VALGTE
  

Kathmandu 

Nepals Højdepunkter og badeferie i Thailand

Tag med på en intensiv 8 dage/7 nætters kultur- og naturrejse til Nepal. Oplev Kathmandus imponerende templer, stupaer og UNESCO beskyttede gamle bydel, de storslåede udsigter over Himalayas sneklædte bjergtinder ved Pokhara og dyrelivet i Chitwan National Park.
Rejsen afsluttes med 5 nætter i skønne Hua Hin, Thailands kongelige badeby.

Dag 1: Afrejse fra København
I flyver med Thai Airways med kurs mod Kathmandu. Der er flyskift i Bangkok undervejs.

Dag 2: Ankomst Kathmandu - byrundtur til fods
I ankommer ved middagstid og efter immigration og pasformaliteter er vel overstået, køres mod hotellet. Oplevelserne begynder med det samme, når I til fods begiver jer ud i byen. I ledsages af en engelsktalende guide der fortæller om byen og de seværdigheder der passeres. I går mod Kathmandu Durbar Square, hvor landets kongelige palads tidligere lå. Durbar betyder palads og det var herfra landet blev regeret. Det UNESCO beskyttede Durbar Square er hjertet af den gamle bydel og arven efter noget af Kathmandus mest spektakulære arkitektur er stadig synlig her, trods de store ødelæggelser under jordskælvet i april 2015.

På eftermiddagens tur lægger I vejen forbi "Den Levende Gudinde" Kumari. Kumari vælges blandt andre ca. 6 årige piger fra udvalgte familier og indtil den valgte pige når puberteten, bor hun i et palads og bliver tilbedt som en gudinde.

Kathmandu byder på et væld af templer, paladser og markeder og dagens gåtur giver et godt indblik i den gamle bys attraktioner og hektiske liv.

 

Dag 3: Kathmandu - heldagstur i byen
Efter morgenmad på hotellet går turen mod Pashupatinath, et af Nepals helligste hindutempler. Pashupatinath ligger på begge sider af floden Bagmati og er det vigtigste tempel tilegnet guden Shiva. Gamle hinduer kommer fra nær og fjern for at tilbringe deres sidste uger i templet og efter døden blive kremeret på flodbredden og lade asken flyde med strømmen på Bagmati River til det når den hellige flod Ganges.

Næste stop er Boudhanath, den vigtigste tibetanske helligdom udenfor Tibet, den største buddhistiske stupa i Nepal og et fantastisk sted at dvæle ved tibetansk og buddhistisk kultur. Mange kommer for at bede men det er også ganske dejligt og fredfyldt blot at skue ud over bjergene og lytte til chants (sang) fra de der gør "Kora" (går rundt om stupaen medens de beder).

I er ikke helt færdige med at besøge unikke steder. Kathmandu-dalen byder på en Durbar Square i tre forskellige royale byer - Kathmandu og Patan samt Bhaktapur som I nu skal besøge.

Bhaktapurs historiske bymidte er UNESCO Verdens Kulturarv pga. dets rige kultur, templer og kunsthåndværker udført i træ, metal og sten og var inden jordskælvet velbevaret. Bhaktapur er dog heldigvis stadig et besøg værd. Gå en tur og nyd atmosfæren og de gamle huse bygget i mursten og mudder med smukke trædøre og de dejligste små gårdhaver.
Kunsthåndværk sælges i små butikker, korn ligger til tørre på gaden og garn hænger og venter på at blive farvet.

Efter en indholdsrig og travl dag bliver det rart at returnere til hotellet. Kathmandu vrimler med gode spisesteder og jeres lokale guide har med sikkerhed nogle forslag, hvis I ønsker hjælp til at finde et sted.

 

Dag 4: Kørsel til Pokhara (6 - 7 timer)
I forlader Kathmandu og kører mod Pokhara. Der er kun 220 km til Pokhara, men farten er langsom i det bjergrige område så det tager 6 - 7 timer at nå frem. Vejen er travl og smal og ind imellem må man stoppe og vente. Men det opvejes til fulde af omgivelserne - det er en smuk køretur I skal ud på. Turen går langs Trisuli River og byder på pragtfulde udsigter over det bjergrige landskab og de grønne marker der ligger som terrasser op ad skråningerne. Små landsbyer passeres og I oplever undervejs den landlige nepalesiske livsstil.

Vel fremme i Pokhara tjekkes ind på hotellet. Hvis der er tid inden aftensmaden vil I sammen med guiden tage en kort vandretur ved søen. Pokhara byder på alle slags restauranter, så det er bare om at vælge hvad I har lyst til.


Dag 5: Pokhara - Sarangkot - Pokhara
Dagen begynder tidligt. Allerede kl. 5 er der afgang mod Sarangkot for at se solopgangen over Himalaya. Det er et ganske spektakulært syn der her venter jer. Nogle af verdens højeste bjerge kan ses herfra; flere bjergtoppe i Annapurna massivet, bla. Annapurna I der er verdens 10ende højeste på 8091 moh samt Machapuchare på 6997 moh og Dhaulagiri på 8167 moh.
Det er svært at løsrive sig fra det storslåede syn men det er tid til morgenmad, så I returnerer til Pokhara og hotellet.

