Great America - De majestætiske landskaber

  • Afrejsested
    København
  • Destination
    USA
  • Gyldig fra
    20-12-2017
  • Gyldig til
    31-12-2018
  • Varighed
    12 dage
  • Overnatning
    Hotel
  • Transport
    Fly
  • Pris
    fra 20.385Kr.
Nyd det bedste af Amerika på en ”kyst til kyst” togrejse fra New York City til San Francisco.


Inkluderet i prisen:
 
  • Flyrejse fra København til New York – retur fra San Francisco til København
  • Alle kendte skatter og afgifter på fly
  • 2 nætter i New York på turistklasse hotel
  • 2 nætter i Chicago på turistklasse hotel
  • 2 nætter i Denver på turistklasse hotel
  • 2 nætter i San Francisco på turistklasse hotel
  • Togrejse fra New York City til Chicago / kupé med siddepladser (overnatning på toget - opgradering til liggeplads eller soveplads mod tillæg) **
  • Togrejse fra Chicago til Denver / kupé med siddepladser (overnatning på toget - opgradering til liggeplads eller soveplads mod tillæg) **
  • Togrejse fra Denver til San Francisco / kupé med siddepladser (overnatning på toget - opgradering til liggeplads eller soveplads mod tillæg) **
  • Hop-on-hop-off buspas i New York
  • Chicago sightseeing trolley tur
  • Chicago citypass med bl.a adgang til Shedd Aquarium, SkyDeck Chicago m.fl.
  • Guidet tur i Denver
  • Dagstur til Napa og Sonoma
  • 1 aftensmåltid i New York
  • 1 aftensmåltid i San Francisco

 ** Bestiller man Roomette eller Bedroom indkvartering på togrejsen er alle måltider inkluderet ombord. Se Amtraks kupé muligheder her.
 

Priser og perioder pr. person i delt dobbeltværelse:

Lavsæson november - maj: fra kr. 20.385
Højsæson maj - oktober: fra kr. 25.650

Der er mulighed for, at tilkøbe Roomette / Bedroom indkvartering på togstrækningerne.
Roomette er en kupe med plads til op til 4 personer (Typisk familie med 2 voksne og 2 børn).
På dagsturene er det en sidde kupe med bord og komfort. Om aftenen bliver siddepladserne forvandlet til en sovekupe. Den eneste forskel på Roomette og Bedroom er, at hvis man tilkøber Roomette så er bad – og toiletforhold på gangen og er fælles med andre rejsenede, hvis man tilkøber Bedroom så er der privat bad – og toilet i kupen.
* Roomette fra kr. 3.740 pr. person
* Bedroom fra kr. 9.890 pr. person
 

Dag-til-dag program:

Dag 1: Afrejse fra København og ankomst i New York
Vi rejser fra Danmark og lander i New York - ”The Big Apple", byen der aldrig sover.
Har I aldrig været i New York, så snyd ikke jer selv for et besøg i den sprudlende storby.
Her er alt for enhver smag. Shopping, museumsattraktioner, små boutiquerestauranter, en fantastisk historie som begynder på øen Ellis Island og hvor man bevæger sig fra Lower Manhattan til Harlem.

Dag 2: Togrejse New York - Chicago
Så starter togrejsen for alvor. Læn jer godt tilbage og nyd den behagelige komfort og udsigt. Glæd jer over, at I ikke skal koncentrere jer om selv, at køre igennem de fantastisk landskaber.
Togrejsen fører jer langs Michigan-søen og Mohawk-floden. Mohawk-floden er en betydelig flod i det nordcentrale New York. Den løber ud i Hudson River. Den var en vigtig transport - og færdselsåre. Vigtige slag blev udkæmpet her. Først krigen mod Mohawk-indianerne og franskmændene og sidenhen den amerikanske uafhængighedskrig.
Floden strækker sig fra øst-sydøst til Hudson River og er ca. 230 km. lang.

Dag 4 - 6: Chicago
Chicago dukker stille og roligt op i horisonten og I ankommer til en hel dags oplevelser i Chicago.
Al Capone´s Chicago, kendt som "Windy City", ligger ved Lake Michigan i delstaten Illinois i USA´s midtvest. Den er USA´s tredjestørste by (efter New York og Los Angeles) med 2,9 mio. indbyggere.
Chicago er rig på historie, musik, kunst og kultur. Her er attraktioner nok til at fylde nogle begivenhedsrige dage og en af de bedst kendte attraktioner er The Skydeck. Her bringer en 70 sekunder lang elevatortur jer op på 103. etage til en fantastisk udsigt, hvor man på en klar dag kan se 4 stater. Bygningen har glasbalkoner der gør oplevelsen en smule mere nervepirrende.
En anden kendt bygning er Art Institute of Chicago, der bl.a. indeholder verdens største samling af Monet malerier.
I Chinatown og Little India kan I nyde et måltid etnisk mad i små familieejede restauranter og om aftenen kan I besøge en af de mange små musiksteder, der underholder med jazz og blues.
Der medfølger en middag den sidste aften i Chicago.

