USA - Caribien - Supertilbud til Miami & St. Maarten
USA
11 dage
Fra kr.: 11.098,-
Supertilbud til Dubai og Phuket med Emirates
Dubai
15 dage
Fra kr.: 11.298,-
USA - Mexico - New York og luksus i Mexico med all inclusive
USA
12 dage
Fra kr.: 11.975,-
  

Bangkok 

Byen for de eventyrlystne. Et væld af kultur, shoppingcentre og spændende oplevelser venter her.

Bangkok er Thailands spirituelle, kulturelle og politiske centrum og en af Asiens mest dynamiske metropoler. Millionbyens lyde, lugte, trafikale kaos og fugtige varme er grund til at nogle fravælger et besøg i heksekedlen Bangkok.
Men Bangkok er heldigvis ikke kun et varmt, beskidt og kaotisk sted. Det er også et sted, der emmer af energi og byder på fascinerende kontraster mellem gammelt og nyt, historiske monumenter, pragtfulde templer, gyldne buddhaer og spøjse små markeder.

Og den traditionelle thailandske livsstil er aldrig langt væk – også i Bangkok ses munkene, når de i orangefarvede klæder hver morgen samler almisser i medbragte skåle. 

Sightseeing 
Bangkok har rigtig meget at byde på. Historiske monumenter og templer findes overalt i byen. Tag på tur til Chinatown, besøg kongepaladset Grand Palace og Wat Pho med den 46 meter lange liggende Buddha.
Oplev Bangkok fra vandsiden på en sejltur i ”longtailboat” på byens floder og små kanaler, kaldet klonger. Hvis tiden tillader det er også Jim Thomsons Thai House & Museum og Muang Boran ”Den Gamle By” et besøg værd.

Man kan også tage på romantisk ”Dinner Cruise” på Chao Phraya floden, hvor man får ikke kun en hyggelig aften med middag og musik, men også en mulighed for at se den oplyste by fra flodsiden.

En anden mulighed for en fantastisk middagsoplevelse er i udendørsrestauranten ”The Dome”, beliggende på 63. etage på toppen af en af Thailands højeste skyskrabere, State Tower. Udsigten heroppefra er exceptionel. Det er ikke nødvendigt at spise i restauranten for at opleve udsigten, en drink i baren kan også gøre det. 

Shopping 
Besøg nogle af de store shoppingcentre på Siam Square eller Sukhumvit Road for indkøb af mærkevarer og Chatuchak Weekend Marked eller natmarkedet på Patpong, hvis man elsker at snuse omkring og "prutte" om priserne.
Overalt i China Town findes små gader og stræder med lokale markeder med salg af varer som køkkenudstyr, tøj, elektronik mv. 

Trafik 
Bangkoks trafik på vejene er hårrejsende kaotisk. Det smarteste er, så vidt muligt, at bruge BTS – Bangkoks togsystem – der hurtigt og billigt bringer en rundt i byen. Busser, taxaer og Tuk-Tuks kan evt. bringe en det sidste stykke vej til den ønskede destination.

Hoteller i en by som Bangkok findes naturligvis i alle kategorier, lige fra mondæne luksushoteller over gode 3-stjernede hoteller til meget enkle værelser. Vi har valgt nogle stykker, der ud fra beliggenhed og standard vil passe til de flestes ønsker om et behageligt ophold.

Som noget nyt kan vi også tilbyde cykelture i Bangkok...ja vi ved godt det lyder besynderligt men klik evt her og læs mere om en god og anderledes oplevelse i Bangkok

Forslag til ture fra Bangkok:

Halvdagtur til Thonbury klongerne og Grand Palace
En dejlig bådtur ad Chao Phraya floden, hvor det lokale liv kan opleves tæt på. Der sejles gennem kanalerne og gøres stop ved Wat Arun(Temple of Dawn) – et af de smukkest templer i Thailand. Bådturen ender ved Grand Palace, hvorfra der er guided tur rundt i paladset.
 
Halvdags byrundtur med Grand Palace
Spændene tur til nogen af Bangkoks mest fantastiske templer, som blandt andet huser den 5 1/2 tons tunge guld buddha. Herefter guidet tur rundt i det enorme kongepalads.
 
