Safari på land og til vands med valgfri badeferie
Sri Lanka
15 dage
Fra kr.: 17.398,-
Dubai og badeferie i Hua Hin
Thailand
13 dage
Fra kr.: 12.498,-
Thailand - Vinter under eksotiske himmelstrøg til Dubai og Thailand i 41 dage fra Hamborg eller København
Thailand
41 dage
Fra kr.: 17.900,-
  

Ubud 

En hyggelig kunstnerlandsby med en fantastisk atmosfære og pragtfuld natur.

Balis kulturelle centrum er Ubud, som ligger uendeligt smukt i det centrale højland, ca. 35 kilometer nord for den internationale lufthavn. Smukke landskaber med dybe dale, brusende floder og lysegrønne risterrasser præger området, der siges at huse Balis sjæl. 

Ubud er en oase af kunst, musik, dans og historie, der tilbyder den besøgende rige muligheder for at udforske den balinesiske kultur.

De senere år er Ubud vokset enormt i takt med at flere og flere turister opdager områdets attraktioner. Heldigvis har byen bevaret en dejlig afslappet atmosfære og man forstår de malere, skulptører og træskærere, der her finder inspiration til deres værker.

Tempelbesøg Balinesernes egen form for hinduisme, der er noget anderledes end den indiske form dyrkes helhjertet og også i Ubud ses ofte ceremonielle optog på vej til templet med ofringer - store kurve med frugt og blomster. Det er en smuk og stemningsfuld oplevelse at være vidne til.
Tempelbesøg er en dagligdags forteelse og absolut ikke kun for turister.

Lej en cykel
Den bedste måde at komme rundt på er ved at leje en cykel eller knallert og tage på opdagelse i de fantastiske omgivelser.

Afstandene er små og der er masser at se på. Stå af cyklen, gå en tur i rismarkerne og nyd de skønne omgivelser.

Monkey Forest
Besøg f.eks. Monkey Forest, et lille stykke beskyttet natur, i Ubuds sydlige udkant. I frodige omgivelser omkring templet Pura Dalem Agung lever i hundredevis af balinesiske makakaber. Det er muligt at komme helt tæt på aberne, men man skal lade være med at røre dem. Og pas på madvarer og solbriller - aberne er notoriske tyveknægte.

Kecak dans
I Ubud er der rig mulighed for at opleve traditionelle balinesiske danse. Af alle Balis danse er Kecak dansen nok den mest dramatiske.
Dansen fortæller den hinduistiske historie om Prins Rama og hans redning af Prinsesse Sita, som er blevet kidnappet af den onde Konge af Lanka. Dansen er ikke akkompagneret af et orkester, istedet ”synger” en gruppe af 150 mænd kor, mens deres bare overkroppe og arme svajer frem og tilbage. Sangen består ikke rigtig af sang, nærmere af ”chak-achak-achak” lyde.

Restauranter, caféer, gallerier
Ubud er fyldt med små hyggelige caféer og restauranter med servering af al slags mad. Store og små gallerier med kunsthåndværk ligger overalt og det er nemt at få et par dage til at gå med at slentre rundt i de små gader.


 

Telefon Åbningstider:
Man - Fre: 09.30-18.00
Lørdag: 10.00-15.00
Tlf: +45 70 201 208
Fax: +45 56 716 557
toptours@toptours.dk
Top Tours ApS.
Gl. Kongevej 5b
1605 København V
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Top Tours ApS.
Vallebovej 6
4654 Faxe Ladeplads
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Top Tours ApS.
Bjergegade 21
3000 Helsingør
Klik her for åbningstider
Ring til os: 70 201 208
Nyttige links
- Generelle betingelser
- Bestil rejseforsikring
- Sitemap
CVR nr. 26179653 - Medlem af Rejsegaranti fonden nr. 1478 – Rejsebureau og rejseselskab
Travelmarket Interactive