Dag 6 - 7: Togrejse Chicago - Denver
Mange rejsende påstår, at togrejsen med California Zephyr mod San Francisco er én af de smukkeste ruter i Nordamerika.
Når I først har oplevet det scenariske landskab langs de snedækkede bjergtoppe i Sierra Nevada og det majestætiske naturlandskab i Rocky Mountains, så er vi sikre på, at I mener det samme.
Togets komfort og de store panoramavinduer giver jer billet til første række til de fantastiske landskaber.

Dag 7 - 9 Denver:
Træk den friske bjergluft ind i næsen, når I den følgende morgen ankommer i Denver.
I bliver indlogeret på et centralt beliggende hotel, hvor I har hele dagen til, at udforske hjertet af Rocky Mountains.
Denver blev opkaldt efter guvernøren James Denver og byens kælenavn er i dag ”The Mile High City, da byen ligger helt præcis en mil over havets overflade.
Få et godt indblik i ”Det Vilde Vesten” ved at besøge museet ”Buffalo Bill” hvor man får en ide om, hvordan livet var på prærien i 1850´rne.

Dag 9 -10: Togrejse Denver - San Francisco
Rejsens sidste togstrækning bliver mellem Denver og San Francisco.
Toget kører stille og roligt mod Stillehavs kystbyen San Francisco. Man bliver betaget af den ”Vilde Vesten” stemning når man passerer igennem ørkenen og den næsten uberørte natur.

Dag 10-12: San Francisco
I ankommer på turens sidste destination - San Francisco.
I har nu krydset Amerika fra kyst til kyst.
På Emeryville Station vil I blive afhentet i bus og kørt over bugten og ind til downtown, hvor I skal bo de sidste to nætter.
Resten af dagen er på egen hånd, med mulighed for, at se mange af de attraktioner San Francisco har at byde på.
Tag på tur med de berømte sporvogne eller en cykeltur over Golden Gate Bridge. Snup en forfriskning på Fishermans Wharf eller Pier 39.
En af byens største attraktioner er netop Pier 39, hvor gamle pakhuse er omdannet til et område med masser af butikker, restauranter, underholdning og gøgl.
Gå en tur på Lombard Street, den stejle gade med de mange hårnålesving.
Tag en tur til Telegraph Hill for, at se nogle af byens ældste huse og ikke mindst den betagende udsigt ud over bugten.
Nyd den inkluderede middag på en af de skønne restauranter, der ligger ved den berømte waterfront.
Ønsker I at aflægge Alcatraz et besøg, så er det en god ide, at booke billetter hjemmefra.

Dag 11: Dagsudflugt til Napa Valley
Nyd en hel dag i to af landets største vinområder; Napa og Sonoma.
Her er rig mulighed for, at smage mange af de lokale vine, nyd Napas skønne vingårde, der ligger som en perlerække side om side langs den trafikerede Highway 29, og Sonoma`s uhøjtideligt, imødekommende, vidtstrækkende og charmerende område.
Bedst af alt, så er der langt færre mennesker, og det er ofte her, de lokale tager til for at nippe til forrygende druer af chardonnay, zinfandel og cabernet sauvignon. inden turen går tilbage til San Francisco.
Sonoma er stedet, hvor Californiens vinbranche spirede ud fra. De første vinranker blev plantet helt tilbage til 1824, men det var først i starten af 1970’erne og 80’erne, at amerikanerne for alvor fik smag for vin, og Sonoma´s hundredvis af vingårde begyndte at dukke op.

Dag 12: Afrejse fra San Fransisco
Så slutter den store eventyrsrejse fra kyst til kyst. Det er tid til, at vende mod Danmark igen.

Dag 13: Ankomst i Danmark
 


Som altid skræddersyer vi gerne, forkorter - forlænger, op- eller nedgraderer eller kombinerer, som I ønsker det.

Kontakt os for andre muligheder på toptours@toptours.dk, tlf. 70 201 208 eller benyt nedenstående link for et uforpligtende tilbud.