Rice barge cruise på Chao Phraya floden
En hyggelig eftermiddagstur med båd gennem floderne. Der er afhentning på jeres hotel og herfra går turen til City pier. Turen starter i båd-taxa og der sejles op ad floden. En engelsktalende guider pejer de mest bemærkelsesværdige seværdigheder ud undervejs, som Temple of Dawn og Grand Palace. Oppe ad floden skiftes vantaxien ud med en ombygget risbåd og turen går retur mod Bangkoks centrum i stille tempo. På båden er der arrangeret en stor anretning med al den lokale frugt og der serveres Mai Tai og softdrinks, inden der returneres til jeres hotel.
 
Aftencruise med middag på Grand Pearl
Afhentning på hotellet ca. kl. 19 og herfra transfer til havnen, hvorfra Grand Pearl afgår kl. 19.30. Der sejles ad Chao Phraya floden med Bangkok by night som kulisse. Ombord serveres en lækker international buffet, som kan nydes indenfor, eller på dækket, hvor der er dækket op. Undervejs passerer båden flere smukt illuminerede broer, Grand Palace samt Temple of Dawn. Eftermiddagen kan der nydes drinks på øverste etage i med udsigt til stjernerne og byen. Den romantiske aften slutter kl. 21.30 hvorefter der returneders til hotellet. Drikkevarer er ikke inkluderet.
 
Siam Niramit aftenshow
Et fantastisk show der varer 1 1/2 time, hvor historien om det gamle Siam fortælles gennem dans, musik og optræden på en kæmpe scene. Der kan opleves elefanter, kultur og meget mere. Aftenen kan bookes både med og uden middagsbuffet og inkluderer transfer til og fra jeres hotel.
 
Krokodille farm og Ancient city
En heldagstur med frokost inkluderet. Afhentning fra hotellet i Bangkok og herfra går turen til Ancient City – et levende museum hvor forskellige dele af Thailands historie er genskabt. Herfra går turen til verdens største krokodille farm, Samutorakam og Zoo. Farmen er skabt med henblik på at opretholde bestanden, og uddanne folk i bevarelsen af dyreliv. Oplev shows og bliv fotograferet med nogen af dyrene i parken. Herefter går turen retur til jeres hotel.
Krokodilleturen kan også bookes uden Ancient city.
 
Det gamle Bangkok – heldags cykeltur
En fredlig tur med båd og på cykel langs Chao Phraya floden for at se de historiske steder. Cykelturen er alt-i-alt på 30 km. Turen foregår væk fra Bangkoks skyskrabere, som byttes ud med det lokale liv langs floden. Undervejs opleves blandt andet historiske templer, flydende markeder, orkide-farme og der sejles med longtailbåd gennem de små kanaler i byen. Der er inkluderet frokost, snacks samt drikkevand.
Turen er velegnet for hele familien og er ikke fysisk krævende.
 
Heldagstur til Damnoen flydende marked og River Kwai
Afhenting på hotellet kl. 7 og herfra går turen til Damnoen flydende marked, det mest interessante flydende marked i Thailand. Efter ca 1 1/2 times køretur sejles med med longtailbåd gennem kanalerne, hvor det lokale liv kan opleves sammen med handelen på det flydende marked. Herefter køres til Kanchanburi, hvor der stoppes ved broen over River Kwai, som japanerne havde håbet på kunne gå helt til den burmesiske grænse. Der er også besøg på museet, som viser broens historie. Inden turen går hjem besøges kirkegården, hvor de estimerede 9.000 soldater der mistede livet under opførelsen af Dødens Jernbane ligger begravet.
Telefon Åbningstider:
Man - Fre: 09.30-18.00
Lørdag: 10.00-15.00
Tlf: +45 70 201 208
Fax: +45 56 716 557
toptours@toptours.dk
Top Tours ApS.
Gl. Kongevej 5b
1605 København V
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Top Tours ApS.
Vallebovej 6
4654 Faxe Ladeplads
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Top Tours ApS.
Bjergegade 21
3000 Helsingør
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Nyttige links
- Generelle betingelser
- Bestil rejseforsikring
- Sitemap
CVR nr. 26179653 - Medlem af Rejsegaranti fonden nr. 1478 – Rejsebureau og rejseselskab
Travelmarket Interactive