Ellers byder formidddagen på tur til vandfaldet Devis Fall og World Peace Stupa (Shanti Stupa) hvorfra der også er skønne udsigter over Annapurna. Det er muligt at gå fra World Peace Stupa tilbage til søen og derfra tage en båd til byen. Hvis ikke det frister, så køres I. Resten af dagen er fri til afslapning.


Dag 6: Pokhara - Chitwan National Park (5 - 6 timer)
I dag forlader I bjergene omkring Pokhara og kører mod syd, til lavlandet og Chitwan National Park. Gradvist forandrer landskabet sig og efter 5 -6 timers kørsel når I det nepalesiske Terai-område. Terai er et bælte af sumpede græsarealer, savanner og skove, der strækker sig ind i de nordlige indiske delstater. Og i forhold til resten af Nepal er der virkelig tale om lavland - højden er mellem 67 og 300 moh.

I tjekker ind på Chitwan Wildlife Adventure Camp hvor de næste to nætter tilbringes. I vil blive informeret om de næste dages program og detaljer om tidspunkter osv. Det varierede program inkluderer bla. kanosejlads, elefant-ridning, vandretur i junglen, tur til lokale landsbyer mv.
Opholdet i Chitwan inkluderer helpension.

 

Dag 7: Chitwan National Park
Hele dagen er fyldt ud med aktiviteter. Mht chancen for at se dyreliv, så er Chitwan kendt som en af ​​de bedste nationalparker i Asien. Der er gode chancer for at se næsehorn, hjorte, aber og op mod 544 arter af fugle. Hvis I er rigtig heldige ser I måske leoparder, vilde elefanter og læbebjørne. Og hvis I er rigtig rigtig heldige måske en majestætisk bengalsk tiger. Men det skal man nok ikke sætte næsen op efter. Og selvom chancerne for at se dyreliv er store, så er der - som altid når man færdes i naturen - ingen garantier for at se vilde dyr.

 

Dag 8: Kørsel Chitwan - Kathmandu (ca. 5 timer)
Det har været utrolige dage i fantastisk natur men nu er det blevet tid til at forlade Chitwan og returnere til Kathmandu. Efter ankomst til hotellet i Kathmandu er der stadig tid til at gå en tur i byen og se eller gense nogle af byens attraktioner.

 

Dag 9: Kathmandu - Bangkok - Hua Hin
I løbet af formiddagen er der afgang mod lufthavnen og I er på vej mod dejlig strand og afslapning.

I lander i Bangkok kl. 18.25 hvorefter der med det samme er kørsel til Hua Hin, hvortil I kommer sidst på aftenen.

 

Dag 10 - 14: Hua Hin på egen hånd
Badeferie og afslapning i Hua Hin.

 

Dag 14: Hjemrejse
I har dagen fri indtil ca. kl. 19 hvor I afhentes og kører mod lufthavnen. Flyet afgår 01.20.

 

Dag 15: Hjemkomst kl. 07.40

 

Rejsen inkluderer:

• Flyrejse med Thai Airways København - Bangkok - Kathmandu t/r
• Skatter og afgifter på fly samt forplejning ombord
• Alle transporter som nævnt i program
• 3 overnatninger i Kathmandu med morgenmad
• Sightseeing i Kathmandu med ledsagelse af engelsktalende guide
• 2 overnatninger i Pokhara med morgenmad
• Sightseeing i Pokhara og omegn med ledsagelse af engelsktalende guide
• 2 overnatninger i Chitwan national Park
• Fuldt program og ophold med helpension i Chitwan
• Transport fra Bangkok lufthavn til hotel i Hua Hin t/r
• 5 overnatninger på fx Imperial Beach Resort eller Manathai Resort i Hua Hin med morgenmad

 

Priser og perioder - per person v. 2 personer der rejser sammen.

September : Fra kr. 16.598
Oktober : Fra kr. 16.598
November : Fra kr. 16.598

10.februar : Fra kr. 17.998
10.marts : Fra kr. 16.998
18.marts (påske) : Fra kr. 17.498
01.april : Fra kr. 16.598
03.maj : Fra kr. 16.598 

Ovenstående er eksempler på datoer så har I ønsker til andre datoer så spørg os og få den bedst mulige pris.
Jeres ophold i Thailand kan forlænges og I kan mod tillæg vælge andre steder end Hua Hin.

Det er muligt mod tillæg at flyve fra Kathmandu til Pokhara.

KLIK HER OG SEND EN FORESPØRGSEL PÅ REJSEN TIL NEPAL OG THAILAND.

 

Telefon Åbningstider:
Man - Fre: 09.30-18.00
Lørdag: 10.00-15.00
Tlf: +45 70 201 208
Fax: +45 56 716 557
toptours@toptours.dk
Top Tours ApS.
Gl. Kongevej 5b
1605 København V
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Top Tours ApS.
Vallebovej 6
4654 Faxe Ladeplads
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Top Tours ApS.
Bjergegade 21
3000 Helsingør
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Nyttige links
- Generelle betingelser
- Bestil rejseforsikring
- Sitemap
CVR nr. 26179653 - Medlem af Rejsegaranti fonden nr. 1478 – Rejsebureau og rejseselskab
Travelmarket Interactive