NYHED - Caribien krydstogt & ophold på Jamaica 15 dage/14 nætter
Jamaica
15 dage
Fra kr.: 18.998,-
Det bedste af Sydvietnam med Anton Le som rejseleder
Vietnam
15 dage
Fra kr.: 15.498,-
Ubud, havskildpaddecenter og Amed
Bali
14 dage
Fra kr.: 12.498,-
  

Eventyrlige Borneo - rundrejse med dansk rejseleder 

Fantastisk rundrejse til Borneos unikke natur og dyreliv. Efter 2 oplevelsesrige dage i Kuala Lumpur med guidede ture i den spændende metropol, fortsættes til Borneo, hvor naturoplevelserne venter. Orangutanger, krokodiller, næsehornsfugle, næseaber og floddelfiner udforskes, side og side med den spændende kultur fra hovedjægerne og nationalparkernes smukke mangrover. En virkelig fantastisk rundrejse hvor alle aldre kan være med.
Dag 1: Afrejse med 5* Qatar Airways via Doha eller Singapore Air via Singapore til Kuala Lumpur

Dag 2: Ankomst til Kuala Lumpur. Kuala Lumpur er ikke kun Malaysias hovedstad, men en sprudlende storby pakket med historiske monumenter, en storslået skyline, hvor skyskrabere blander sig med minaretter og imponerende kupler. En by hvor grønne parker, shoppingmalls, brede boulevarder, skygget af frodige Banyen-træer, travle gademarkeder og en levende kunstscene vidner om byens spændende diversitet.
 
Du bliver mødt af vores guide i lufthavnen - og vi tager herfra direkte på guidet byrundtur i Kuala Lumpurs nye bydel. fra lufthavnen, og undervejs besøger vi blandt andet National Monument, Konge paladset, National museet og der bliver fotomulighed ved Petrona Towers m.m. Turen varer ca. 3 1/2 time og er en rigtig god introduktion til Kuala Lumpurs smeltedigel af kulturer. Herefter går turen til hotellet, hvor værelserne står klar. Om aftenen spiser vi middag sammen på en lokal restaurant. Overnatning på Furama Bukit Bintang i superior værelser (A) eller Swiss Garden hotel i deluxe værelse.

Dag 3: Kuala Lumpur – byrundtur, gammel bydel
Efter morgenmad på hotellet skal vi på en halvdagstur til Kuala Lumpurs ældre bydel. Den kulturelle arv har stor betydning for, hvordan Kuala Lumpur ser ud idag, så turen går forbi århundrede gamle kolonibygninger og markeder. Vi besøger også Jamek Moskeen, Malay Street, India Mosque Street, Old Market Square, Chinatown mm.
Inkluderet i turen er transport rundt i byen med offentlige tog, samt kinesisk te demonstration og lokal frokost. Resten af dagen er til fri disposition. Der vil f.eks være tid til at komme op i Petrona Towers (billet skal købes hjemmefra 30 dage før afrejse)
Overnatning i Kuala Lumpur (M, F)

Dag 4: Kuala Lumpur – Kuching – byrundtur
Efter morgenmad går turen til Kuching – hovedbyen i Sarawak provinsen. Vi tager til vores hotel Grand Margherita, hvor vi skal bo de næste fem nætter - et hyggeligt hotel der ligger centralt ved Sarawakfloden.
Om eftermiddagen tager vi på byrundtur i den smukke gamle by. Vi besøger nogle af de farverige markeder, som ligger på alle gadehjørner og ser byens smukke seværdigheder. Vi slutter turen af på Main bazaar, hvor Borneos bedste samling af kunsthåndværk og antikviteter er at finde.
Vi spiser aftensmad sammen på en lokal restaurant, inden vi returnerer til hotellet. (M,A)

