken ligger ca. 15 km syd for Hua Hin centrum, en tuk tuk eller taxi skal have ca. 500 baht for en retur tur.

Telefon Åbningstider:
Man - Fre: 09.30-18.00
Lørdag: 10.00-15.00
Tlf: +45 70 201 208
Fax: +45 56 716 557
toptours@toptours.dk
Top Tours ApS.
Gl. Kongevej 5b
1605 København V
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Top Tours ApS.
Vallebovej 6
4654 Faxe Ladeplads
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Top Tours ApS.
Bjergegade 21
3000 Helsingør
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Nyttige links
- Generelle betingelser
- Bestil rejseforsikring
- Sitemap
CVR nr. 26179653 - Medlem af Rejsegaranti fonden nr. 1478 – Rejsebureau og rejseselskab
Travelmarket Interactive