VALGTE
HOTEL
Ingen klassifikation
Thailands Vandveje - ekstra afgang med River KWai Village og dansk rejseleder
Thailand
13 dage
Fra kr.: 14.398,-
USA - New York & Boston 8 dage
USA
9 dage
Fra kr.: 8.498,-
Thailands vandveje, rundrejse med dansk rejseleder
Thailand
13 dage
Fra kr.: 13.498,-
  

Det bedste af Cambodia 

15 dage/ 12 nætter 
Phnom Penh (2 nætter) -  Siem Reap (3 nætter) - Badeferie (7 nætter)

Dag 1: Afrejse fra Kastrup og efter en mellemlanding i Singapore eller Bangkok flyver I videre til Phnom Penh. 

Dag 2: I mødes af jeres lokale guide ved ankomsten til Phnom Penh og kører direkte til hotellet. Straks efter indcheckning begynder oplevelserne. I skal på byrundtur og besøge nogle af byens spændende attraktioner som Victory Monument og National Museet, bygget i 1917 i Khmer-stil og indeholdende en stor samling Khmer kunst.
Turen går videre til det royale palads, bygget af Kong Norodom i 1866. Paladset ligger tæt på den gamle by og den kendte sølv pagode der har fået dens navn på grund af gulvet, som er lavet af 5000 sølv fliser. Indenfor findes skatte som en forgyldt 90 kilo tung Buddha figur samt små jade- og krystalfigurer fra det 17. århundrede. Eftermiddagen afrundes med et besøg i Wat Phnom Templet, hvorfra I kan nyde udsigten over Phnom Penh i solnedgangen. 

Dag 3: I skal besøge det berygtede Tuol Sleng Museum. Den tidligere skole blev brugt som fængsel af Pol Pot’s sikkerhedsstyrker, og blev det største center for tilbageholdelse og tortur i Khmer Rouge´s regeringsperiode. Efterfølgende er der tid på egen hånd ved Det Russiske Marked (Psah Tuol Tom Poung) og Central Market, et landmærke i Phnom Penh. En spændende og indholdsrig dag ender med et solnedgangs-cruise på Tonle Sap og Mekong floden. Overnatning i Phnom Penh. 

Dag 4: I skal med fly til Siem Reap og vel fremme mødes I af jeres lokale guide der skal ledsage jer på turene til de imponerende templer i det gigantiske templekompleks Angkor. Den første tur går til Rolous Group der ligger 15 kilometer udenfor Siem Reap. Her finder I nogle af de tidligste templer og den første by, bygget af Angkor konger i det 8. og 9. århundrede.
Landskabet er typisk for Cambodia, grønne rismarker, sukkerrør og palmetræer. I kan nyde de smukke omgivelser siddende i en oksekærre - en god måde at komme tæt på det landlige Cambodia og de venlige indbyggere. Overnatning i Siem Reap. 

Dag 5: Her til morgen går turen først til den antikke hovedstad Angkor Thom (12. århundrede). Her skal I blandt andet opleve det fantastiske Bayon Tempel, der med sine 54 tårne, hver med 4 smilende kæmpeansigter, er et imponerende syn.
Videre til ”Terrace of the Elephants” og ”Terrace of the Leper King”. Efter et hvil på hotellet i Siem Reap er der arrangeret en bådtur på Tonlé Sap søen. Tonlé Sap er Sydøstasiens største ferskvandssø men vandstanden i søen afhænger af sæsonen. I tørtiden er størrelsen ca. 2500 km2 og i regntiden er den fire gange så stor. 

Dag 6: Efter morgenmad på hotellet går turen til Ta Prohm, et af de mest imponerende templer i området. Templet har stået relativt urørt siden det blev opdaget, og har derfor bevaret meget af dets mystik - det blev simpelthen opslugt af junglen. I besøger også det det buddhistiske kloster Banteay Kdei inden I returnerer til hotellet i den værste middagshede.
Eftermiddagen tilbringes ved det mest berømte af alle templer i Angkor: Angkor Wat. Templet dækker 81 hektarer og kan størrelsesmæssigt sammenlignes med Den Forbudte By i Beijing. Templets 5 tårne er med i det cambodianske flag, og mesterværket fra det 12. århundrede bliver af historikere betragtet som det første eksempel på klassisk Khmer kunst og arkitektur.
Hvis tiden er til det er der mulighed for at afslutte eftermiddagen med et besøg på Angkor National Museum. Aftenen byder på middag med traditionel Apsara optræden. 

Dag 7 - 14: Dagen er til fri disposition indtil det er tid at flyve videre til næste destination.
I kan frit vælge hvor badeferien skal afholdes. Hoi An eller Phan Thiet i Vietnam eller en af Thailands dejlige tropiske ferieøer. 

Dag 14: Sidst på eftermiddagen er det tid at sige farvel og påbegynde hjemrejsen. I flyver via Singapore eller Bangkok og efter lidt ventetid og et flyskifte går turen mod Kastrup med afgang ved midnatstid. 

Dag 15: Ankomst tidlig morgen. Der er som altid mulighed for at kombinere med et ophold i Bangkok eller Singapore.

​Kontakt os på tlf. 70 201 208 eller toptours@toptours.dk for priser.

Telefon Åbningstider:
Man - Fre: 09.30-18.00
Lørdag: 10.00-15.00
Tlf: +45 70 201 208
Fax: +45 56 716 557
toptours@toptours.dk
Top Tours ApS.
Gl. Kongevej 5b
1605 København V
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Top Tours ApS.
Vallebovej 6
4654 Faxe Ladeplads
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Top Tours ApS.
Bjergegade 21
3000 Helsingør
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Nyttige links
- Generelle betingelser
- Bestil rejseforsikring
- Sitemap
CVR nr. 26179653 - Medlem af Rejsegaranti fonden nr. 1478 – Rejsebureau og rejseselskab
Travelmarket Interactive