Dag 5: Orangutang Center og Santubong Wildlife cruise
Morgenmad på hotellet. I dag går turen til Semongok Orangutan Center, hvor vi skal opleve en af Borneos helt store attraktioner, orangutanger. Semongok ligger kun en kort køretur fra Kuching, og her er det muligt at komme tæt på de store aber. Orangutangerne er kommet til centret efter at være blevet fundet sårede eller forældreløse i junglen, og en del er kommet efter at have været holdt som kæledyr i private hjem. I centret lærer orangutangerne igen, at overleve i deres naturlige omgivelser – junglen. Vi returnerer til hotellet, og der er tid til en dukkert i poolen.
Kl. 18 går turen til halvøen Santubong, hvor der er mulighed for at se noget af Sarawaks fantastiske dyreliv. Med båd sejler vi på floderne, hvor der ofte ses floddelfiner. Vi sejler ind i mangroven, hvor næseaber, krokodiller, makakaber m.m bor. Der vil også være mulighed for at spotte smukke fugle og opleve ildfluerne danse over himlen, inden vi returnerer til Kuching.( M ) NB – Santubong Wildlife cruise gennemføres ikke i regnvejr. I tilfælde af regn flyttes denne tur til dag 11 uden dansk guide, eller pengene kan refunderes ved hjemkomst.

Dag 6: Bako Nationalpark
Kl. 9 er der afgang til Bako Nationalpark – beliggende 1 1/2 time fra Kuching i bil og båd. Nationalparken ligger på en lille halvø og er hjemsted for fantastisk natur. Vi vandrer langs stierne og har god mulighed for at se vilde dyr -såsom næseaber, monitor øgler, skæggede grise, sølvblads aber og mere end 100 forskellige slags fugle i deres naturlige omgivelser.
Her findes også et unikt flora med blandt andet kødædende planter og verdens største blomst Rafflesia (hvis den er i blomst) Undervejs spiser vi frokost i det fri. Vandreturen slutter ved en strand, hvor der er mulighed for en svømmetur, inden vi returnerer til Kuching sidst på eftermiddagen. (M,F)

Dag 7: Kuching – grottetur
Morgenmad på hotellet og derefter afgang til nogle af Sarawaks smukke grotter. Afgang fra hotellet kl. 9 mod Bau by, beliggende 22 km fra Kuching. Byen er tidligere guldminecenter, i dag er stedets bedst kendte attraktioner to usædvanlige limstensgrotter.
For at nå til grotten Fairy Caves indgang, skal man op af en række forholdsvis stejle trapper, men det er turen værd. Man kommer til et gigantisk grotterum med masser af fantastiske stenformationer, stalagmitter (søjleformet drypsten af calcit, der fra gulvet i en hule rækker op mod loftet) og stalaktitter (drypsten fra loftet). Disse vokser ofte over hinanden og kan evt. vokse sammen til store søjler, indtil 10-20 meter høje og 2 meter tykke.
"Wind Cave" har en konstant kølig vind gennem grotten, deraf navnet.
Vi spiser en picnic-frokost ved "Wind Cave", ved siden af underjordiske kilder. Efter frokost er der mulighed for at udforske grotterne, beundre limstensformationerne og bade i de kolde kilder. 
Grotterne er meget fugtige og trapper mv. kan være glatte. Husk gode sko.
Vi er tilbage ved hotellet sidst på eftermiddagen. (M,F)

Dag 8: Kuching til fri dispostion eller mulighed for tur.
Morgenmad på hotellet og dagen til fri disposition. Besøg de hyggelige markeder eller nyd dagen ved poolen (M) 
Der er mulighed for tilkøb af tur denne dag til Satang Island i perioden april til september eller krokodille tur fra oktober til marts.

Dag 9: Kuching – Cultural Village – Damai
Idag er flyttedag. Vi skal fra den hyggelige Kuching by til strandområdet Damai Beach. Vi tager afsted efter morgenmad. Undervejs til Damai skal vi på Cultural Village tur. Et levende museum, hvor man bliver introduceret til lokale kulturer og livsstile. Her er bygninger og personer fra alle større etniske grupper, og man får et godt indblik i Sarawaks befolkningsgrupper og traditioner. Besøget afsluttes med et flot danseshow.
Herefter fortsætter vi til Damai, hvor vi skal bo de sidste 5 nætter på Damai Beach Resort i Chalet. Resten af dagen til fri disposition og afslapning ved strand og pool. (M)

Dag 10: Matang dyreliv og trekking i Kubah
Efter morgenmad går turen mod Matang – en del af Kubah national park og Sarawaks hovedcenter for vildtlivs rehabilitering. Af dyrearter der bor på centeret er blandt andet orangutanger, bjørne, forskellige arter af hjorte og kattedyr samt krokodiller. Her findes også mange forskellige fuglearter og smådyr.
Vi spiser frokost på rehabiliteringscentret, hvorefter vi får en guidet vandretur gennem Kubah national park. Vi oplever Sarawaks smukkeste og mest dramatiske regnskovsområde helt tæt på, med vandfald, orkideer og sjældne planter. Vi er retur ved Damai sidst på eftermiddagen. Vi spiser sammen en afskedsmiddag med vores guide, som herfra returnerer til Kuching. (M,F,A)

Dag 11-13: Damai
Dagene til fri disposition – nyd stranden og poolen og få slappet af ovenpå en begivenhedsrig tur.

Dag 14: Damai – hjemrejse
Over middag kører vi til Kuching lufthavn, hvorfra vi flyver til Kuala Lumpur. Herfra med Qatar Airways via Doha til Kastrup

Dag 15: Ankomst Kastrup. 

Inkluderet i rundrejsen: 
  • 5* Qatar Airways t/r Kuala Lumpur, samt Malaysian t/r Kuching inkl. skatter og afgifter (inkl. alle måltider og drikkevarer) 
  • 2 nætter i superior værelse på Furama Bukit Bintang Kuala Lumpur ell. lign.
  • 5 nætter på Grand Margherita Kuching i superior værelse
  • 5 nætter på Damai Beach resort i superior poolside værelse
  • Alle transporter
  • 12 x morgenmad
  • 5 x frokost
  • 3 x middag
  • 2 halvdagsture i Kuala Lumpur inkl. alle entreer (ekskl. Petrona Towers)
  • Halvdagsbyrundtur i Kuching inkl. alle entreer
  • Halvdagstur til orangutang center
  • Aftencruise på Santubong
  • Heldagstur til Bako Nationalpark
  • Heldagsgrottetur
  • Halvdagstur til Sarawak Cultural Village
  • Heldagtur til Matang Nationalpark og trekking i Kubah 

Klik her for at se afrejsedatoer og priser

Enkeltværelsestillæg kr. 3.000

Der er mulighed for folængelse af ferien på feks Bali - 7 nætter på Diwangkara Holiday villa for kr. 4.500 pr person.

Ture der kan tilkøbes dag 8:

Heldagstur til Satang Island i perioden april - september:

I dag skal vi på en spændende tur til Satang Island – et redningscenter for de store havskildpadder. Turen tager os med båd forbi de små fiskerlandsbyer langs kysten, og efter en kort tur er vi fremme ved Satang, en af de 3 øer regeringen har reserveret til havskildpadde center. Her besøger vi udklækningsområdet og lærer om programmet for at hjælpe havskildpadderne. Vi spiser en picninc frokost og fortsætter til de smukke strande på Satang, hvor der vil være mulighed for at snorkle mellem korallerne og de farverige fisk. Alternativt – tag en gåtur gennem junglen og oplev lydene og de smukke omgivelser. Vi er retur i Kuching sidste på eftermiddagen. Frokost er inkluderet - Pris kr. 500 pr voksen, kr. 250 pr barn under 12 år.

Halvdagstur til krokodille farm:
Sarawaks krokodiller er som regel sjældne og meget sky! 30 minutters kørsel fra Kuching ligger Jongs Crocodile farm, hvor over 1.000 af disse fantastiske rovdyr bliver opdrættet på et kæmpe naturområde. Besøgene ser dem blive fodret og lærer mere om deres livscyklus. Der vil også være tid til at besøge stedets mini-zoo med varaner, hjorte, pythonslanger m.m. Pris kr. 250 pr voksen, kr. 125 pr barn under 12 år.

Lav rejseforespørgsel her
Telefon Åbningstider:
Man - Fre: 09.30-18.00
Lørdag: 10.00-15.00
Tlf: +45 70 201 208
Fax: +45 56 716 557
toptours@toptours.dk
Top Tours ApS.
Gl. Kongevej 5b
1605 København V
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Top Tours ApS.
Vallebovej 6
4654 Faxe Ladeplads
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Top Tours ApS.
Bjergegade 21
3000 Helsingør
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Nyttige links
- Generelle betingelser
- Bestil rejseforsikring
- Sitemap
CVR nr. 26179653 - Medlem af Rejsegaranti fonden nr. 1478 – Rejsebureau og rejseselskab
Travelmarket Interactive